Lyse toner i sommernatten

Henning Kraggerud, Adam Koch, Alexander Gordon, Emilia Wareborn Brantelid, Ingemar og Andreas Brantelid foran det store bassin i oceanariet. <i>Foto: Jan Ole Mortensen</i>

Henning Kraggerud, Adam Koch, Alexander Gordon, Emilia Wareborn Brantelid, Ingemar og Andreas Brantelid foran det store bassin i oceanariet. Foto: Jan Ole Mortensen

KONCERT

Andreas Brantelid med venner

Den næstsidste af Andreas Brantelids i alt fem åbningskoncerter under Vendsyssel Festival var henlagt til Nordsøen Oceanarium, og her blev vi præsenteret for en række solister i en fin blanding af ganske unge musikere, yngre stjerner og ældre, mere erfarne musikere.

Aftenens store positive overraskelse var en klarinetkvintet af den østrigske komponist Robert Fuchs, som er ganske ukendt herhjemme. Fuchs var samtidig med Brahms, som i øvrigt var en stor beundrer af Fuchs, og han var i mange år lærer i teori og komposition for bl.a. Gustav Mahler, Hugo Wolf, Alexander Zemlinsky og Jean Sibelius, ikke en hr. hvem-som-helst.

Hans klarinetkvintet i Es-dur var et fortryllende opus, der gav mindelser om både Mendelssohn og Brahms, men som åbnede op for en helt unik klangverden af raffinerede harmoniske virkemidler og fem instrumenter, der var totalt ligeberettigede, selv den enlige træblæser fungerede som de fire strygere både som integreret ensemble- og som soloinstrument.

Kvintetten var grundigt indstuderet, og musikkens texturer stod glasklare i et sammenspil, hvor musikken konstant ændrede fokus og temperatur. De to ganske unge violinister, Adam Koch og Alma Kraggerud spillede tilbageholdt, men med fint ciselerede melodilinjer, fint understøttet af bratschisten Emilia Wareborn Brantelid og Ingemar Brantelid på cello, mens Denitsa Laffchievas blødt intonerede klarinet vævede sig ud og ind af det smukke strygerspil.

Johannes Brahms' vidunderlige lyse strygesekstet udfoldede sig foran det store bassin i oceanariet, hvor de faste beboere dannede baggrundskulissen, men samtidigt tilførte musikken helt nye dimensioner. Blot savnede vi denne gang klumpfisken som balletdanser, selvom både hornfisk, rokker og sildehajer leverede deres ypperste.

Også hos Brahms var det lette og diverterende i hovedsædet, måske efter Boccherinis forbillede, med vidunderlige melodier, som skiftede rundt i forskellige lyse/mørke instrumentkonstellationer. Dette gjaldt særligt 1. og 4. sats, som rummede sarte og lette passager i pianissimo, også her ført an af de to fine violinister, Henning Kraggerud og Adam Koch.

Andreas Brantelid havde den melodibærende cellostemme, hvor Brahms’ lyriske melodier matchede hans eget musikalske gemyt perfekt. Den hårfine balance i den 6-stemmige strygersats kammede over i dele af 1. satsen, når Ingemar Brantelid og især bratschisten Alexander Gordon forcerede klangen, men ellers fungerede sammenspillet fornemt, også i andantesatsen, hvor der blev spillet mere med musklerne, samt i en dansante scherzo med den løssluppen triodel.

Fuchs, Brahms

Andreas Brantelid med venner

Nordsøen Oceanarium, Hirtshals

Vendsyssel Festival torsdag aften

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.