Mere skarp kritik af ledelsen i Kunsthal Nord: Vi har aldrig set lignende mangel på professionalisme

AALBORG:Da 25 kunstnere og fagfolk i 2021 involverede sig i at tegne en ny vision for Kunsthal Nord, var det fordi, de havde en forventning om indflydelse.

Invitationen kom efter, at den tidligere leder opsagde sin stilling, hvorefter kulturforvaltningen både administrativt og politisk genovervejede Kunsthal Nords fremtid.  

- Der skal også være en Kunsthal Nord i fremtiden, og det er fortsat vigtigt med kunstfaglige, hvis der skal hentes fondsmidler hjem til udstillingerne, lød det i 2020 fra daværende kulturrådmand Mads Duedahl (V) og kulturchef Morten Koppelhus, der ville trække kunsthallen tættere på forvaltningen og gøre det til et sted for upcoming kunstnere - i tæt dialog med det kunstneriske miljø.

Men sådan blev det ikke - en stor del af miljøet kan i dag ikke genkende deres visioner i det, kunsthallen er endt som, og føler sig ikke inddraget - tværtimod.

Forleden stod to kunstnere frem og fortalte om en kunsthal, der afholder udstillinger uden kontrakter og kunstfaglig sparring, og hvor den forrige udstilling ikke er taget ned, når kunstnere ankommer for selv at sætte den nye udstilling op, for at nævne nogle af punkterne fra en lang liste med kritik.

Og deres oplevelse er på ingen måde enestående, fortæller Scott William Raby, medlem af kunsthallens advisory board, der blev nedsat efter arbejdet med kunsthallen i 2022.

Cathrine Gamst, leder af Kunsthal Nord, er ikke vendt tilbage på tilbud om at kommentere på kritikken.

Scott William Raby har været på et ph.d. program på Goldsmiths University i London og har en master i Fine Arts fra Otis College of Art and Design i Los Angeles. Han har i fire år fået arbejdslegater som kunstner samt støtte fra Statens Kunstfond til sit arbejde med udstillingsplatformen f.eks. Foto: Martin Damgård

Der mangler respekt, faglighed og erfaring

- På udstillingen 'Walking Landscapes' i marts blev 18 kunstnere opfordret til at arbejde gratis. Jeg gjorde flere gange den kunstfaglige administrator Cathrine Gamst opmærksom på, at det var problematisk. Da vi i UKK (Organisation for Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidlere) gik til Metropolis i København, der var partner i udstillingen, fandt de 50.000 kr. til lønninger til de tilknyttede på udstillingen, siger Scott William Raby, der mener, at opfattelsen af, at kunstnere kan arbejde gratis, bunder i et grundlæggende problematisk syn i Aalborgs kulturforvaltning på udøvende kunstnere.

Ifølge BKF (Billedkunstnernes Forbund) og UKK er det grundlæggende Kunsthal Nords ansvar at sørge for, at kunstnere, der udstiller i kunsthallen, modtager honorar - uanset hvem der står bag udstillingen.

Og når der helt bogstaveligt ikke er honorarer til kunstnere eller kuratorer i kunsthallen, skyldes det manglende respekt for kunstnere, samt at ansvaret for at få skabt et bæredygtigt økonomisk fundament for udstillinger er blevet forsømt fra start, vurderer Scott William Raby, der fortæller, at advisory boardet flere gange er kommet med anbefalinger til Cathrine Gamst (før kunstfaglig organisator, nu forfremmet til leder, red.) om at fundraise.

- Men for at kunne gøre det, skal man have et udstillingsprogram, der er af høj kunstfaglig kvalitet og fremstår sammenhængende samt tapper ind i de samtaler i samfundet, hvor kunst kan spille en rolle. Det har man bare ikke her, og så bliver det svært, siger Scott William Raby, der fortæller, at han konkret har foreslået fonde og institutioner, der kan skærpe kunsthallens profil og økonomi.

- For at søge fondene er man nødt til at hyre en  kreativ, veluddannet og udadvendt kurator eller kunstnergruppe ind, der kan lave et professionelt program, og det har Cathrine Gamst ikke ønsket, siger han.

Listen af kritikpunkter fra flere sider af Kunsthal Nord er lang. Et af dem er en mangel på respekt for kunstneres værker - fx har en kunstner oplevet, at et værk har fået påført julepynt, hvorefter et foto af det er blevet publiceret på kunsthallens sociale medier.

Bestyrelse uden autoritet

Netop fordi Scott William Raby sidder i kunsthallens advisory board, har han længe holdt sig tilbage fra at udtale sig om sin oplevelse af kunsthallen. Når han gør det nu, er det fordi, han vurderer, at advisory boardets anbefalinger bliver ignoreret.

