Det er den sandsynligvis. Og i hvert fald er der i årenes løb blevet skrevet ganske meget med fjorden som bagtæppe.

En stor del af denne digtning bliver nu hentet frem i lyset af to "litteraturnørder" fra Thy,  Else Bisgaard og Susanne V. Knudsen, som efter flere års arbejde nu er klar med bogen "Limfjordsdigterne", der udkommer torsdag 8. juni.

Det er blevet til en litteraturhistorie, der tidsmæssigt er begrænset til en periode på godt 100 år, fra 1820 til 1930. Til gengæld favner den både forfattere og digtere, som havde deres opvækst nær fjorden, og siden flyttede væk - og andre uden samme tilknytning, men som har skrevet om Limfjordslandet efter kortere eller længere ophold på egnen.

Og så er der naturligvis dem, der bevarede tilknytningen til egnen hele livet. Som Thisteds J. P. Jacobsen, og Jeppe Aakjær, der til sit otium byggede gården Jenle nord for Skive, med en enestående udsigt over fjorden.  Og i Lemvig sad Thøger Larsen og skrev sine digte, der for nogles vedkommende er blevet til elskede højskolesange.

Men faktisk starter det med St. Steensen Blicher, selv om han jo kom fra heden længere nede i Jylland.

- Blicher rejste jo rigtig meget heroppe, og Limfjorden optræder så meget i hans litteratur, at vi har valgt at sige, at han hører med. Og Blicher var jo i det hele taget en igangsætter for, at man begyndte at rette blikket mod provinsen. Han påpegede, at der her var nogle steder og nogle eksistenser, som det var værd at fortælle om, siger Else Bisgaard.

- Ja, hans "Pinen og Plagen" fra Sallingsund er jo en virkelig sjov fortælling, supplerer Susanne V. Knudsen.

Samtidig med at Blicher var en igangsætter, så blev den litterære opblomstring i sidste halvdel af 1800-tallet måske også hjulpet på vej af Danmarks tab af Sønderjylland: 

- Der er en tese om, at litteraturen rykkede op nordpå efter 1864, siger Else Bisgaard. 

- Og Limfjordslandet var jo faktisk et rigt samfund på den tid, med mange små virksomheder, siger Susanne V. Knudsen.

Selv om der bliver skrevet om meget forskelligt, så har fjorden i høj grad været et bagtæppe for mange af forfatterskaberne.

- Vi fornemmer, at fjorden ligger der som et bagtæppe og en inspiration, og vi vover nogle steder den påstand, at den er en del af forfatterens dna, selv om nogle af dem rejste væk for at kunne komme til orde, siger Else Bisgaard.  

Kendte og mindre kendte

Det var dog langt fra kun idylliske skildringer, som på den tid blev produceret om Limfjordsegnen. Henriette Nielsen (1815-1900), voksede op i Hanherred, men flyttede til København og skrev faktisk ret negativt om sin hjemegn. 

Hun er en af rigtig mange kvindelige forfattere blandt de 31 Limfjordsdigtere, som har fået hvert deres kapitel i bogen. Kvindelige forfattere og kunstnere omkring Limfjorden er tidligere blevet skildret i en "litterær vejviser", som udkom i 2021 med Susanne V. Knudsen som medforfatter.

Mange af disse kvinder er i dag stort set ukendte. Det samme er tilfældet for en del af deres mandlige kolleger, selv om kvinderne havde særlig svært ved at slå sig igennem i den tids litterære verden.

Og det med at få gravet nogle mindre kendte forfattere frem har været vigtigt for Susanne V. Knudsen og Else Bisgaard.

- Vi er gået efter at få en blanding af nogle kendte og mindre kendte. De store digtere har jo været nævnt i litteraturhistorien. Men vi har bevidst forsøgt at få nogle mindre kendte med, siger Else Bisgaard.

Forfatterportrætterne i "Limfjordsdigterne" er delt i tre tidsperioder, føjet sammen af et par "mellemspil", hvor endnu flere af tidens digtere bliver nævnt.

"Limfjordsdigterne" er udgivet af Limfjordsforlaget og præsenteres på Skive Bibliotek 8. juni, og på Jenle søndagen efter, 11. juni, hvor Aakjærselskabet er vært for et arrangement med interview af de to forfattere.