Tv‑drama

“Rita” sluttede med vanlig selvretfærdighed og magiske skovmandsskjorter

TV 2-serien har været et muntert og rørende bekendtskab - med medrivende skuespil og meget lette løsninger

Rita fandt til sidst de magiske skovmandsskjorter i en flyttekasse - og sammen med dem sin eksistensberettigelse som lærer. Foto: Per Arnesen/TV 2

Rita fandt til sidst de magiske skovmandsskjorter i en flyttekasse - og sammen med dem sin eksistensberettigelse som lærer. Foto: Per Arnesen/TV 2

TV-DRAMA - “Rita” - 5. og sidste sæson, 8. og sidste afsnit

Så er det slut. Så kommer der ikke flere afsnit af “Rita”. Og det er lidt trist, for serien har budt på masser af godt over de i alt 40 afsnit, det blev til.

Langt det meste har været godt, men der har bestemt også været sidehandlinger og scener, der har været kedelige, ligegyldige og enkelte gange rædselsfulde. Og på den måde, var finaleafsnittet ingen undtagelse.

De to foregående afsnit har haft sæsonens hovedforfatter, Marie Østerbye, som episodeforfatter, og de har begge haft en meget mere mørk og dyster tone - med blandt andet Gerds død og Ritas sammenbrud - end vi ellers har været vant til i serien. Det har jeg personligt syntes ret godt om.

Men det blev der ændret på i sidste afsnit, hvor serieskaber Christian Torpe havde overtaget manuskriptet med alt det gode og mindre gode, vi kender så godt fra de foregående sæsoner.

Christian Torpe står givetvis også bag teksten på toiletdøren, “Rita knepper enspektøren” (sic), som først står der, og siden pludselig ikke står der.

Har man ikke set med fra starten, eller kan man ikke huske tilbage til februar 2012, hvor første afsnit blev sendt, kan det være svært at fange pointen. Men det er en reference til allerførste scene i allerførste afsnit, hvor vi første gang møder Rita, mens hun ryger en cigaret på toilettet på Islevgård Skole og kigger fornøjet rundt på det lokums-graffiti, båsen er bemalet med. Hendes øjne falder til sidst på netop den sætning, “Rita knepper enspektøren”, og for tydeligt at vise, hvor badass en lærer Rita er, bliver hun ikke sur eller streger det ud, men finder i stedet en tusch frem og retter det fejlstavede ord.

Udover Ritas badassery er serien også notorisk for sin brug af meget lette løsninger på ellers interessante og komplicerede problemer. Og de lette løsninger fik vi også en lille håndfuld af på falderebet. Blandt andet i konflikten mellem Hjørdis og Uffe.

Ikke at det ikke var både troværdigt og spændende at høre om Hjørdis’ teenage-problemer og omsider at opleve Uffe opføre sig som en ansvarlig voksen og sige fra. Men at han skulle forstå, undskylde og tilgive, fordi han læser en 15-årig piges dagbog … det er for nemt.

Godt og medrivende skuespil - men en for nem løsning.

Og det samme gælder for så vidt for afslutningen på Jeppes ballade med Ole Landmand, der har haft skrupler om at komme ud af skabet. Ikke mindst over for bedstemor.

Fint melodrama med en - vistnok - mindelig løsning … for jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke er helt klar over, hvad det var, de - måske - blev enige om henover flæskestegen. En kernefamilie plus? Med far og far og mor og børn og sammenlagte gårde og heste, grise, køer og får … eller noget?

I den sammenhæng bør det nævnes, at jeg tidligere i anmeldelserne har undret mig over, at man havde valgt så stor en skuespilsmæssig kapacitet som Lisbet Dahl til en så lille rolle som Oles vrangvillige bedstemor. Det blev tydeligt gennem de sidste afsnit, hvor rollen voksede betragteligt - kulminerende med den lille anekdote om vædderen, der kun ville parre sig med en anden vædder. Og bagefter står det klart, at Lisbet Dahl var et mægtig godt valg i den rolle.

Selv det obligatoriske Ugens Skoleproblem blev der plads til i sidste afsnit. Og også denne gang var det både aktuelt og relevant.

Den nye elev Ingrid (Shelly Balslev) indleder sin skolegang på lilleskolen med at strejke, indtil skolen er blevet CO2-neutral. De andre elever følger trop til stor bestyrtelse for de andre forældre og ikke mindst Hjørdis.

Men så finder Rita en flyttekasse med sine gamle skovmandsskjorter, der ellers var en del af hendes uniform i seriens første sæsoner. Og som en anden superhelt, der trækker i sin superheltedragt, bliver hun pludselig mindet om, hvorfor det var, hun blev lærer til at begynde med: for at beskytte børnene mod deres forældre.

Det viser sig også, at det i højere grad var Ingrids forældre, der pressede den unge demonstrant til at stile efter at blive en dansk Greta Thunberg. Og det får Rita så forpurret.

Det er underholdende - men ærgerligt, for så kan fokus blive flyttet over på de ærgerrige forældre, uden at forfatteren behøver forholde sig til den absolut relevante problemstilling, vores manglende handling i klimasammenhæng udgør. Også selvom den del måske havde været mere væsentlig.

Men de nemme løsninger er nu engang en fast bestanddel af “Rita”, og hvor irriterende de end kan forekomme, har de sjældent formået at skygge for seriens øvrige kvaliteter. Heller ikke denne gang

Så selvom serien nu er slut, kan vi glæde os over, at den lever videre på streamingtjenesterne - og hele serien er stadig et gensyn eller to værd.

Så får vi ikke mere Mille Dinesen som Rita - men heldigvis lever serien videre til gensyn på streaming-tjenesterne. Foto: Per Arnesen/TV 2

Så får vi ikke mere Mille Dinesen som Rita - men heldigvis lever serien videre til gensyn på streaming-tjenesterne. Foto: Per Arnesen/TV 2

  • “Rita” - 5. sæson, 8. afsnit
  • Hovedforfatter: Marie Østerbye
  • Episodeforfatter: Christian Torpe
  • Instruktør: Lars Kaalund
  • TV 2, mandag aften, og TV2 Play

Brugeranmeldelser


Anmeld anmeldelsen

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld anmeldelsen

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.