Et af forslagene fra visionsgruppen i 2021 var netop nedsættelse af en uafhængig professionel bestyrelse, for at kunsthallen kan overholde et armslængdeprincip mellem kunsthal og kommune- en opbygning der ses i andre danske kunsthaller.

Bestyrelsen blev dannet, med den har ikke fået autoritet, og den er ikke efterfølgende blevet inddraget i valget af stedets daglige leder.

Det fortæller Scott William Raby, der forholder sig kritisk til den manglende høring.

- Det her er ikke sådan, det fungerer på andre kunstinstitutioner, hvor det er professionelle, der står bag ansættelsen af lederen. Det bør være en uafhængig professionel bestyrelse, der står for at ansætte en leder - ikke kommunen, siger han.

- Der mangler både flere højtprofilerede kunstnere på udstillingerne i Kunsthal Nord, et øje for den nordjyske kunstscene, samt flere internationale samarbejder, der passer til en by på Aalborgs størrelse - mange lokale kunstnere efterspøger det sidste, siger Scott William Raby. Foto: Martin Damgård

Et giftigt miljø

Samlet skaber det, som Scott William Raby kalder en mangel på professionalisme, et giftigt miljø for kunstscenen i Aalborg, vurderer han.

- Jeg har lang erfaring med kunstneriske organisationer i både Danmark og udlandet, og jeg har aldrig tidligere oplevet et sted, hvor man har tilladt en sådan grad af uprofessionalisme. Det nærmer sig noget absurd, siger Scott William Raby, der understreger, at han ikke blot taler på egne vegne, men på vegne af medlemmer af BKF og UKK i Danmark.

- For alle os, der arbejder professionelt med kunst, og som kalder Aalborg for vores hjem og tager udviklingen af byen seriøst, er det dybt nedslående, at man ikke benytter sig af det fulde potentiale, der ligger i at have en offentlig kunsthal. Der var mange professionelle folk, der lagde både meget energi og tid i at udarbejde et forlag til en opbygning af en ny version af kunsthallen. Min opfattelse er, at vores arbejdspapir efterfølgende er blevet enten ignoreret eller dybt misfortolket, siger han.

Læs mere under billederne.

Blandt dem, der deltog i udarbejdelsen af visionspapiret i 2020, var blandt andet Signe Meisner, postdoc. ved AAU; Enrique Encinas, Oslo School of Architecture and Design;  Rikke Ehlers Nilsson, kunstner; samt rådgivning fra Hannibal Andersen, næstformand i Billedkunstneres Forbund.Her foto fra udstillingen "Horisont og formation" i 2013. Tróndur Paturssons glasfugle har også været udstillet i The Kennedy Center i Washington. Arkivfoto: Lars Pauli

Performance i Kunsthal Nord med FM Einheit, musiker fra Einstürzende Neubauten, i forbindelse med Kunsthal Nords 10 års fødselsdag i 2019. Foto: Claus Søndberg

Ifølge ham bunder årsagen i en generel skepsis i byen over for kunstnere og kulturarbejdere.

- Der er lige nu en meget kvalificeret gruppe af kunstnere og professionelle indenfor kunst, der er flyttet til Aalborg indenfor de seneste fem år. Det er folk, der er højtuddannet fra nogle af de bedste universiteter i verden, som driver kunstnerdrevne udstillingssteder, opbygger miljøer og henter statsmidler til Aalborg, men som ikke bliver lyttet til på grund af en skepsis over for dem, siger han og nævner processen omkring udnævnelsen til Aalborg Kommunes Billedkunstråd som et eksempel på en uetisk og udemokratisk proces.

- Der var ingen dialog omkring, hvem der skulle indstilles - Cathrine Gamst indstillede sig selv og en udenbys kunstner uden at høre hverken den rådgivende bestyrelse eller Nordjyllands Kunstnerværksteder, trods adskillige henvendelser fra en række kvalificerede og engagerede lokale kunstnere med tilknytning til kunsthallen, siger han.

- Det er dybt uprofessionelt, at man ikke slår den kunstfaglige lederstilling op, når den endelig oprettes, siger Alexandra Jönsson, der er forperson for brugerrådet på Nordjyllands Kunstnerværksted. Udover at være udøvende kunstner har hun studeret en ph.d. fra Westminster School of Arts indenfor kunstpraksis og har arbejdet med kunst i det offentlige rum og institutioner i ti år i England. Foto: Martin Damgård

Få nu det basale på plads

Også Alexandra Jönsson, et andet medlem af kunsthallens advisory board, ser lige nu med bekymring på situationen i kunsthallen. 

