Poul Ekelund anno 2021 ville have været en af tidens udflyttere - på jagt efter roen på landet

Vendsyssel Kunstmuseum efterlyser værker af den nordjyske kunstner Poul Ekelund - manden der var kendt som en urolig sjæl og totalt ligeglad med kulturparnasset

Den nordjyske kunstner Poul Ekelund var aldrig tilfreds, men altid i kamp med materialet og sig selv. Torsdag kunne han være fyldt 100 år. Foto: Kirsten Kyhl

Den nordjyske kunstner Poul Ekelund var aldrig tilfreds, men altid i kamp med materialet og sig selv. Torsdag kunne han være fyldt 100 år. Foto: Kirsten Kyhl

Poul Ekelund døde som 55-årig i 1976 - elsket i sin samtid og samtidig en evig selvkritiker, der stak ud. Men han er siden blevet glemt i dansk kunsthistorie, der har haft et snævert fokus på periodens formeksperimenter med Cobra og Asger Jorn som den altoverskyggende hovedperson.

Hvem ville Ekelund have været i dag? NORDJYSKE har talt med Kirsten Tange Maagaard, museumsinspektør ved Vendsyssel Kunstmuseum, der sammen med to andre museer forsøger at skrive Ekelund tilbage i kunsthistorien med en soloudstilling og en udgivelse.

Indre kampe på landet

Hvem ville Poul Ekelund have været, hvis han havde været i 30'erne i dagens Danmark?

- Jeg tror, han havde været en del af den bevægelse, der i disse år rykker ud af byen og søger det oprindelige liv på landet. Lidt a la Bonderøven. Ekelund voksede op i København, men valgte at flytte på landet - først til Nordsjælland og derefter til Thy og Vendsyssel. Her købte han en gård, hvor han ikke bare malede naturen, men også levede i pagt med den, passede gården og holdt køer, han trivedes godt med fysisk arbejde.

Poul Ekelund er især kendt for sine ansigtsløse kvinder og landskabsmalerier. Foto: Kirsten Kyhl

Poul Ekelund er især kendt for sine ansigtsløse kvinder og landskabsmalerier. Foto: Kirsten Kyhl

Var det anderledes at gøre dengang som kunstner end i dag?

- Ja, det er atypisk for tidspunktet. De fleste af kunstnerne i hans samtid var optaget af formeksperimenter. Det var den abstrakte kunst, der fyldte på kunstscenen med Cobragruppen omkring Asger Jorn, og der var de konkrete omkring Robert Jacobsen, og så var der de her få kunstnere, der gik imod strømmen og holdt fast i et naturalistisk maleri. Ekelund genoptog en tradition, der på det tidspunkt blev betragtet som forældet i store dele af kunstverdenen. Det var han ikke ene om at gøre, der er andre kunstnere, der gjorde det samme, fx Karl Bovin, der flyttede til Odsherred, men det var generelt atypisk.

Hvad var hans opfattelse af sig selv som kunstner?

- Han var ikke meget for at udtale sig om sin kunst og var imod ethvert tilløb til at teoretisere. Han sagde på et tidspunkt, at en kunstner er som en jagthund. Med det mente han, at man hele tiden må nærme sig motivet umiddelbart. Mange af hans malerier blev til i indre kamp med ham selv - han blev aldrig tilfreds, men udfordrede konstant sine egne begrænsninger. Det interesserede ham ikke at være anerkendt eller en del af et kunstmiljø, alt handlede om kampen med stoffet, det var en personlig kamp. Han stoppede fx efter 14 dage på kunstakademiet i København, fordi han ikke mente, at man kan lære at male. At male er noget, man skal have i sig, og så må man ellers forsøge at få det ud.

Det er desværre ikke tilladt at gengive værker af Poul Ekelund, det er først lovligt 70 år efter hans død, men her museumsinspektør Kirsten Tange Maagaard med et af hans værker. Foto: Vendsyssel Museum

Det er desværre ikke tilladt at gengive værker af Poul Ekelund, det er først lovligt 70 år efter hans død, men her museumsinspektør Kirsten Tange Maagaard med et af hans værker. Foto: Vendsyssel Museum

Mange steder er han beskrevet som en urolig og søgende sjæl. Hvad ligger der i det?

- I dag ville vi måske kalde ham utilpasset. Selv ville han nok have kaldt sig søgende, han virkede urolig i det, han skulle helst være i gang med noget. Man kan godt få det indtryk, at han var indadvendt, men efter samtaler med flere, der har kendt til ham, kan jeg forstå, at han faktisk var ret fællesskabssøgende. I en gammel artikel er det beskrevet, at han er på jagt med blandt andet Poul Winther og andre kunstnere, da journalisten kommer, så det er ikke sådan, at han isolerede sig, han var også med til at grundlægge kunstnersammenslutningen Martsudstillingen i 1951. Men han var bevidst om, at det krævede ro, hvis han skulle kunne hellige sig maleriet. Da han i 1971 købte gården St. Ejstrup ved Tornby, sagde han selv, at det ikke var ud fra en romantisk forestilling om det ideelle liv på landet, men for at kunne arbejde koncentreret året rundt. Han tog kunsten meget seriøst.

