Kommune bad arrangør om at finde ejer af scene. Det viste sig at være kommunen

Aalborg Kommune kunne ikke give privat arrangør lov til at bruge scene, som Skråen har anvendt til fredagsfester hele sommeren. Det rene galimatias, mener arrangør

Studiestartsfesterne i Karolinelund og sommerfesten på AAU er højdepunkter for nye studerende, som Aalborg gerne vil have flere af og holde på. Desværre er festerne unødigt svære at afvikle, mener arrangør Gustav Osnes Gottlieb, der ligesom Kresten Thomsen har dårlige erfaringer med Aalborg Kommune. <i>Foto: Torben Hansen</i>

Studiestartsfesterne i Karolinelund og sommerfesten på AAU er højdepunkter for nye studerende, som Aalborg gerne vil have flere af og holde på. Desværre er festerne unødigt svære at afvikle, mener arrangør Gustav Osnes Gottlieb, der ligesom Kresten Thomsen har dårlige erfaringer med Aalborg Kommune. Foto: Torben Hansen

AALBORG: Studiestartsfesten i Karolinelund er for mange studerende et kerneevent i løbet af året. Festen, der samler op til 5000 studerende, er en ramme for fællesskab, et sted at møde unge på andre studieretninger - og en fed fest.

Gustav Osnes Gottlieb, der var hovedansvarlig for årets studiestartsfest, er dog mildest talt ikke imponeret over kommunens tilgang til private arrangører, der står bag attraktioner som denne. Han har været arrangør på flere større events i Aalborg, og i år var vilkårene for studiestartfesten svære.

Cirka 14 dage før afviklingen fik han besked fra By og Land under Aalborg Kommune om, at scenen i parken ikke lovmæssigt var godkendt til afvikling af koncerter. Der er altså tale om samme scene, som Skråen hele sommeren har benyttet til deres fredagsfester.

Scenen i Karolinelund som Skråen brugte hele sommeren. <i>Privatfoto</i>

Scenen i Karolinelund som Skråen brugte hele sommeren. Privatfoto

Studiestartfesten bød i år på ni bands og musik for 350.000 kr. <i>Privatfoto</i>

Studiestartfesten bød i år på ni bands og musik for 350.000 kr. Privatfoto

Sammen med Studentersamfundet, der står bag festen, stod han pludselig over for at søge aktindsigt og finde ingeniørberegninger, der kunne vise, at scenen var egnet til koncertbrug. Afdelingen i By og Land måtte ikke undersøge, hvem scenen tilhører, samt hvem, der er bygherre på den.

Det fandt Gustav Osnes Gottlieb ud af gennem Skråen, der kunne fortælle, at den tilhører kommunen selv, nemlig Sundheds- og Kulturforvaltningen. Efterfølgende søgte han om aktindsigt i ingeniørberegningerne.

- Ingen vidste noget, og det, der skulle til, var, at Skråen måtte udlevere dem. Det tog kostbar tid i slutfasen op til arrangementet. Det er jo det rene galimatias, at vi skal bruge så lang tid på at finde frem til, at scenen tilhører kommunen selv, samt skaffe beregninger på noget, der har fungeret for Skråen hele sommeren. Vi er frivillige arrangører, der har studie mv. ved siden af - det burde være unødvendigt at skulle igennem sådan en proces, siger Gustav Osnes Gottlieb, hvis plan B lød på at leje en stor mobilscene og få fragtet den hertil fra København.

Gustav Osnes Gottlieb læser til dagligt Elektronik og IT på 5. semester. Han har været en del af arrangørgruppen for blandt andet Studiestartfesten i henholdsvis 2019, 2021 og 2022 samt Sommerfesten på AAU. Han udtaler sig i artiklen som privatperson <i>Foto: Torben Hansen</i>

Gustav Osnes Gottlieb læser til dagligt Elektronik og IT på 5. semester. Han har været en del af arrangørgruppen for blandt andet Studiestartfesten i henholdsvis 2019, 2021 og 2022 samt Sommerfesten på AAU. Han udtaler sig i artiklen som privatperson Foto: Torben Hansen

- Studiestartsfesten er en essentiel event i studielivet i Aalborg, så jeg forstår ikke, at man gør det så svært for arrangørerne. Hvorfor skal man kæmpe med sådan noget, når man vil gøre noget godt, siger han.

Og oplevelsen i sommers er desværre ikke hans første dårlige oplevelse med Aalborg Kommune som privat arrangør.

Et par måneder før studiestartsfesten stod han sammen med andre studerende bag AAU's sommerfest på plænen ved Kroghstræde. Her søgte de Klima og Miljø-forvaltningen om støjtilladelse og blev henvist til en teamleder, som viste sig ukontaktbar.

- Vi ringede fem til 10 gange dagligt morgen, middag og aften til ham i syv dage uden at komme igennem, siger Gustav Osnes Gottlieb, der først den allersidste dag før eventet fik støjtilladelsen.

Arrangørerne gik efter festivalstemning til sommerfesten på AAU, hvor de studerende kunne sidde på tæpper i græsset og høre livemusik. <i>Privatfoto</i>

Arrangørerne gik efter festivalstemning til sommerfesten på AAU, hvor de studerende kunne sidde på tæpper i græsset og høre livemusik. Privatfoto

- Hvorfor skal vi bruge så mange kræfter på at kontakte kommunen, det er jo fuldstændig uacceptabelt. Det er tid, vi kunne have brugt på at tage dialog med naboerne om de forventelige støjgener og sørge for, at de kommer godt igennem aftenen, i stedet for at vi bare afleverer sedler i postkasserne. Derudover burde kommunen vejlede os i at nedbringe støjgenerne for naboerne mest muligt. Men når vi ikke ved, om støjtilladelsen går igennem, eller kan komme i kontakt med kommunen om det, kan vi jo ikke gøre ret meget, da alle vores kræfter bliver brugt her, siger Gustav Osnes Gottlieb, der udtaler sig som privatperson. Studentersamfundet ønsker ikke at kommentere.

"Burde være gået hurtigere"

Det har ikke været mulig at få en udtalelse fra By og Land omkring udlån af scenen, men i Klima- og Miljø beklager de forløbet.

- Vores ambition er at være i god dialog med arrangørerne og at sagsbehandle så hurtigt som muligt. I den konkrete sag vedrørende sommerfesten på Kroghstræde var Klima og Miljø i dialog med arrangøren i ugen op til afviklingen, men burde have været hurtigere til at give lejlighedstilladelsen. Klima og Miljø har sammen med By og Land løbende fokus på at optimere bookingsystemet og i samme portal oplyse arrangørerne om de gældende regler og sagsgange. Det gør vi ved at give sparring og gå i dialog, lyder det i et skriftligt svar.

Her forklarer de, at langsommeligheden i svar skyldes, at plænen ved AAU falder udenfor de kommunale pladser, hvor der er fastsatte rammer for musikarrangementer, og hvor By og Land giver tilladelse til at spille musik i forbindelse med bookingen. Arrangørerne på AAU skulle således have en ”lejlighedstilladelse”.

De opfordrer desuden arrangører til at henvende sig på kommunens hovednummer eller hovedmail, hvis de - mod forventning - ikke kan få fat i en konkret medarbejder.

Ifølge Gustav Osnes Gottlieb forsøgte de sig udover den udpegede teamleder både på forvaltningens hovednummer samt andre numre, de fik udleveret undervejs - uden resultat.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.