Kirsten Kjær.

Menneskemaler

Historien om Kirsten Kjær vil for de fleste af de nulevende danskere, der overhovedet kender hende, både begynde og ende på et tidligere husmandssted i Langvad ved Frøstrup i den nordøstlige ende af Thy.

I 1981, mens den flamboyante portrætmaler endnu levede, åbnede hendes nevø, tropelægen Harald Fuglsang, her et museum for Kirsten Kjær. Og siden har tusindvis af danske og udenlandske gæster på Kirsten Kjærs Museums kunnet studere hendes værker.

Men i årenes løb er det som om, museets egentlige formål trådte i baggrunden. For der har været mange andre grunde til at tage en tur til Langvad: Skiftende kunstudstillinger. Land art-værker og den omgivne natur. Og musikoplevelser, især efter at en koncertsal blev opført som en af mange knopskydninger til museet.

Og ikke mindst kunne man tidligere besøge museet bare for at opleve den særlige stemning, som Harald Fuglsang skabte sammen med sin livsledsager, John Anderson.

De to er nu begge borte. Og trods de andre attraktioner er det både naturligt og nødvendigt, at museet nu på ny fokuserer på den kunstner, som var årsag til det hele.

Det er sket med en tiltrængt nyophængning og ny formidling af museets samling, gennemført af kunsthistoriker Hanne Abildgaard i samarbejde med museets daglige leder, Pia Skogberg.

Men først og fremmest har Hanne Abildgaard givet både historien om Kirsten Kjær og hendes livsværk et betydeligt løft med den monografi, som hun har skrevet om kunstneren.  

Bogen, og det det kolossale forskningsarbejde, som ligger til grund for den, skyldes en generøs donation fra 15. Juni Fonden.

Opgaven var et værk med fokus på Kirsten Kjærs kunst, for mens hendes livshistorie er blevet fortalt af Harald Fuglsang i en bog fra 2004, er der aldrig tidligere skrevet en kunsthistorisk bog om hende.

Det må der siges at være rettet op på med ”Kirsten Kjær. Menneskemaler”, hvis 400 sider er illustreret med rigtig mange nye affotograferinger af hendes værker, suppleret med historiske billeder, herunder overleverede fotos i sort-hvid af nogle af de malerier, hvis skæbne er uvis, men som forfatteren også har fundet det værd at omtale.

Bogens billedmateriale er i sig selv fremragende, men ikke mindst får Kirsten Kjærs malerier nyt liv takket være Hanne Abildgaards indsigtsfulde betragtninger om værkernes maleriske kvaliteter, og om baggrunden for deres tilblivelse. Det sidste handler om både kunstnerens humør og livssituation, og om hendes forhold til de mennesker, hun får til at sidde model. Hvilket selvfølgelig var afgørende for en kunstner, der kaldte sig ”menneskemaler”, og hvis ambition var at male det indre frem hos de mennesker, hun portrætterede. 

På den måde bliver bogen - heldigvis - andet og mere end en ren kunsthistorie. Vi er med på alle Kirsten Kjærs op- og nedture, og fortællingen starter selvfølgelig med opvæksten i Thorup i Hanherred og de år, hvor hun forsøgte sig som skuespiller og ikke havde nogen idé om, at hun skulle blive kunstmaler. En pensel havde hun angivelig aldrig haft i hånden, før hun som 32-årig lånte en malerkasse og malede sit første - ganske vellykkede - portræt.

Året efter rejste hun til Californien, fik gang i karrieren og kontakter til mange amerikanske kunstnere og digtere. Og da hun vendte hjem tre år senere blev hun hurtigt et kendt ansigt i den danske kunstverden. Også på grund af en roman af Karin Michaëlis, som - måske - var et portræt af hende. Samtidig skrev aviserne mange anmeldelser - begejstrede og mere kritiske - af hendes udstillinger. Og bragte også meget gerne interviews med den farverige ”kunstnerinde”.

Men visse dele af kunstlivet ville ikke vide af hende. Det gjaldt ikke mindst den magtfulde direktør for Statens Museum for Kunst, Leo Swane, ligesom hun blev afvist af de censurerede kunstudstillinger og fik nej til både medlemskab og gæsteoptræden hos etablerede kunstnersammenslutninger. 

Det ændrede sig gradvist efter Anden Verdenskrig. Men Kirsten Kjær foretrak alligevel at tage på lange udlandsophold, først til Polen og siden til Lapland og Island - alt sammen steder, hvor hun fandt interessante mennesker til sine portrætter.

Hun vendte dog hver gang tilbage til sin lejlighed i det centrale København. Og Kirsten Kjær tøvede med at sige ja, da hun sent i livet blev præsenteret for sin nevøs ide om at åbne et museum for hende i den del af landet, hvor hun var vokset op. Men endte dog med at acceptere planen, og blev glad for både museet og den æresbolig, som Harald Fuglsang også havde til hende i Langvad. 

Hele denne livshistorie har Hanne Abildgaard formået at gøre til en elementært spændende fortælling, samtidig med at hendes kunsthistoriske kompetencer giver ny indsigt og forståelse af Kirsten Kjærs værk. Og så bliver der trukket så mange tråde ud til andre af tidens kulturpersonligheder, at bogen har fået karakter en bredere kulturhistorisk skildring.

Boganmeldelse

Kirsten Kjær. Menneskemaler.
Af Hanne Abildgaard.
Udgivet af Strandberg Publishing med støtte fra 15. Juni Fonden.
Vejl. pris. 449,95 kr.

"Kirsten Kjær. Menneskemaler" er ganske enkelt en fremragende bog, som nu, 40 år efter hendes død, bør kunne forny interessen for både Kirsten Kjærs kunst og for det museum, der bærer hendes navn.