- Kunsthal Nord er mere end blot et udstillingssted. Den driver både værksteder for lokale vækstlagskunstnere, samt uddannelsen Kunstpionererne, som har fokus på formidling og kuratering af samtidskunst. Lige nu er værkstederne meget nedprioriteret. Der mangler basale faciliteter og vedligeholdelse, fx har halvdelen af værkstederne intet internet, der var ikke varme hele vinteren og perioder med oversvømmelser i værkstederne, som det tog over seks måneder at få  repareret, imens kunsthallen fortsatte med at opkræve husleje og sende rykkere ud. Dén forvaltning af værkstederne går direkte imod den retning, kommunen selv har udstukket for kunsthallen. Grundlæggende mangler der en leder, der kan etablere et godt økonomisk grundlag for værkstederne og hjælpe til, at kunstnerne kan videreuddanne og professionalisere sig, siger Alexandra Jönsson, der ser store muligheder i kunsthallen, hvis man griber det rigtigt an.

- Skal den fungere, kræver det en professionel bestyrelse og en faglig ledelse, der er lydhør og samarbejdsvillig overfor lokale kunstnere og udstillingsplatforme. Der er mange velfungerende modeller, man drage inspiration fra ift. til at drive en kunsthal, fx Kunsthal Aarhus og andre, vi henviste til i vores rapport, men som kunstner man står uforstående overfor hvad meningen er med den valgte retning, siger hun.

-Vi har arbejdet utrolig hårdt og længe bag lukkede døre for at etablere en god relation med kunsthallen ud af respekt for de kollegiale bånd, men vi må erkende, at hverken vores arbejde med visionspapiret eller mødedeltagelse har kunnet fostre et frugtbart samarbejde, siger Kamilla Mez, kunstner og en del af Kunsthal Nords advisory board. Foto: Martin Damgård

Også kunstner Kamilla Mez, der i øjeblikket færdiggør sin kandidat på kunstakademiet i Göteborg, og er en del af advisory boardet, savner tydeligere lederskab.

- Kulturforvaltningen understreger, at Kunsthal Nord skal være et sted for det lokale vækstlag, men det er meget udefineret, hvad det egentlig betyder, og hvem vækstlaget er, siger Kamilla Mez, der desuden er bekymret over, om kunsthallen kan bære kun at fokusere på et lokalt vækstlag.

- For mig at se fungerer det ikke, hvis kunsthallen bliver en osteklokke, der lukker sig om sig selv og et lille miljø - der er nødt til at være en gensidig udveksling mellem vækstlaget her og kunstnere nationalt og internationalt. Det skal være en professionel platform for kunstnerne at vokse ind i, det fortjener Aalborg, siger Kamilla Mez, der savner en profil for stedet.

- For mig at se må der gerne være en kort periode med færre udstillinger, hvis man til gengæld putter sin energi ind i at tegne en skarp profil, et stærkt udstillingsprogram og fair økonomiske rammer, siger hun.

Sandro Masai skal i år optræde på Wall of Sound Festival i Horsens, Kulturmødet Mors og TEDx i Aalborg, og han har i tre år været støttet af Statens Kunstfond. Alligevel har han fået nej til en soloudstilling i kunsthallen - udover et tilbud om at udstille i Turbinegalleriet - et udstillingssted i underetagen for Aalborgs kulturskoleelever. - Set udefra burde jeg passe ret godt ind i den profil, kommunen beskriver, men der virker til at være forvirring om, hvad vækstlag egentlig vil sige, siger han. Foto: Martin Damgård

Også kunstner Sandro Masai, der hører ind under dét vækstlagsmiljø, Kunsthal Nord ifølge sin nye profil skal være et sted for, har svært ved at få øje på kunsthallens profil.

- Jeg havde ikke svært ved at se kunsthallens profil under den tidligere leder, der fx havde en klar holdning til kun at vise akademiuddannede kunstnere. Så kunne man være uenig med ham i dét, men der var i det mindste en vision. Det er meget uigennemsigtigt nu, hvem man ønsker at vise, og beslutninger om udstillinger virker tilfældige, siger Sandro Masai.

Kulturchef: Vi har valgt den rette leder

I forrige uge indstillede Aalborgs kultur- og sundhedsudvalg til en forfremmelse af Cathrine Gamst til leder trods kritik fra lokale kunstnere af forholdene i kunsthallen.

