Nordjysk sangskriver: - Hvis min kæreste og jeg bliver uvenner, går hun en tur - jeg skriver en sang om, hvor træls hun er

Godt lydudstyr betyder, at musikere i dag ikke er afhængige af at betale dyrt for at leje sig ind i lydstudier. Det betyder en frisættelse af musikken og kunstnerne, mener Oskar Krusell, der skriver sange om alt det, man ikke skriver sange om

- 75 procent af alle de koncerter, jeg nogensinde har været til, har været røvsyge. Mange musikere er så fokuserede på at gøre det, de skal, at de glemmer at have det sjovt og formidle en energi lige så meget som et produkt, siger Oskar Krusell, ifølge hvem det handler om at smide angsten for musikken. Foto: Lars Pauli <i>Foto: Lars Pauli</i>

- 75 procent af alle de koncerter, jeg nogensinde har været til, har været røvsyge. Mange musikere er så fokuserede på at gøre det, de skal, at de glemmer at have det sjovt og formidle en energi lige så meget som et produkt, siger Oskar Krusell, ifølge hvem det handler om at smide angsten for musikken. Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

AALBORG:Oskar Krusell har glemt, at fotografen skal komme, da denne banker ham op lørdag morgen. Han har trukket en natkjole over hovedet og har svært ved at holde øjnene åbne, da han åbner. Der gik bajere i den i aftes, og i stuen ligger en kammerat og vånder sig.

Hvis ikke Oskar Krusell havde udvist interesse for et interview, kunne man tro, at det var et udslag af en generel aversion imod forventninger til ham fra alt etableret. Men måske tog en fest bare overhånd, og det her er vist så tæt på rockstjerneagtigt, som man kommer her i "elfenbenstårnet" Aalborg, som Oskar Krusell synger om på nummeret "Rangere huller", hvor han er "virkelig ensom", "sniffer coke på et Aalborg lokum" og "holder kroppene tættere på end forlangt".

Læs videre efter billederne:

 <i>Foto: Lars Pauli</i>

Foto: Lars Pauli

Foto: Lars Pauli <i>Foto: Lars Pauli</i>

Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

Det er næsten umuligt ikke at tage til koncert med Oskar Krusell efter Huset i Hasserisgades præsentation af ham på deres hjemmeside:

"Med inspirationskilder som psykiatrisk sygehus, morgenmad, Suicide og Diana Ross bygger Oskar en flot båd til at navigere i genreligegyldighedens pis-ocean. [...] Det bliver lækkert at lytte til men også træls. [...] Der bliver noget for enhver smag, også for de smagløse. Oskar forsøger at lade være at stå i vejen for sig selv".

Skal jeg være ærlig, har jeg ikke lyttet meget til Kogekunst, duoen som Oskar Krusell normalt udgør den ene halvdel i, og som er blevet darling på P6 og snart kan opleves på Loppen i København og Kulturmaskinen i Odense. De er syrede og stigende populære, men jeg har aldrig fået dem samlet op, sådan går man af og til glip af musik og mennesker.

Men solokoncerten på Huset i Hasserisgade har fået mig til at rålytte Oskar Krusells nye album "Kroner" på Bandcamp og fået mig til at nynne "Det er lettere at forlade / end at blive glad / i et forhold til et andet menneske" og strofer "kigger over til naboen / hun ku' blive en god kone / fast og flot og rolig og lige tilpas slukøret" hen ad gaden, imens jeg gnækker over den slukørede skønhed.

Lyden på albummet online er ikke optimal, konstaterer min kæreste, der lige har installeret nye højtalere i stuen, men melodierne er catchy, og der er en elegance og nerve, jeg ikke har hørt hos mange yngre musikere, der skriver på dansk, længe. Det er hundesvært at skrive på dansk. Balancen mellem det præcise og det banale er papirstynd, men til koncerten på Huset en af de sidste aftener i juli får Oskar Krusell skabt et intimt rum, hvor han giver en fornemmelse af at komme tættere på noget i livet gennem musik end ellers.

