Larm og ballader

Knaldhård rock og følsomme øjeblikke - stærk koncertoplevelse med Carpark North

Begejstringen for omsider at være tilbage foran et publikum var ikke vanskelig at spore hos Lau Højen og Co. Foto: Bente Poder.

Begejstringen for omsider at være tilbage foran et publikum var ikke vanskelig at spore hos Lau Højen og Co. Foto: Bente Poder.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

KONCERT

Carpark North

#####¤

Længe har en stadig tykkere, let olieret tåge ligget og bølget rundt i salen.

Pludselig - på nøjagtigt det aftalte tidspunkt - dæmpes lyset. En knaldhård, elektronisk maskinrytme sætter ind.

Musikerne går på scenen, og i nærmest samme sekund de er på plads, bliver tilskuerne præsenteret for et knytnæveslag af en massiv, uforsonlig rockguitarlyd:

- Everything is out of balance. Everything is mirror black. Everything is reflections...

Carpark North er landet. I dén grad.

Publikum har tydeligvis savnet Lau Højen og de andre - og længslen efter (omsider!) at komme ud at spille igen er endog særdeles mærkbar.

I en nærmest snublende begejstret introduktion efter de første par numre lover førstemand Højen, at de nok skal spille en masse musik, og at der også vil være kæmpestore hit imellem. Og lidt mindre kendte numre.

Intet er rigtigt tilrettelagt. I hvert fald ikke den til tider ret løse snak mellem flere af numrene som en slags forklaring på (eller uddybning af) indholdet.

Det giver koncerten en høj grad af noget meget-nede-på-jorden.

Vi er for at hygge. Og lytte. Og nyde. Først og fremmest lyden af en lille flok musikere med en stor og i virkeligheden meget nuanceret lyd og med et særdeles godt greb om det, som de beskæftiger med. Inden for en herligt rummelig rodekasse af skarpsleben syng-med-pop, elektroniske rytmer, et vist optræk til disco og så ellers kaskader af massiv guitarrock på én og samme tid båret af en vis form for inspiration fra eksempelvis Dizzy Mizz Lizzy og så alligevel umiskendeligt sig selv.

Her bliver ikke leflet.

Tværtimod bliver publikum præsenteret for lidt af hvert i en evigt op- og nedstigende kurve af intensitet og dynamik.

Snart er der netop noget helt krystalklart at synge med på (hvis man ellers måtte!), snart bliver vi sendt på en krævende tur ude over de lange, elektroniske stepper som en tænkepause mellem to numre.

- Kan I huske dengang, USA var et fedt land? Det kan det blive igen, udbryder Lau Højen, som har meget svært ved at skjule sig smittende begejstring over vennen og musikerkollegaen Søren Balsners tekst, inspireret af at rejse rundt i staterne, ”Best Day” (den med ” ”It’s the best day of my life, and I won’t let it go”) - som han derefter giver solo, kun for stemme og egen guitar i en herligt sprukken, let bulet version.

Umiddelbart består Carpark North af larm og ballader. En vekselvirkning mellem knaldhård rock og følsomme øjeblikke (det sidste stærkest i den rygrislende smukke hymne ”Håb”, intens og sorgfuld og desperat) - men bag det hele, bag al den stærkt udadvendte energi, ligger hele tiden et væld af gode melodier, velskrevne, velspillede, velsungne.

Og ingen koncert med Carpark North - sikkert nogensinde! - uden kendingsmelodien skubbet ind til allersidst, ”Transparent & Glasslike”, leveret med sprudlende overskud og spillet af de to gamle ungdomsvenner Lau Højen og Søren Balsner placeret stadig tættere ryg mod ryg.

Carpark North i Royal Stage i Nordkraft i Aalborg lørdag aften.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.