At ytringsfriheden - og den kunstneriske frihed - har udsigt til at møde ganske alvorlige udfordringer som følge af den meget omtalte "koranlov", som er andet og langt mere end dét.

Derfor har to kunstnere fra performance-gruppen Persona Non Grata, Astrid Lindhardt og Anna Bjørg- ulf, stillet i Kulturministeriet med et banner med påskriften "Forsvar den kunstneriske ytringsfrihed".

I synlighedens - og opmærksomhedens - navn valgte de to kunstnere at møde i ministeriet i delvist afklædt tilstand.

På sin side har en noget famlende kulturminister, Jakob Engel-Schmidt, bedyret, at "der er ingen af os, der går på arbejde for at begrænse kunstens ytringsfrihed".

Ikke desto mindre ser det ud til at blive resultatet af SVM-regeringens tilgang til en "blasfemi plus moms"-lov.

Og det er også derfor, næsten 400 danske kunstnere forfattere og samfundsdebattører har fundet sammen om en underskriftindsamling i en fælles erklæring om, at der bliver tale om et øksehug i ytringsfriheden.

Som reaktion på yderst få forvildede sjæle, som har gået og brændt og på anden måde ødelagt eksemplarer af Koranen foran ambassader i København, går regeringen som bekendt med planer om at stramme op.

En eller flere amatørjurister i Justitsministeriet - man kvier sig ved tanken om, at der er tale om professionelt arbejde - er nået frem til et oplæg, der ikke bare skyder med spredehagl, men som nærmest sønderbomber området ved at ville kriminalisere, hvad der bliver omtalt som "utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund".

Et af mange problemer med oplægget er, at en hvilken som helst flygtig tosseflok kan udråbe sig selv til trossamfund - der behøver ikke engang at være tale om statsanerkendte trossamfund - og de kan så udpege hvad som helst til at være "genstande af væsentlig religiøs betydning", som derfor har krav på at blive skånet.

Ifølge juridiske eksperter er oplægget så vidtgående, at det bliver strafbart alene at billige andres ødelæggelse af genstande af væsentlig religiøs betydning.

At SVM-regeringen har tænkt sig at gå så vidt, har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen sådan set givet en forklaring på i forbindelse med et møde i FNs sikkerhedsråd:

- Nu havde jeg eksempelvis i går en lang samtale med den pakistanske udenrigsminister, som var muliggjort, fordi jeg ikke skulle bruge 10 minutter på at sidde og forklare, hvorfor der er nogle tosser, der brænder koraner i Danmark, men ligesom på en eller anden måde har kunnet lægge det bag os.

Det handler med andre ord om arbejdsro.

Og så langt fra tankesættet hos en diktator ligger udtalelsen jo heller ikke: Et lydigt, artigt og roligt folk er helt klart at foretrække. Det gør altid dagligdagen nemmere for magthavere.

Igen har Lars Løkke Rasmussen afsløret sig som en politiker uden værdier og principper. 

Det minder ikke så lidt om den amerikanske komiker Groucho Marx, som blandt sine mundheld (der skulle udstille hykleri) havde: “Disse er mine principper, og hvis De ikke kan lide dem, har jeg nogle andre".

På det helt personlige plan har Lars Løkke Rasmussen for længst afsløret sig som en, der aldrig selv bøjer sig for noget som helst eller for nogen som helst. 

Hvorfor i alverden skal borgerne og vælgerne (og kunstnerne) så det?