Peter ville ikke være far: - Da jeg var i 20'erne var det mænds største skræk

Peter Dyreborg kan stadig huske, da den første i hans vennekreds fortalte, at han skulle være far. De var i 20'erne, og fortællingen blandt vennerne blev hurtigt, at han havde "fucket up". At det var en kæmpe fejl - han havde lige købt en kæmpe sportsvogn!

- Nu skulle han til at forsørge det her barn, det var en gyser. Vi havde så ondt af ham, siger Peter Dyreborg, der var en af dem, der fandt faderskabet både skræmmende og yderst uattraktivt.

Han skulle aldrig - ALDRIG - i livet selv være far, det havde han tidligt taget en beslutning om.

Han har i dag ikke lyst til at gå så meget i detaljer omkring sin egen opvækst i Frederikshavn, udover at han på alle måder er en ekstrem mønsterbryder.

- I dag tilhører jeg den ok middelklasse, jeg er hverken rig eller fattig, jeg har lidt friværdi og en pensionsopsparing, men jeg er hverken vokset op i middelklassen eller arbejderklassen. Jeg er vokset op i underklassen. Mit hjem som barn var præget af arbejdsløshed, kriminalitet, stofmisbrug og omsorgssvigt, fortæller Peter Dyreborg, der ikke havde nogen ret gode forbilleder - hverken i sine egne forældre eller andre voksne.

- Da jeg brød med mønstret fra min opvækst og var kommet et andet sted hen, var jeg meget fokuseret på, at jeg ikke skulle gentage mine forældres fejl. Jeg vidste tidligt, at når man vokser op i et miljø som det, jeg blev født ind i, så bliver man statistisk set ikke en god forælder. Selvom man er mønsterbryder, kan man stadig give en masse negativt videre til sit barn - den risiko ville jeg simpelthen ikke løbe, og så ville jeg realisere mig selv. Jeg havde nogle drømme, og jeg ville gerne have en karriere - under ingen omstændigheder skulle jeg være far, fortæller han.

En uplanlagt graviditet

Dette interview skal ikke handle om Peter Dyreborgs opvækst, men det er vigtigt at få slået fast, hvad der er gået forud, da Peter Dyreborg imod egne forventninger bliver far i 2010 - og 11 år senere begynder at skrive digte om faderskab.

Mange kender Peter Dyreborg som poetry slammer eller som underviser på Brønderslev Forfatterskole. Han er vokset op i Frederikshavn, i dag bor han i København med sin kæreste og deres datter.

Hans kæreste og han havde kun kendt hinanden i et år, da hun blev gravid. Hun vidste godt, at Peter ikke var interesseret i at få børn, hun kendte hans baggrund og bevæggrunde, og graviditeten var på ingen måde planlagt. Og det mest naturlige for ham ville have være at sige, at hun måtte få en abort, eller han kunne være smuttet, det har mange fædre gjort før ham. Men det gjorde han ikke.

- Min kæreste ville gerne have barnet, og der tog jeg en beslutning om at tage ansvaret på mig og blive far med alt, hvad det indebar, fortæller han.

Han kan i dag ikke forklare ståfastheden med andet, end at han er fra Vendsyssel.

- Der, hvor jeg er fra, står man ved sit ansvar og sin beslutning, når man træffer den, det er måske en af de få gode ting, jeg har fået med mig - og beslutningen påvirkede med tiden også mine følelser. Det, der startede med at være noget rationelt og ren ansvarsfølelse overfor min kæreste og det nye liv, blev med månederne, der gik, til noget, der beroede på følelsesmæssige bånd og lyst til rollen.

Peter Dyreborg vandt DM i poetry slam i 2008. De seneste ti år har han været tilknyttet Det Kongelige Teaters KGL Plus-afdeling, hvor han laver poetryslam i Skuespilhuset, soloshows og forestillinger. Foto: Claus Christensen

Faktisk endte han med at gå ind i det i en sådan grad, at han tog tre måneders barselsorlov med sin datter - noget der ikke var udbredt blandt mænd for blot ti år siden. Men det betød noget for hans valg om at være forælder på lige fod med sin kæreste, vurderer han i dag.

- Jeg tror fast og fuldt ud på, at det var afgørende for min rolle som far, at jeg tilbragte så meget tid med min datter fra start. Det gjorde, at der opstod et dybt følelsesmæssigt bånd, siger Peter Dyreborg, der i dag fortsat kan blive i tvivl om, hvorvidt han reelt er en god far.

