Tv‑drama

“Minkavlerne” blev sjov igen

Sidste halvdel af TV 2 Zulu-komedieseriens anden sæson bød på adskillige grin

Anden halvdel af anden sæson har været mærkbart sjovere end de foregående fire afsnit. Foto: Per Arnesen/TV 2

Anden halvdel af anden sæson har været mærkbart sjovere end de foregående fire afsnit. Foto: Per Arnesen/TV 2

TV-DRAMA - “Minkavlerne” - sæson 2, afsnit 5-8

Første halvdel af anden sæson af TV 2 Zulus komedieserie fra en fiktiv nordjyske minkfarm var lidt af en udfordring. Der var morsomme replikker og situationer, jovist, men store dele led under scener med dårlig timing og uforløst komisk potentiale.

Det har heldigvis ændret sig i de seneste fire afsnit.

Ikke at problemerne er forsvundet som minkene i den virkelige verden, men der har været mere, der fungerede bedre.

Øverst på sejrsskamlen står Niels Hausgaard, hvis rolle som vrangvillig og selvhøjtidelig minkfarm-patriark har tilføjet serien store dele af den nordjyske autencitet, der har gjort, at vi for alvor har kunnet grine af løjerne.

Han bærer problemløst samtlige scener, han er med i.

Seriens absolutte stjerne er Niels Hausgaard, der bærer samtlige scener, han er med i. Foto: Per Arnesen/TV 2

Seriens absolutte stjerne er Niels Hausgaard, der bærer samtlige scener, han er med i. Foto: Per Arnesen/TV 2

Serieskaberne Jonas Mogensen og Kasper Gross har begge fungeret godt i rollerne som henholdsvis enfoldige Allan og ubehjælpsomme Martin.

Allan er mere sjov, når han får nuancer; når han en yderst sjælden gang bliver bevidst om, at andre mennesker lider under hans brovtende facon.

Hos Martin er nuancerne der hele tiden. Han er bevidst om, at der findes forskel på rigtigt og forkert. Og han stræber for det meste efter at gøre det rigtige, selvom det næsten aldrig lykkes. Men netop derfor bliver han så meget desto mere interessant.

Der er et utal af sjove enkeltstående replikker. De bliver tynde og tøhø-agtige, når de står alene, men når de drysses ud over handlinger og situationer, der grundlæggende er sjove i sig selv, fungerer det forrygende. Og den del er kommer på plads i de seneste fire afsnit.

- Hvem er inde i bunkeren? - Det kan jeg ikke sige på grund af GDPR. Det har ikke skortet på lattervækkende onliners. Foto: Per Arnesen/TV 2

- Hvem er inde i bunkeren? - Det kan jeg ikke sige på grund af GDPR. Det har ikke skortet på lattervækkende onliners. Foto: Per Arnesen/TV 2

Det har også klædt anden sæson, at der er kommet en lille smule alvor ind. Nu er det jo ikke, fordi emner som drab, selvmord og abort er lårklaskende, mavekrampende grinagtige som sådan. Men kontrasten hjælper til at fremhæve det sjove.

For nok er kan det være skægt, at en mand skvatter i en bananskræl. Men det er bare skæggere, hvis manden er ceremonimester til en majestætskroning, og han skvatter i bananskrællen foran tusindvis af andægtige tilskuere.

Så det er både godt tænkt og godt gået at tvinge lidt alvor ind det nordjyske mudder-sceneri.

På minussiden finder vi blandt andre Lars Lilholt i en rekvisitrolle som en altid møgbeskidt fisker, der spørger, om der er rygepause. Det kunne måske have været gjort sjovt - ikke at den rigtige løsning ligger lige for - men er det egentlig ikke. Og man kan undre sig over, hvorfor han egentlig er med.

Man kan undre sig lidt over, hvad meningen med Lars Lilholts fisker-rolle egentlig er. For så sjovt er det heller ikke at høre ham spørge til rygepauser. Foto: Per Arnesen/TV 2

Man kan undre sig lidt over, hvad meningen med Lars Lilholts fisker-rolle egentlig er. For så sjovt er det heller ikke at høre ham spørge til rygepauser. Foto: Per Arnesen/TV 2

Svenning-rollen spillet af Anders Grau, der konstant spørger til sin Senseo-kaffe og ikke kan finde ud af procentregning, tjener til gengæld et mere åbenlyst formål. Der er noget latterligt-sjovt ved figuren, men på trods af intentionen bliver han aldrig en, man griner af.

Lidt brok fortjener også Bjarne Henriksens rolle som nabo-minkavleren Jens Peter. Bjarne Henriksen er en aldeles glimrende skuespiller, som desværre bliver misbrugt i alt for mange tv-serier - typecastet som brovtende håndværker- eller landmandstype med udefinerbar Provins-dialekt. Rollen som Jens Peter er ingen undtagelse.

Værst var det nu med Mia Lyhnes Thordis med de udspilede næsebor, den pibende stemme og den fjollede paryk. Rollen har nærmest aldrig været sjov, men nu har handlingen heldigvis sat en effektiv stopper for hende. Så lad os ikke dvæle mere ved det og blot håbe, at nye roller i serien fremover bliver sjovere.

For i sidste uge kunne TV 2 nemlig fortælle, at der er indgået aftale om at lave en sæson 3, som efter planen vil blive vist næste år. Det bliver med Jesper Rofelt som instruktør. Jonas Mogensen og Kasper Gross, der har skrevet serien hidtil, skal fortsat levere manuskript.

I mine ører er det gode nyheder. Hovedrollerne og universet har fortsat masser af muligheder for spas, gak og løjer … og så er der jo en naturlig tidsmæssig bagkant, når seriens tid når frem til november 2020.

Jeg glæder mig i hvert fald til at se mere til bøhlændingene fra minkfarmen.

Mick Øgendahl kan i næste sæson overdrage instruktørstolen til Jesper Rofelt. Foto: Per Arnesen/TV 2

Mick Øgendahl kan i næste sæson overdrage instruktørstolen til Jesper Rofelt. Foto: Per Arnesen/TV 2

  • “Minkavlerne” - sæson 2, afsnit 5-8
  • Manuskript: Kasper Gross og Jonas Mogensen
  • Instruktør: Mick Øgendahl
  • TV 2 Zulu, mandag aften, og TV 2 Play

Brugeranmeldelser


Anmeld anmeldelsen

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld anmeldelsen

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.