Årets mænd i skysovs væltede Skovdalen

For nok er Artigeardit disse år den danske rapscenes svar på Viktor Akselsen, så er kollegaen Lamin fremadstormende, i sådan en grad at han står til at overtrumfe Noah Lyles i sin palmares og attitude med åbningskoncerten på Orange Scene tidligere på sommeren på dyrskuepladsen i Roskilde, som den hidtidige kulmination.

Fortsat veloplagte, efter deres fælles debutalbum ”nu hvor vi er her”, et headlinergig i Royal Arena tidligere på foråret og en koncert på Nibe Festival, der var én af festivalens bedste, stod den altså på fredag aften i skovdalen.

De to fik fra første beat samme tag i den nordjyske ungdom som energidrikke, Tik-Tok og klamydia, for allerede fra åbneren ”Selvfølgelig” blev der moslet og pølet på den helt rigtige måde foran scenekanten og energiniveauet havde stamina nok til at holde koncerten igennem. Hvilket var beundringsværdigt, da halvdelen ikke havde fødselstal til gå i baren efter andet end vand.

Hvilket sagde noget om formen hos den næsten udsolgte plads, der under opvarmningssættet med Benny Jams havde hoppet sig til olympiske medaljer. Der går i øvrigt ikke mange år, før Benny Jamz stopper med at spille, mens der er lyst, og publikum først er ved at indfinde sig. Han skal nok få sin (headliner)plads i mørket.

Selvom det samme afrobeat syntes at have sat sig fast under hele koncerten, for rytmisk variation var der intet af.

Sætlisten var delt op i flere etaper, først tog duoen sig af det fælles, herefter tog Lamin sin plads i sololyset, for at blive afløst af Arti og til sidst sluttede de, som de startede.

Lamin som den mest ungdommelige folkekære af de to, hvor crossoveren til den indbringende popverden så småt kan anes i horisonten, og Arti som den mere tilbagelænede mystiske.

Der var ikke mange stille øjeblikke til refleksion eller sårbare bekendelser, som der ellers er nok af på Artigeardits personlige mesterværk ” Længe Leve”.

Vi fik dog den fremragende ”Ensom” som en vedkommende undtagelse.

Nej, det var flasker, damer, bling og alt muligt andet euforisk, der var blevet bestilt i baren, hvor ”Window”, ”Sent” og til sidst ”Vågen” tog de kegler, som de var udset til at ramme af en veloplagt duo og band.

For en aften var den nordjyske ungdom fuldstændig ligeglad med uddannelsesræset, klimaet og håndbold. Heldigvis for det.