- Forfremmelsen kan styrke driften der og kunsthallens position, når vi søger fondsmidler, fortæller kulturchef Morten Koppelhus, der for et år siden overflyttede Cathrine Gamst fra en anden stilling i kommunen til en administratorstilling i kunsthallen, da stedets tidligere administrator gik på pension

- Cathrine Gamst har en baggrund i kunsthistorie og medievidenskab, har erfaring som projektleder fra blandt andet Kulturkanten og har et super godt netværk i Aalborg og andre kommuner samt en fornemmelse  for, hvad der rører sig. Det er helt klart min vurdering, at hun ville kunne løfte opgaven i Kunsthal Nord, og at det ville være en styrkelse af kunsthallens administration, siger Morten Koppelhus.

Hvem skulle så stå for at tegne den kunstfaglige profil, hvis Cathrine Gamst blev ansat i en administratorrolle?

- Det skulle Cathrine Gamst også. Hun skulle planlægge udstillinger, og det har hun også gjort. Hun skulle ikke nødvendigvis kuratere - her kunne der hentes eksterne kuratorer ind, og så var vi klar over, at vi  var udfordrede på fondsansøgninger. Det erkendte vi 100 procent, siger Morten Koppelhus, der understreger, at det sidste ikke skyldes mangel på kunstfaglighed hos Gamst, men at kunsthallen står i en anden situation overfor fonde i dag.

 - Statens Kunstfond forlanger som regel, at man udstiller med akademiuddannede kunstnere. Det kommer vi ikke til hele tiden, så der har vi en udfordring med at finde andre fonde, siger kulturchefen, der ser Cathrine Gamst som den rette til at tegne stedets profil fremadrettet.

Kunsthal Nord skal være et sted for Aalborgs upcoming kunstnere med Korma (kompetencecenter for rytmisk musik i Aalborg. red.) som forbillede.  Udstillingsmæssigt er stedet rettet imod semiprofessionelle og amatører, der viser talent i ungdomsårene. Kunsthal Nord kan tilbyde de bedste af dem udstillingsmuligheder og hjælpe dem med at søge ind i puljer til visuel kunst. Derudover skal der engang imellem være en udstilling med et nationalt navn, der kan inspirere, fortæller kulturchef Morten Koppelhus. Arkivfoto: Henrik Louis

Hvorfor slog I ikke stillingen op, da I forfremmede hende til leder. Er det ikke et juridisk krav, når kommuner opretter lederstillinger?

- Nej, ikke når der er tale om en omplacering. Og den ny ledertitel er egentlig bare en udvidelse af Cathrine Gamsts beføjelser, der er ikke kommet flere lønkroner til, siger Morten Koppelhus.

Men titlen er jo leder? Og I genopretter en nedlagt stilling?

- Ja, fordi det er det, der har manglet i kunsthallen. Men i virkeligheden er der bare tale om en omplacering og en efterfølgende opgradering. Det er personaleteknisk korrekt, siger Morten Koppelhus.

Som kulturchef var han en del af processen, da de 25 lokale kunstnere og kunstfaglige i 2021 bød ind med anbefalinger. Han genkender ikke billedet af, at visionspapiret efterfølgende er blevet ignoreret.

- Min oplevelse er, at vi havde gode konstruktive samtaler om, hvor man kunne tage kunsthallen hen, og vi har lyttet til deres anbefalinger. Men det er jo ikke det samme, som at de kan bestemme, hvordan stedet skal struktureres, og hvem der skal ansættes. I og med, at Kunsthal Nord er en kommunal institution, er der ingen professionel bestyrelse. Det er jo sådan set sundheds- og kulturudvalget, der er bestyrelse - vi har heller ingen bestyrelse på nationalarkivet eller biblioteket. Vi overvejede på et tidspunkt at gøre kunsthallen til en selvejende institution ligesom Kunsthal Aarhus, men det gjorde vi ikke, siger Morten Koppelhus.

Læs mere under billederne.

Fernisering på udstillingen "RART" i 2014 med performancekunstneren Ann Mai Lunde Røge. Foto: Henrik Bo

"Paper Theatre" af Ana Pavlovic, Kunsthal Nord 2019. Foto: Niels Fabæk

Til gengæld besluttede de at lave et advisory board, der kan sparre kunstfagligt om kunsthallens udvikling og udstillinger med lederen.  

Så du ser ingen grund til at inddrage advisory board i valget af leder?

- Nej, det gør jeg ikke - det er et personalespørgsmål. Men hvad angår input, er vi kun interesseret i at have en kontakt og dialog med det lokale vækstlag - og i særlig grad nu, hvor kunsthallen har ændret profil, siger Morten Koppelhus, der har et ønske om, at advisory boardet tager deres kritikpunkter og udviklingspotentialer med ind i bestyrelsesmøderne.