Foto: Lars Pauli <i>Foto: Lars Pauli</i>

Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

Foto: Lars Pauli <i>Foto: Lars Pauli</i>

Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

 <i>Foto: Lars Pauli</i>

Foto: Lars Pauli

Og livemusikerne gør virkelig noget for numrene, hvor der opstår velklingende lydflader, og hvor genren svinger over 50'rock, 70'er ligefremhed a la Hornum Koret, folk, støjrock med distortion til dansktop.

"Det er jo nødt til at være klistret for at hænge fast", kommenterer Oskar Krusell tørt til det sidste, og salen griner, ofte, men aftenen er ikke præget af den ironi, der ofte følger Kogekunst. Tværtimod virker det som en mand uden filter, der står her af en indre nødvendighed.

Der er fortællinger om parforhold, skam, ikke at slå til over for sig selv eller den anden i forholdet, og aftenen byder både på jamagtige sessioner, hvor musikerne eksperimenterer, råber, og hvor trommeslageren Simon Kildedal Westmark knækker sammen i grin, og så er der pludselige dirrende øjeblikke, hvor tekst, lydbillede og Oskars mørke stemme går op i en højere enhed, og man fornemmer den vilde glæde eller angst, som numrene bobler over med med strofer som:

Vi kammer over kammen / og stammer en lyd / jeg er lammet af fryd / jeg ikke kan genkende / for jeg har det godt / virkelig virkelig godt, imens hastigheden og intensiteten i nummeret stiger til det ekstatiske.

Det hælder til en frase at beskrive musikken som et kald, men det er svært at forestille sig Oskar Krusell gøre andet. Han virker af og til nærmest grænseløs, på en gang pivåben og uforudsigelig. Både han og musikken kan hele tiden gå i alle retninger, det er svært at fange ham, men alligevel virker han et skridt tættere på som solist.

Da jeg et par uger efter koncerten møder ham på Almen Kirkegård - et mødested efter hans valg, for at høre nærmere om de nye numre - om det er rigtigt, at der er kommet en enkelthed til, nikker han.

Han har taget et skridt. Der er blevet frigivet tid, efter at anden halvdel af Kogekunst, Simon Wetterstrøm, flyttede til København for et par år siden for at gå på konservatoriet. De er stadig en duo og udgiver snart nyt, men Oskar Krusell har fået masser af tid til at nørde alene, og de seneste måneder under corona, hvor han har kunnet være i øvelokalet hele dagen, der ligger under en børnehave, der lukkede ned, har været endnu mere produktive end ellers - faktisk fantastiske, fortæller han. Han har i gennemsnit skrevet et nummer om dagen.

- Det er kommet lidt med alderen, at jeg også gerne vil lade det, der er smukt, være smukt, og ikke altid have et ønske om at skulle kvase det på en eller anden måde, fortæller han om den mere nedtonede lyd på de seneste numre, der lader teksterne stå tydeligere frem, uden dog at pakke de avantgardistiske lydeksperimenter væk.

Han sætter fortsat stor pris på kontraster i musikken, og det er fortsat en strategi at lade dem stå så enkle som muligt, sådan som de kommer til ham.

- Oftest er den første idé den bedste. Alle revisionerne gør ikke altid numre bedre, fortæller han på bænken i gruset mellem grave og ruller en cigaret. Han er i hvid skjorte og shorts og har bundet håret op med en blomstret hårelastik.

- Men på det seneste er jeg blevet mere fascineret af at bruge tid på at skrive tingene sammen, føjer han så til.

- Det er virkelig en balance, jeg skal ikke overstyre det, for så kan det gå galt. Musikken skal fortsat have lov til at være umiddelbar og tæt på, jeg er meget bange for at miste dét.

Skal det være umiddelbart, før det kan være ærligt?

- Nej, ikke nødvendigvis, jeg er efterhånden ved at arbejde mig frem til en erkendelse af, man kan sagtens arbejde videre med materiale, uden at det mister kvalitet. Det handler mere om, at jeg ikke må blive bange for musikken. Er man bange for at gøre noget galt, kommer man aldrig i gang, konstaterer han og følger fuglenes flugt over himlen med øjnene.

Han taler langsomt, han har ikke forberedt nogle pointer, han virker til at have al tid i verden, det er også sådan, han er på scenen. Nærværende uden at please.

