Kulturmødet Mors

Her er dagens bedste fotos fra Kulturmødet

Det kæmpestore event trak igen fredag masser af gæster til Nykøbing

Begejstrede tilhørere til Kulturmødet på Mors
Begejstrede tilhørere til Kulturmødet på Mors Foto: Bo Lehm

Opdateret kl. 21:16

Hvis nogen har en fornemmelse af, at der er ekstra mange mennesker på Kulturmødet Mors i år, så må det foreløbigt blive ved fornemmelsen, for tallene er der ikke endnu. Men trængsel på gader og pladser var der i hvert fald på Kulturmødets anden dag, hvor nattens regn dampede af og blev afløst af strålende sol.

Der var skuespillere i gaderne, debattører på scenerne og musik på torve og i baggårde. Ved fjorden kørte børn på éthjulet cykel og gav den som jonglører og artister. Og fredag var også dagen, hvor Kulturmødets 10 års jubilæum blev fejret med et gigantisk frokostbord ned gennem gågaden.

Fredag formiddag var der gang i aktiviteterne på børnenes område ved fjorden. Foto: Bo Lehm

Mens de mest populære udendørs arrangementer fik en voksende rand af tilskuere til at stå på tæer for at se noget, så blev der meldt fuldt hus til nogle af de eftertragtede indendørs koncerter. Trods to koncerter med Søren Huss og Who Killed Bambi i Nykøbing Kirke torsdag aften var der mange, der gik forgæves. Også fredag eftermiddag blev kirkens dør lukket for rigtig mange, der gerne ville have hørt den færøske sanger Teitur og Aarhus Jazz Orchestra.

- Det er klart, at vi prøver så godt vi kan at imødekomme en forventet efterspørgsel for eksempel med to koncerter med Søren Huss og Who Killed Bambi torsdag aften. Men med mere end 500 arrangementer fordelt på 18 scener er det ikke altid muligt at sikre, at alle interesserede kan opleve alt, siger Trine Bang, direktør og programansvarlig for Kulturmødet Mors. 

Kulturmødet fortsætter for fuld udblæsning lørdag, hvor flere koncerter på Folkescenen og i Ung Kult-området slutter det hele af.

Læs mere om Kulturmødet Mors her:

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden