Per er klar til krig og krise: Sådan forbereder du dig på, at det værste sker

NORDJYLLAND:Var du én af dem, der mistede taget under en af de voldsomme storme, der gennem de senere år har banket ind over den jyske vestkyst. Eller har stormene gjort dig bange og utryg, så kan en ny bog måske få dig til at se med mildere øjne på det voldsomme blæsevejr.

De er i hvert fald de nordjyske storme, der har sat forfatteren i gang med at skrive bogen, der indeholder råd til, hvordan vi skal klare os, hvis alt går galt. Altså hvis strømmen går, vandforsyningen sætter ud, varmen forsvinder, hvis internettet lægges ned - eller der kommer krise eller krig i Danmark. 

Forfatteren, Per Bjerre, skriver til Nordjyske, at det er landsdelens ofte vilde vejr, der har inspireret ham til at skrive bogen. I hvert fald et stykke hen ad vejen, men han har altså siddet "i sit gamle hus i Boddum ved Hurup", og udtænkt svar på spørgsmålet: hvis nu? - hvilket er blevet til titlen på bogen.

Den inspiration, der ikke er blæst, er, at Per Bjerre har funderet over, at man i andre lande i langt højere grad forbereder sig på det værste, end man gør i Danmark. Det skyldes mangel på praktisk viden, konkluderer forfatteren, som gør op med dem, der hylder mundheldet: nød lærer nøgen kvinde at spinde. Det bruges ifølge Den Dansk Ordbog om, at hvis man i tilstrækkelig høj grad ønsker at løse et bestemt problem, skal man nok også finde en måde at gøre det på.

Bogen imødekommer i højere grad dem, der tager sorgerne på forskud - hvilket kan være en rigtig god idé, hvis man vil være sikker på ikke at gå glip af dem.

Her er nogle af Per Bjerres råd (som især henvender sig til læsere med hus, bil, have - og fryser).

 1. Forsyn dig

Han anbefaler, at man har forsyninger til at kunne klare sig i tre dage, hvis der opstår "akutte begivenheder", men lader det være helt op til læseren at vælge tre, syv eller fjorten dage. Han peger på, at man selv kan sammensætte sin krisekasse eller købe en færdiglavet.

2.  Vand er vigtigst

Man kan klare sig uden mad i lang tid, men kun kort tid uden væske, påpeger Per Bjerre, der derfor anbefaler, at man under optræk til akutte situationer, tapper det vand, man kan - og at man altid opbevarer tre liter vand pr. person pr. døgn i den tid, man forventer krisen varer. Hans tip er, at datomærke sine vanddunke og skrive ind i sin kalender, at man på en bestemt dag skal skifte vand engang om 6-12 måneder - for en sikkerheds skyld.

3. Spar på vandet

Urent vand er bedre end slet ingen væske, understreger Per Bjerre, der i øvrigt anbefaler, at man forbereder sig på at kunne rense vand. Og så opfordrer han til, at man lader være med at vaske sig de første dage under en krise, men sparer vandet til at drikke. Han anbefaler, at man aftaler, hvor mange glas, man hver især må drikke om dagen - ud fra en vurdering af, hvor slem situationen er ude i  Danmark.

4. Køb mad der kan holde sig

Når det angår krisemad er det vigtigste, at det kan holde sig. Per Bjerre skeler dog også til prisen, når han anbefaler dåsemad frem for pulvermad - som jo også kræver, at man har vand. I det perspektiv henviser han til en anbefaling fra de svenske beredskabsmyndigheder, der anbefaler, at man koger pasta i dåser med flåede tomater. Og så er det en god idé at sikre sig, at man har en dåseåbner, påpeger forfatteren.

5. Lys i mørket

Det er myndighedernes frygt, skriver Per Bjerre, at strømmen går. Det har flere alvorlige konsekvenser, for eksempel at lyset går ud. Hav derfor en lille lommelygte i din stue, køkken eller soveværelse, råder forfatteren og minder om,  at man skal huske at have batterier til lygten - af den rigtige slags. 

6. Mad i fryseren

Når lyset går i lamperne slukker det også i køleskab og fryser, og lad være med at åbne for at tjekke, råder Per Bjerre. Det handler om at bevare frostgraderne så længe som muligt, og det gøres bedst i en lukket fryser, påpeger forfatteren, der dog anbefaler at man spiser sin frysemad før sin dåsemad. (Se 4.) Når køleskabet ikke virker, kan man grave maden ned i haven, hvis man først emballerer den godt. Også en kølig kælder er bedre end stuetemperatur, ved Per Bjerre og nævner "det gode gamle råd om en kælderkold øl". 

7. Mobilen dør

Vores afhængighed af mobiler, computere og anden elektronik er enorm, påpeger forfatteren og mindes tider, da afhængigheden gjaldt breve og fastnettelefoni. Hana opdaterede råd går på, at man bruger sin mobil med omtanke og reserverer den strøm, man har, til at kommunikere med myndighederne og sine nære.  Kan man ikke finde ud af sætte sine apps på pause, bør man slette dem, synes han. Når mobilnettet er nede og strømmen gået, kan det være en udvej at sætte sig i bilen og lytte til bilradioen. 

8. Toilettet tørrer til

Når vandet ikke længere løber til, bør man lade være med at bruge toilettet. Det sidste, man ønsker, er et toilet, der er fyldt op, påpeger Per Bjerre, der anbefaler, at man sætter en plasticpose i klemme i toiletbrættet, besørger i den og bagefter skiller sig af med den - eventuelt i samråd med naboen. Ellers er det en god idé at tisse i haven - eller bare i naturen.

9. Det bliver koldt

Når varmen går, bliver der koldt, hurtigere end man måske tror. Så gælder det om at rykke sammen, måske også om natten.  Tage ekstra tøj på og måske tænde nogle bloklys og hænge tæpper op for vinduerne, men lade være med at slæbe grillen ind og bruge den som varmekilde. Det er der mange, der er døde af, skriver Per Bjerre, som også peger på, at man i tide kan anskaffe sig en brænde- eller petroleumsovn.

10. Hæv kontanter, og fyld bilen op

Det plejer at være sådan, skriver Per Bjerre, at det er dumt at have kontanter liggende, fordi de kan blive stjålet, men det er alligevel en god idé at have et lille kontantbeløb gemt et godt sted, så man stadig kan betale, hvis infrastrukturen lammes. På det tidspunkt er det godt at have tanket bilen, eller ladet den op, hvis den kører på el, og så i øvrigt vente med at bruge bilen til du virkelig har brug for den.