Nu er programmet klar: De optræder til stor musikfest til sommer

Det er to prisvindende grupper, arrangøren netop har offentliggjort

Phlake optræder ved årets grønne koncerter. <i>Arkivfoto: Henrik Bo</i>

Phlake optræder ved årets grønne koncerter. Arkivfoto: Henrik Bo

AALBORG:Nu er programmet klar, og du kan godt begynde at glæde dig til sommerens udgave af Grøn.

Tuborg og Muskelsvindfonden har netop løftet sløret for, hvilke to navne der fuldender årets program. Der er tale om ingen ringere end Phlake og den legendariske rapgruppe Suspekt, der således gør Tessa, Christopher, Andreas Odbjerg, Drew Sycamore, Carpark North og D-A-D selskab, når Grøn drager rundt til otte danske byer til sommer. Det skriver Grøn i en pressemeddelelse.

Selvom Phlake og Suspekt har erobret vidt forskellige dele af det musikalske landskab, har de alligevel flere ting til fælles: De er begge stærkt populære grupper, der både har vundet publikums og anmeldernes gunst.

Suspekt er klar for femte gang, mens det er anden gang, at Phlake er med.

Phlake ser frem til at vende tilbage på Grøn:

- Endelig skal vi spille på Grøn igen! Vi glæder os bare til at komme ud på græs igen, og blive sluppet fri sammen med alle dem, som kommer og ser koncerter. Det er første gang i tre år, at der bliver spillet ægte sommerkoncerter, og det glæder vi os helt hjernedødt meget til.

Suspekt fortæller:

- Der er gang i Danmark igen, og vi glæder os helt exceptionelt til at skulle turnere rundt med Grøn igen - særligt fordi hele Plads-til-forskelle tankegangen betyder meget for os! Der skal være plads til alle, og vi skal alle have lov til at have vores forskelligheder. Det bliver en fænomenal sommer.

Du kan opleve Grøn ved Aalborg 24. juli på Trekanten på Hvorup Kirkevej i Nørresundby.

Du finder yderligere info om blandt andet billetter på grønkoncert.dk

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden