Minds-rock på et mageløst overskud
Opdateret 20. maj 2022 kl. 12:12
ANMELDELSE: Henimod slutningen af en meget lang og meget skrammet udgave af "Drømmer om livet" - med forsangeren Niels Brandt badet i syregrøn natbelysning - begynder Louis Clausen pludselig at hamre løs på sine trommer et helt nyt sted i hallen. På en væsentligt mindre scene bagest i lokalet.
Her finder de øvrige musikere efterhånden hen til - og så går det ellers løs med en lille serie lysere og løsere sange i gemytlig gademusikant-stil.
Lige nøjagtigt hér - i tre små mere afdæmpede numre - viser The Minds of 99, at de musikalsk (også) står i dyb gæld til Kim Larsen (fra den tidligste periode med "Værsgo"-solopladen) og ikke mindst Søren Kragh-Jacobsen (ham med "Kender du det?").
Og også her viser gruppen et helt mageløst overskud.
Set (og hørt) udefra er der umiddelbart ikke meget "mainstream" over Niels Brandt & Co.
Udgangspunktet er helt tydeligt hårdt huggende, til tider næsten brutal punkrock, serveret af en flok topoplagte musikere, der hellere end gerne hamrer af sted i mindst femte gear.
Men undervejs i den ret hårdhændede lyd - hvor nummer efter nummer falder som massive frontalangreb - er der også plads til alt muligt andet. Ikke bare den lystigt boblende gademusikant-stil, men også et par indfølte ballader, lidt funk (ikke mindst i Jacob Bechs måde at håndtere tangenter på) og pludselig et bombardement af fortættet techno/electronica midt i den stærkt inciterende "En stemme".
The Minds of 99 er ganske enkelt over hele brættet - og alt er bare hårdere og vildere og ikke mindst større end på indspilningerne. Samtidig med, at publikum ikke så meget som et sekund bliver overladt til sig selv.
Tværtimod.
For der er hele tiden noget, vi skal. Eller gør af os selv. Hopper, klapper og først og sidst skråler med - i visse perioder er det strengt taget ikke nødvendigt, at nogen i bandet synger, for langt de fleste af de 8000 tilskuere kan i dén grad selv. Og kan nogen gange næsten ikke hurtigt nok få næste sang i gang efter ganske få sekunders markant forspil.
Fra først til sidst er The Minds of 99 virkelig blandt venner. Med fuld tryk på den særdeles begejstrede fællessang helt ned i de mest aparte detaljer af sange, der ikke nødvendigvis er skabt til fællessang.
Vi vokser.
Krop som en sten.
Rav.
K før ærlighed.
Som fluer.
Stor som en sol.
Big City, Bright Light.
Stjerner på himlen.
Drømmer om livet.
Nothing but Love.
Solkongen.
Emil.
Det vi venter på.
Under din sne.
Ung kniv.
Det er Knud som er død.
Hjertet følger med.
Alle skuffer over tid.
Ekstra:
En stemme.
Hurtige hænder.
Sikke en sang.
Men The Minds of 99 har fat i noget. Deres meget store sang- og spillebegejstring smitter. Det samme gør deres høje energi. Og overskuddet til hele tiden at trække en næsten to timer lang koncert i nye retninger.
Samtidig er absolut intet overladt til tilfældigheder. Heller ikke i brugen af små videofilm, optagelser fra scenen og rundt om i salen, valget af farver (med musikere badet i skiftevis bandets giftgrøn, blodrød, lille og andre farver) plus en begavet håndtering af spot-, stroboskop- og laserlys; især effekten af særdeles heftig grøn laserlys til "En stemme" havde noget næsten hypnotisk over sig.
Ligesom man tror, at det ikke kan blive vildere med det vel nok største hit, "Under din sne", der bliver angrebet fra nærmest alle sider, bliver der lige sat trumf på med en endnu mere heftig udlægning af "Alle skuffer over tid", før bandet kort tid efter lander blødt og blidt med "Sikke en sang", mens et halvt hundrede store, kulørte balloner bliver hældt ud over publikum, som derefter får mere end rigeligt at se til med at skubbe dem rundt mellem hinanden.
Gigantium i Aalborg Øst fredag aften
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.
