Lidt ægte drama og masser af hygge og solskin i den nye sæson af “Badehotellet”

Mørke nuancer klæder den populære TV 2-serie uden at dominere den, mener Nordjyskes anmelder

Umanerligt nuttet er hun, den lille Frida. Og så svært var det heller ikke at gætte, hvem hendes far var. Foto: Mike Kollöffel/TV 2 <i>Mike Kollöffel/TV 2</i>

Umanerligt nuttet er hun, den lille Frida. Og så svært var det heller ikke at gætte, hvem hendes far var. Foto: Mike Kollöffel/TV 2 Mike Kollöffel/TV 2

TV-DRAMA - “Badehotellet” - 9. sæson, 1. afsnit

Når det er en kold, våd og mørk februar i Danmark, hjælper det med en gang eskapistisk letbenet tv-drama fra det nordjyske sommerland. Og at dømme efter seertallene til de foregående sæsoner er jeg ikke den eneste, der har set frem til, at vi får endnu en omgang “Badehotellet”.

Men noget er ændret. Og det fremgår allerede af første scene, hvor Amandas bekymrede ansigt fortæller os, at selvom solen atter brager ned over klitterne, og datoen er en uge efter den fortryllende befrielsesdag, så er alt ikke fryd og gammen.

I seriens tid er der gået det meste af fire år, siden ottende sæson sluttede. Tyskerne har i mellemtiden nået at overtage hotellet helt og gøre det til “Stützpunkt Skelbäk”. De har fået støbt nogle store betonklodser nede på stranden. Og så har de efterladt maskingeværer og granater, der føjer en tilpas afmålt sjat uhygge til.

Når “Badehotellet” er værst, er konflikterne banale og hurtigt løst, handlingen er forudsigelig, replikkerne vakler, og scenerne er drænet for drama. Når serien er bedst, er det det modsatte. Og det er heldigvis for det meste tilfældet for premiereafsnittet i niende sæson.

Traditionen tro fortæller Otilia (Merete Mærkedahl, tv.) og Edith (Ulla Vejby) hinanden, hvad der er sket siden sidst - så igen seer kan være i tvivl. Foto: Mike Kollöffel/TV 2 <i>Mike Kollöffel/TV 2</i>

Traditionen tro fortæller Otilia (Merete Mærkedahl, tv.) og Edith (Ulla Vejby) hinanden, hvad der er sket siden sidst - så igen seer kan være i tvivl. Foto: Mike Kollöffel/TV 2 Mike Kollöffel/TV 2

Nuvel, vi slipper ikke helt for de faste elementer. Weyse spiller og synger tidens populære sange, vi få nærbilleder af maden, og stuepigerne Edith og Otilia forklarer hinanden, hvad der er sket siden sidst, så ingen seer behøver være i tvivl.

Det er jo så hyggeligt.

Men der er heldigvis også lidt uhygge til at sikre balancen.

Naturligvis ville den tyske granat i kælderen ikke gå af mellem hænderne på lille, nuttede Frida. Sådan en serie er “Badehotellet” ikke - og bliver det næppe nogensinde. Men jeg var oprigtigt spændt på, om den nykonverterede frihedskæmper rent faktisk kunne finde på at skyde Molly.

Men nej. Molly fik sat ham på plads med sin gammelkendte, overordentligt høflige men bestemte facon. Og godt for det.

Metaforisk har Jens (Morten Holst) så frygtelig travlt med at kaste med sten, at han glemmer det glashus, han er vokset op i. Foto: Mike Kollöffel/TV 2 <i>Mike Kollöffel/TV 2</i>

Metaforisk har Jens (Morten Holst) så frygtelig travlt med at kaste med sten, at han glemmer det glashus, han er vokset op i. Foto: Mike Kollöffel/TV 2 Mike Kollöffel/TV 2

Og godt at se, at forfatterne forsøger at nuancere billedet af de klassiske, en-dimensionelle helte og skurke fra dengang - særligt i den kaotiske tid umiddelbart efter besættelsen. For når en så udpræget mainstream-serie som “Badehotellet” forholder sig kritisk til sidste dages frihedskæmpere, og hvordan vi danskere behandlede hinanden - særligt dem, der havde haft romantiske og økonomiske affærer med besættelsesmagten - er det vel et tegn på, at vi nu … knap 80 år senere … kollektivt kan acceptere, at myterne jo naturligvis i virkeligheden ikke var så renskuret sort-hvide, og at der var godtfolk og skidtfolk i alle lejre.

Vi slipper ikke helt for de banale konflikter, og sagen om det skandaløse ved, at Weyse er far til svenske Sarah, er det bare svært at engagere sig i.

Madsens frygt for at blive stillet til ansvar for sit samarbejde med tyskerne er for så vidt troværdigt nok. Men konflikten har også det der særlige “Badehotellet”-skær over sig, så uanset hvad der sker, skal Madsen såmænd nok komme over det uden synderlige mén.

Sarah (Ella Hammarsten Liedberg) er et af seriens nye ansigter - og centrum i en banal konflikt, som serieskaberne virkelig gerne vil have os til at blive engageret i. Foto: Mike Kollöffel/TV 2 <i>Mike Kollöffel/TV 2</i>

Sarah (Ella Hammarsten Liedberg) er et af seriens nye ansigter - og centrum i en banal konflikt, som serieskaberne virkelig gerne vil have os til at blive engageret i. Foto: Mike Kollöffel/TV 2 Mike Kollöffel/TV 2

Det er glædeligt, at vi trods alt ikke får alt umisforståeligt forklaret i sæsonens første afsnit. Udredningen af Berthas illegale gøren og laden får heldigvis lov at vente lidt. Og personligt kunne jeg godt have tænkt mig, at mystikken om Amandas lille Fridas fædrende ophav var blevet trukket lidt længere ud. Bare et enkelt afsnit eller to. Men på den anden side så vidste vi jo allesammen godt på forhånd, at det var den tyske løjtnant.

Og apropos ham, så er det en lille smule afvigende fra stilen, at løjtnant Kiessling dukker op i køkkenet om natten … altså i en drøm. Den slags magi har vi ikke set særligt meget af i serien, siden Amandas lillesøster talte med afdøde hr. Andersen helt tilbage i 2. sæson.

Det føles lidt som snyd, men mon ikke vi får ham set igen alligevel. Jeg er i hvert fald overbevist om, at hans død på østfronten er lige så fiktiv som den opfundne svenske far i Göteborg.

Men vi er i gang igen. Og det er dejligt.

Og husk nu at nyde det, for ligesom sidste år får vi også i denne omgang kun fem afsnit.

  • “Badehotellet” - 9. sæson, 1. afsnit
  • Manuskript: Hanna Lundblad og Stig Thorsboe
  • Instruktør: Fabian Wullenweber
  • TV 2, mandag aften og TV 2 Play

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.