Ekelund var med til at etablere kunstnersammenslutningen Martsudstillingen (1951-82). Fra venstre i billedet ses Ejler Bille, Agnete Madsen, Arne Johannessen, Anna og Erik Thommesen, Knud Lollesgaard, Poul Ekelund, Jeppe Vontillius og Viggo Jensen. Arkivfoto

Ekelund var med til at etablere kunstnersammenslutningen Martsudstillingen (1951-82). Fra venstre i billedet ses Ejler Bille, Agnete Madsen, Arne Johannessen, Anna og Erik Thommesen, Knud Lollesgaard, Poul Ekelund, Jeppe Vontillius og Viggo Jensen. Arkivfoto

"Inderligt ondt af abstrakte malere"

Der er vel ikke mange kunstnere i tiden, der tør vælge kunstakademiet fra?

- Nej, det er egentlig imponerende, at han turde. Han kommer fra et helt almindeligt hjem, der er intet, der lagde op til, at han skulle blive kunstner, men han havde en enorm tro på sin egen kunnen og var en mand med sine meningers mod. Han udtalte sig sjældent, men når han gjorde, var det ofte med markante udmeldinger. Og han endte faktisk som underviser på en kunstskole i Gøteborg. De ansatte ham som et modstykke til mange af de andre undervisere, der var inspireret af formeksperimenter - Ekelund rev selv sine farver og var helt nede i materien.

Han har udtalt, at han af og til fik "inderligt ondt af de abstrakte malere, som har lyst til at male en mark, men som ikke tør, fordi de er bange for at blive beskyldt for at være reaktionære". Så han sig selv som en opposition?

- Han har i et interview kaldt sig selv for "over-reaktionær". Han var nok godt klar over, at han repræsenterede noget andet end de fleste kunstnere på sin tid ved at insistere på at holde fast i motivet. På den måde var han en modpol til det abstrakte, selvom jeg egentlig synes, at han bygger bro mellem det abstrakte og det naturalistiske. Han laver jo ikke 1:1 gengivelser af landskaber, men gendigter dem, og man kan også se en impressionistisk udtryksfuldhed i måden at bruge farver på, og der er noget ekspressionistisk i hans heftighed.

Poul Ekelund hentede stor inspiration i naturen i Thy og Vendsyssel. Foto: Kirsten Kyhl

Poul Ekelund hentede stor inspiration i naturen i Thy og Vendsyssel. Foto: Kirsten Kyhl

Hvordan blev han taget imod?

- Ret godt af publikum. Han havde ikke svært ved at sælge værker og havde udstillinger i Paris, Rom, Oslo og Gøteborg. Og det er jo interessant, eftersom eftertidens beskrivelse af 1900-tallets kunstscene nærmest kun er en fortælling om de abstrakte kunstnere. Men lige nu er der faktisk en tendens blandt kunsthistorikere til, at man begynder at se bredere på fortiden og fjerner nogle af de modpoler, der er blevet sat op - måske eksisterede de slet ikke i den grad, som vi i eftertiden har trukket dem op i perioden. Måske var Ekelunds samtid meget mere mangfoldig, end den hidtil er blevet beskrevet.

Hvad gør ham relevant i dag?

- Hele grundlaget for hans kunst er inspirationen fra naturen, og han levede sit liv i tæt kontakt med den. Det gør ham interessant i en tid, hvor vi debatterer vores forhold til naturen i forhold til klima og miljø. Og ikke mindst i lyset af corona, hvor mange flere begynder at gøre som Ekelund og søge ud i naturen. Vi har jo fået øjnene op for naturen på en hel anden måde under nedlukningen, og det, hans værker kan, er at åbne vores øjne for dens skønhed og mangfoldighed.

I efterlyser værker fra private til soloudstillingen?

- Ja, vi tror, at der er mange i Vendsyssel, der ligger inde med værker af ham, og dem vil vi meget gerne høre fra - vi er både interesserede i malerier og grafik. Motiverne behøver ikke være lokalt forankret, alt bidrager til forståelsen af ham.

Poul Ekelund solo

I 2021 ville billedkunstneren Poul Ekelund (1921-76) være fyldt 100 år, og det har fået Vendsyssel Kunstmuseum, Museum Thy og Museum Vestsjælland til at gå sammen om en fælles markering i form af en forskningspublikation og den største og mest dybdegående særudstilling med Ekelund hidtil.

Poul Ekelund tilhører grundstammen i Vendsyssel Kunstmuseums samling og museets ansvarsområde, som er dansk kunst fra cirka 1945 og frem til i dag med særlig fokus på kunstnere med tilknytning til Vendsyssel. Også Museum Thy har Poul Ekelunds værker i deres samling.

Ekelund er desuden repræsenteret i samlingerne på Statens Museum for Kunst, Göteborgs Konstmuseum og Nasjonalmuseet i Oslo.

Den kommende udstilling vil vise et bredt udsnit af Poul Ekelunds værker fra 1940’erne og frem til hans død i 1976. Værkerne hentes fra museernes egne samlinger, fra andre museer samt samlere.

Udstillingen vises 1. oktober 2021 – 16. januar 2022 og rejser derefter videre til de to andre museer.

Vendsyssel Kunstmuseum har tidligere arrangeret soloudstillinger med Poul Ekelund i 1971, 1975 og 1991.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Poul Ekelunds tidligere hustru Birthe og deres to døtre, Nanna og Margit, til Ekelund udstilling i Aalborg Kunstpavillion i 1984.Foto: Grete Dahl

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.