Koncert med Oskar Krusell, Huset 31. juli. Foto Claus Søndberg

Koncert med Oskar Krusell, Huset 31. juli. Foto Claus Søndberg

Thorbjørn Kaas på cello. Foto: Claus Søndberg

Thorbjørn Kaas på cello. Foto: Claus Søndberg

Bag Oskar Krusell ses Simon Kildedal Westmark på trommer og Jonas Kjær Ringtved på elguitar. Foto: Claus Søndberg

Bag Oskar Krusell ses Simon Kildedal Westmark på trommer og Jonas Kjær Ringtved på elguitar. Foto: Claus Søndberg

- 75 procent af alle de koncerter, jeg nogensinde har hørt, har været røvsyge. Mange musikere er så fokuserede på at gøre det, de skal, at de glemmer at have det sjovt og formidle en energi lige så meget som et produkt. Jeg har hørt mange koncerter, hvor det virker, som om det vigtigste er at få det til at lyde som på en indspilning. Men det er jo to vidt forskellige ting. Når jeg spiller, fokuserer jeg på at have få virkelig virkelig gode øjeblikke frem for 45 minutter, der er bestået, siger han.

Han er netop blevet færdig med David Byrnes bog "How Music Works", og den bekræfter i store træk Kogekunsts tilgang til musik de seneste år. Den tidligere guitarist i Talking Heads beskriver i bogen konsekvensen af, at godt lyd- og mixerudstyr i dag er blevet så billigt, at man kan optage i god kvalitet derhjemme.

- Det giver en masse frihed tilbage til musikerne og betyder, at man får noget andet musik på gaden. Årsagen til, at en som Bisse har kunnet udgive to albums om året, er, at han har lavet dem hjemme i sin stue og ikke skal betale 60.000 kr. for studietid, forklarer Oskar Krusell, der samtidig registrerer, at mange stadig hænger fast i en romantisk idé om det magiske indspilningsstudie.

- Der er stadig en fortælling om, at hvis man skal være professionel, så skal man optage i et professionelt lydstudie, for så bliver det godt. Så man betaler en hel masse for studiet og en PR agent, der kan promovere det. Jeg tror nogle gange, at man betaler for at få klap på skulderen, man måske ikke havde fortjent, og så ender man med at have et velproduceret produkt, som der egentlig ikke er nogen, der gider lytte til.

Han har oplevet det på egen krop. Da Kogekunst første gang skulle indspille, tog de i et lydstudie. Men kemien med produceren var der ikke, det skulle i kassen, og de var ikke tilfredse med det produkt, der kom ud. Han husker det som et lærerigt kontroltab.

- Talking Heads hadede de to første plader, de udgav, og sådan er der mange historier om musikere, der hader deres egne plader. Der kan komme noget rigtig godt ud af et studie, det kræver bare enormt meget tillid og forståelse. Siden første album har vi gjort det selv.

icon

Jeg kan huske, at min dansklærer i gymnasiet sagde, at man ikke må tage af hovedstolen – det vil sige skrive med afsæt i sit privatliv, men hvad skal man så skrive om? Jeg synes netop, at det er spændende at skrive om følelser, som de fleste ikke vil vedkende sig, som jalousi, skam, vrede og den der følelse af utilstrækkelighed, som mange af os går rundt med.

Oskar Krusell

Tiden kalder på individualister, og Oskar Krusell har det godt med at gøre det meste selv, på den måde passer han godt ind i tiden. Han har fået guitarundervisning som barn og ung og har siden lært sig selv at spille saxofon og andre instrumenter via Youtube videoer. Men han kommer ikke til at lave det kommende soloalbum alene.

Koncerten på Huset i Hasserisgade var hans første gang som solist med et band i ryggen, og den har gjort indtryk.

- Det plejer at være mig alene med en guitar. Når man er tvunget til at afgive kontrol til andre musikere, og numrene får eget liv gennem dem, vokser de sig større end sig selv. Det var en super fed oplevelse, fortæller han.

Flere musikere har de seneste måneder bakket op om hans nye numre, og også publikum har henvendt sig efter koncerterne og fortalt, at de har kunnet spejle sig i teksterne og er blevet rørt.