- Det er præcis det, vi har det til, siger han.

Hvad betyder det, at så mange kunstnere siger, at de ikke har tillid til valget af leder?

- Det er rigtig træls, og det er noget, vi må arbejde med. Men nu er vækstlaget jo mange mennesker, jeg tror ikke, at alle er utilfredse. Og lad os nu lige komme i gang og vise, hvad kunsthallen kan. Måske er det ikke dumt, at der er en debat i gang nu - de fleste gør det, fordi de har et kærlighedsforhold til stedet, og så er det vores opgave at formidle det, der er den politiske vision med Kunsthal Nord, siger Morten Koppelhus, der vurderer, at der i en stor del af kritikken af kunsthallen er tale om misforståelser, fx i fht. manglende honorarer til kunstnere.

- Jeg synes, det er en horribel påstand, når Scott William Raby siger, at kulturforvaltningen har et problematisk syn på udøvende kunstnere. Alle de kunstnere, der er en del af byens selvejende institutioner, fx et sted som Aalborg Symfoniorkester, opnår honorarstøtte fra staten. Det kan de ikke, hvis de ikke er aflønnet overenskomstmæssigt fra kommunen, siger han og fortsætter.

- Når det er sagt, er der nogle ting, der skal rettes op på. Noget af det, Niels Fabæk og Nils Sloth frembringer i deres debatindlæg, er sådan set fair kritik, derfor mødes vi med dem. Kunsthallen har haft en omtumlet tilværelse længe, det ansvar tager jeg på mig, og vi medgiver, at der er gået for lang tid, før vi har landet en profil. Det har været en lang og vanskelig politisk proces, nu ser vi fremad. Der er en million til at drive en kunsthal, det er præmissen, og måske handler noget af det også om forventningsafstemning.

De 25 kunstfagliges visionspapir for Kunsthal Nord (i stikord)

• - Kunsthal Nord skal: 
• ... være et rum for samarbejder på tværs af institutioner og miljøer, herunder forskningsmiljøer.
• ... forpligte sig til at skabe økonomisk bæredygtighed for kunstnere og kunstarbejdere.
• ... skabe socialt engagerende og deltagerorienterede programmer, der kan skabe forbindelse til forskellige kulturer og lokale miljøer i Aalborg.
• ... udvikle fælles værkstedsfaciliteter, der passer til kunstneriske praksisser i det 21. århundrede og kan trække flere kunstnere - også nyuddannede.
• Konkrete anbefalinger:
• - Etabler en bestyrelse med kunstnere og kunst-arbejdere med høj faglig baggrund og / eller erfaring.
• - Indsæt en ny ledelse, der kan udvikle et relevant og retningsskabende program.
• - Den ny ledelse skal have som indsats at skabe økonomisk bæredygtighed. Fx i form af kontinuerlig støtte fra fonde samt samarbejder, fx med AAU, hvilket giver adgang til EU-midler, eller projekter i regionen, der allerede modtager støtte og kan skaleres op.
• - Skærp profilen gennem en ny tilgang til udstillingsprogrammer. Skru op for både kunstnere fra regionen såvel som nationale og internationale kunstnere, tag afsæt i aktuelle temaer i tiden, skru op for offentlige arrangementer og reorganiser kunsthallen, så der bliver plads til pop up events, café og salg af kunstbøger.
• - Udvikl flere uddannelsesprogrammer og skru op for Kunstpioneerne, der har været en succes.
• - Udvikl Nordjyllands Kunstnerværksteder ved at forbedre produktionsfaciliteterne til på linje med Statens Værksteder for Kunst og skab en stilling, der administrerer og styrker værkstederne.
• - Sæt ind på at udvikle et professionelt netværk for samtidskunstscenen i Nordjylland.

Kilde: Forskere fra AAU, Aalborg Artist Association, Nordjyllands Kunstnerværksted, lokale uafhængige kuratorer samt supplerende indslag fra BKF.

VIS MERE

Nyheder

Utilfredse kunstnere: Kunsthal Nord er blevet en hån mod de første mange gode år

---

Kunst

Penge til Kunsthal Nord - men ingen leder

---

Kulturpolitik

Kunstner forlader Aalborg med opsang: Lav en kunstuddannelse, der kan holde på os

---

Kultur

Kunstnere i flok: Her er ni bud, der løfter Aalborg som kulturby

---

Byliv

De arbejder hårdt, er højtuddannede og ambitiøse: Udlændinge sætter gang i Aalborgs kulturliv

---

Kulturpolitik

Kunstnere skal drive fremtidens Kunsthal Nord: Sådan vurderer fonde og en ekspert potentialet

---