Musikanmeldelse

Nordkraft som opera har scener og en duet, der går lige i hjertet

Jakob Ejersbos gennembrudsroman er på ingen måde det oplagte oplæg til en opera, men der er mesterlige øjeblikke

”Nordkraft” havde urpremiere på Teater Nordkraft lørdag aften. Den spiller igen 8. august kl. 15. Foto: Olafur Gestsson

”Nordkraft” havde urpremiere på Teater Nordkraft lørdag aften. Den spiller igen 8. august kl. 15. Foto: Olafur Gestsson

Jakob Ejersbos ”Nordkraft” blev til en glimrende spillefilm i Ole Christian Madsens hænder. Nu har et hold af stærke kunstnere kastet sig over romanen for at omskabe den til opera.

Opera kræver karakterer, der kan forvandles og udvikle sig, ofte med skæbnesvangre konsekvenser. Ejer romanen karakterer af operaformat? Nej, overhovedet ikke. Ejer den myndige situationer, der kan fylde en hel katedral af hed lidenskab med had og kærlighed? Nej, overhovedet ikke. Har romanen overhovedet nogen træk, der gør den egnet til operagenren, nej, nej, slet ikke.

Alligevel lykkes det for kunstnerteamet bag projektet at rejse et triptykon af anfægtende scenarier med mere eller mindre genkendelige træk fra den berømte roman, som man hurtigst muligt bør glemme (for min skyld gerne), hvis man vil modtage forestillingens udtryk og budskab. Men duetten ”Du er mit hjem” er et eksempel på melodisk renhed og gennemslagskraft, der ejer ægte operaformat og når til hjertet.

<strong id="strong-5e514cc755f1504d41ed920bfe370f2c">Foto: Olafur Gestsson </strong>

Foto: Olafur Gestsson

Instruktøren Anja Behrens har en forkærlighed for græsk mytologi, som på det mest forbavsende slår igennem i tredje akt af forestillingen, hvor faderskikkelsen får en nærmest majestætisk gennemslagskraft i et scenebillede med en psykologisk rigdom af udtryk, der føltes dybt tilfredsstillende som afrunding af ”Nordkraft”.

Nøgne, ubarmhjertigt afslebne klangstrukturer følger os forestillingen igennem, når vi oplever forskellige stadier af brændselsstave og cancerforbrændthed i en temmelig monoton, men dog konsekvent scenografisk forudsigelighed. Et gråt og klangfattigt udtryk breder sig, men en ren åbenbaring venter i tredjeaktens eksponering af det fulde orkester bag ved den arkaiske faderskikkelse, som er mesterligt udformet.

<strong id="strong-10a403569d0b469c0a0ac53897698a21">Foto: Olafur Gestsson </strong>

Foto: Olafur Gestsson

Nanna Bugge Rasmussen gør fremragende fyldest som Maria, og i rollen som Allan er David Kragh Danving en uforglemmelig profil, både dramatisk og stemmemæssigt.

Der er noget tableau-agtigt, der stiller sig i vejen for dramatisk kontrast, konflikt og udvikling i denne dristige og ambitiøse forestilling, der i virkeligheden savner handlingsbærende karakterer. Det musikalske univers stikker i formler, der skønt stedvis meget overbevisende, som sagt har et sært bedaget, gråt og klangfattigt udtryk af 60er-modernisme.

Måske skulle man have investeret den insisterende kreative energi i et andet forlæg end Ejersbos roman. Den virker som en klods om benet.

”Nordkraft”. Urpremiere 7. august på Teater Nordkraft. Spiller igen 8. august kl. 15.

Dirigent: Jakob Hultberg,

Instruktør: Anja Behrens.

Scenograf: Christian Albrechtsen.

Lysdesign: Mikael Sylvest.

Anmeld anmeldelsen

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld anmeldelsen

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.