Men som han skriver i et af digtene, er det bedste for ham at lade være med at stille sig selv spørgsmålet.

- Jeg prøver på bare at være i det og håbe på, at jeg gør det godt nok, siger Peter Dyreborg.

Men han kunne have haft en bedre indgang i faderskabet, mener han.

ANDENPLADS

Et ordsprog siger,

at man skal høre sandheden

fra børn og fulde folk.

Min datter er fire år,

og hun rækker mig en medalje

og siger:

“Den her, far, dén er til dig.”

Det er en sølvmedalje,

som jeg engang vandt i en konkurrence,

og den er ikke af ægte sølv,

men af et eller andet billigt metal,

og det rød-hvide medaljebånd er ikke af silke,

men nylon eller polyester,

tror jeg,

og på selve medaljen er der et 2-tal.

“Du skal have medaljen,”

siger hun,

“fordi du er verdens næstbedste far”

VIS MERE

Kvinders naturlige omsorgsgen og de frie mænd

Når Peter Dyreborg udgiver en digtsamling med afsæt i sin rolle som far, er det først og fremmest for at vække et smil på læben. Men det er ikke tilfældigt, at den udkommer på Mændenes Internationale Dag. Faderrollen er i høj grad et ligestillingstema, mener han - måske det allervigtigste at sætte på dagsordenen lige nu.

- Kigger man på både kulturen og populærkulturen, er moderskabet i hundredvis af år blevet romantiseret. Det hedder sig, at kvinder har et naturligt omsorgsgen, og at du ikke er forløst som kvinde, hvis ikke du får et barn. Jeg ved godt, at der også er andre fremstillinger - især i de senere år er der flere kvindelige forfattere, der har brudt med romantiseringen med beskrivelser af identitetskrise, fødselsdepression mv.

Blandt mænd derimod er faderskab aldrig nået frem til overhovedet at få en positiv behandling - slet ikke til at blive romantiseret. Tværtimod har der været en dæmonisering. Mange mænd taler fortsat om, hvor forfærdeligt det er at blive far. Hvordan de må vinke farvel til karriere og den frihed, de kender, når det sker, siger han og henviser til den kampagne for kondomer, der i 2004 benyttede sig af en skildring af et barn, der vil have slik og får et raserianfald i et supermarked til at minde mænd om at beskytte sig. Siden da har eksemplerne stået i kø.

For et par år tilbage lavede en kommune en app til nybagte forældre. App'en til kvinder havde titlen "Min baby - det første år" og havde info og tips og en fotodagbog. App'en til mænd bar titlen... "Far - overlevelsesguiden".

Kunst

Kunstner bag intim udfordring i Thy: Vi mangler en mandebevægelse

---

- Jeg vil gerne bidrage med et andet budskab, nemlig at det at være far også kan være let og ligetil. Og jeg ved godt, at jeg ikke er den forælder, der har sværest ved at få dagen til at hænge sammen, jeg har ét barn, der er raskt - der er familier, der kæmper med sygdom eller mistrivsel hos børnene. Men det centrale for mig er at få fortalt flere, at faderskab ikke behøver at være noget at frygte, siger Peter Dyreborg, der anerkender, at der er mandlige forfattere, der beskæftiger sig med faderrollen - fx Karl Ove Knausgårds med roman-serien “Min kamp”, Rolf Sparre Johansson med digtsamlingen “Søvn”, Jesper Wung-Sungs med romanen ”Men” og Jonas Rasmussen med digtsamlingen “Far, mor, barn”.

- Men fælles for dem er, at de alle problematiserer det. Karl Ove Knausgaard bruger enormt lang tid på at beskrive trivialiteterne og hvordan familielivet holder ham fra at skrive. Og det er ofte dét, der bliver trukket frem - det der går galt, siger Peter Dyreborg, der nævner Frank Hvams far-rolle i tv-serien Klovn som endnu et eksempel, fortællingen om det problematiske faderskab gentages igen og igen.

- Og så har du en som Rasmus Jarlov (K) (folketingsmedlem, red.) for der for nyligt var ude og fortælle, hvor meget han kedede sig under sin barsel.