- Og så bliver jeg jo rørt af dem.

Hvad er der sket med dig som sangskriver de seneste år?

- Jeg tror, at jeg er blevet mere modig. Nok fordi de første skridt i den retning er blevet taget godt imod. Da jeg sendte ”Hun kan ikke sove”, der er noget af det mest intime, jeg har skrevet, til Simon Wetterstrøm, sagde han, at den godt nok var ubehagelig at lytte til, men at den skulle klart indspilles.

Lyrik til nummeret "Hun kan ikke sove"

Vi starter inde i sofaen bearbejdende

en forelskelse med fem år på bagen bebrejdende

os selv at vi nøje har opbygget den til højder der kun kan skuffe

vi fniser indforstået godnat og søger søvnen sammen

Det bliver plat da hun snører sig sammen om mig

jeg besidder en skat men fryder mig ikke med min slatne pik

og hvorfor skal det hele dog være så ulykkeligt

pikke siger sikkert man ska bare stikke piger i hullet men det er ikke nok

Hun drejer sig ligeså stille om mig

efter hun har slynget sig selv så voldsomt om mig

hun har åbne øjne jeg ved ikke hvor længe hun har haft det

men hun har dem på og hun ser ikke glad ud

så hun vender sig igen væk fra mig rejser sig fra sengen og går ud ad døren

og mig i hælene på hende hende ned ad trappen lige i røven af hende

jeg ved ikke hvad hun skal jeg ved ikke hvad hun gør jeg ved snart ikke hvem jeg er

hvorfor tager hun alt med sig undtagen skuffelsen

Hvordan reagerer din kæreste, når du præsenterer numrene?

- Der er nogle, hvor jeg lige skal give det en dag eller to, før jeg præsenterer dem. Hvis vi er skide sure på hinanden, går hun en tur, og jeg sætter mig ned og skriver en sang om, hvor træls hun er. Når hun så kommer tilbage, og vi skal forsones, så er det jo ikke lige der, jeg siger ”Hør hvad jeg har lavet”.

Han griner og asker.

- Jeg kan huske, at min dansklærer i gymnasiet sagde, at man ikke må tage af hovedstolen – det vil sige skrive med afsæt i sit privatliv, men hvad skal man så skrive om? Jeg synes netop, at det er spændende at skrive om følelser, som de fleste ikke vil vedkende sig, som jalousi, skam, vrede og den der følelse af utilstrækkelighed, som mange af os går rundt med, fortæller han og påpeger, at det ikke er alle numre, han stolt viser frem for sin kæreste.

- Mange handler om tvivl. Om at døje med at stille mig tilfreds og tanker om, om jeg er tilstrækkelig, og om græsset er grønnere på den anden side. Jeg beundrer dem, der har evnen til at sidde og kigge ud i deres egen have og bare nyde den uden at sammenligne. Vi skal alle være den bedste version af os selv hele tiden, have en karriere, en dejlig kæreste og lækre børn og en Emmaljunga barnevogn.

Han finder tobakspakken frem og ruller endnu en smøg. Han er i det, livet, derfor kan han skrive om det, og han vil gerne udfordre musikken endnu mere - se hvad teksterne kan bære. Lige nu søger han midler til at lave en plade om døden med afsæt i samtaler med døende på et hospice, muligvis med optagelser af samtaler og sang, hvis nogen kan synge.

Der sker i det hele taget et eller andet for tiden. Han havde ikke set det komme, men overvejer i disse dage at søge ind på konservatoriet.

- Jeg har brug for at møde andre, der har som mål at leve af det. Og så har jeg fået så meget integritet, at jeg er klar til at blive undervist af nogen, der kan udfordre mig - få mig til at lave pæn pop, når jeg helst vil lave noget smadret.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Oscar Krusell

26 år

Bor i Aalborg, opvokset i Brønderslev.

Har udgivet to albums med Kogekunst (sammen med Simon Wetterstrøm) og nyligt albummet "Kroner" i eget navn.

Han er lige nu i gang med 3. album med Kogekunst samt et soloalbum.

Hør ham på Bandcamp eller Spotify og hør Kogekunst på Spotify.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.