FAR

Før jeg blev far,

vidste jeg også godt,

at jeg jo har det godt, men…

og dette men er ikke blot en måde at sige,

at man skal være taknemmelig for

at man kan være taknemmelig,

for det ved jeg jo godt, men

dette men er også en måde at sige,

at der er så meget andet udenom,

at de fotos, der viser min datters etårs fødselsdag,

ikke viser, hvordan

min hustru blev fyret fra sit arbejde dagen før,

og at de fotos, der viser min datters første skridt,

ikke viser, hvordan

hun slog hovedet på hjørnet af sofabordet,

og at de feriefotos fra det sommerhus,

vi lejede i Tisvildeleje,

hvor min datter dansede nøgen rundt

på græsplænen med et jordbær i hver hånd,

ikke viser, hvor ofte

min hustru og jeg talte om at blive skilt den sommer,

og dette men er jo også en måde at sige,

at det kunne være værre, som man siger dér,

hvor jeg selv er født og vokset op,

og at jeg godt ved, at min datter er født

med en guldske i munden,

selv om dét, jeg egentlig vil sige,

er, at det ér hun jo egentlig ikke,

for guldskeen er ikke dét, hun vokser op med,

men dét, hun vokser op uden,

og alt dét, man har,

betyder mindre end dét,

man helst vil være foruden,

når man alligevel ikke blev skilt,

når det alligevel ikke var dødeligt,

når man bare skulle finde et nyt sted at være

sig selv,

og når jeg ser på det foto,

hvor min datter har tabt sin sut og i stedet

sutter på min næse,

er jeg ikke i tvivl,

selv om tvivlen aldrig helt går væk,

og før jeg blev far, vidste jeg jo også godt,

at dét at have det godt

kan være nok.

VIS MERE

Træder mange mænd for lidt i karakter som fædre?

- Både ja og nej. Flere mænd er begyndt på det, og uden at jeg skal forholde mig for eller imod øremærket barsel, så tror jeg, at flere mænd vil gå mere ind i far-rollen som følge af det. Der er allerede sket en udvikling, siden jeg blev far for 11 år siden, siger han.

Og det lyder jo godt, men der er fortsat en kamp, hvis mænd og kvinder skal ligestilles som forældre - og hvis holdningen blandt mænd skal ændres, mener han.

- Jeg tror, at mange fædre fortsat er bange for det. Og jeg tror også, at kvinder ikke altid er lige gode til at give plads til fædrene. Da jeg selv fortalte min kæreste, som i dag er min hustru, at jeg gerne ville have tre måneders barselsorlov - det var hun ikke glad for. Det handlede om amning og hendes tilknytning til barnet mv., så jeg måtte kæmpe for at få lov. Jeg tror ikke uden videre, at kvinder har lyst til at give rollen som den primære forælder fra sig. Ikke af ond vilje, men fordi det føles hårdt som kvinde at give plads. Men skal mænd træde i karakter som fædre, skal de have plads, siger han.

Hvor kan mænd træde mere i karakter i faderskabet?

- Det er jo fx. i forhold til at være den primære med mange ting. Fx med legeaftaler og kontakten til skolen - hvorfor skal det være morens rolle? Og det behøver ikke være kedeligt eller umaskulint at lege med sit barn. Jeg bliver ikke mindre mand af, at jeg er bedre end min hustru til at kommunikere omkring fritidsaktiviteter med skolen og andre forældre og af at være god til forældreintra - en af grundene til, at jeg står for det er, at min hustru faktisk ikke er specielt god til det.

Er de fleste par i virkeligheden ikke over den opdeling?

- Jo, nogle er. Men der er masser af både kvinder og mænd, der fortsat abonnerer på den anden kønsopfattelse. Nogle siger det ikke højt, men de føler det, siger Peter Dyreborg, der mener, at nye input i kultur og populærkulturen vil kunne gøre en forskel her til at ruste begge køn.

- Uanset om det havde været gennem film, bøger eller lærere, kunne jeg godt have brugt nogle andre fortællinger, da jeg voksede op. Tænk hvis nogen, der kendte mig, havde sagt: "på trods af din opvækst tror jeg ikke, du skal være så bange for det der med at blive far, Peter, det behøver ikke været så svært!". Det havde fjernet meget tvivl.

Digtsamlingen "Forbrydelse og saft" udkommer 19. november.

Familieliv

Derfor flyver Marie på arbejde med sin ni uger gamle datter

---

Kultur

Digte i dagligstuen: Få din yndlingsforfatter helt tæt på

---