Tv‑drama

Romance på “Badehotellet”: - Det’ en tysker, Amanda

Forholdet mellem hotelfruen og løjtnanten er efter NORDJYSKEs anmelders mening det mest interessante, her hvor 8. sæson går på hæld

Der er ikke noget åbenlyst rigtigt valg for Amanda (Amalie Dollerup) i forhold til den indsmigrende tyske løjtnant. Derfor er konflikten spændende. Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Der er ikke noget åbenlyst rigtigt valg for Amanda (Amalie Dollerup) i forhold til den indsmigrende tyske løjtnant. Derfor er konflikten spændende. Foto: Mike Kollöffel/TV 2

TV-DRAMA - “Badehotellet” - 8. sæson, 4. afsnit

Jeg tror, at grunden til, at den gryende romance mellem Amanda og den unge, blonde tyske løjtnant er så fascinerende, er, at det er det eneste hjørne af de mange forviklinger i “Badehotellet”, hvor der ikke er entydige, åbenlyst rigtige valg - og hvor rollernes motivation ikke er dumhed, stædighed eller ondskab, men noget så banalt som den kjærlighed.

På 80 års afstand af de verdenshistoriske begivenheder kan vi naturligvis sagtens sidde og se hotelfruen som grisehandlerens hund i Matador. “Det’ en tysker, Amanda. Så hold dig væk”. Men hjertet vil ha’ det, hjertet vil ha’, og indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at løjtnant Kiessling ikke grundlæggende er en rar fyr - sin uniform til trods.

Mindre fascinerende er den romance, der har været ufravigelig, siden den falske arkæolog brasede ind til en afklædt Bertha Frigh for fire afsnit siden. Spillet mellem de to har aldrig sprudlet så meget, som manuskriptforfatterne givetvis havde forestillet sig.

Hvor ville det være fedt at se amatør-agenterne Villumsen & Frigh komme tilbage om en sæson eller to som toptrænede engelske agenter. Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Hvor ville det være fedt at se amatør-agenterne Villumsen & Frigh komme tilbage om en sæson eller to som toptrænede engelske agenter. Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Nu havnede de så i seng sammen, og fint nok for det. Men tanken om at Villumsen skulle tage til England for at blive professionel spion er ikke nær så spændende som tanken om, at Bertha gjorde det. Og det ville være en fornøjelse at se de to igen om en sæson eller to som tjekkede agenttyper, der rent faktisk vidste, hvad de foretog sig.

Nede bag handlingerne gemmer sig et fint lille nik - dels til HC Andersens fjer, der blev til fem høns, dels til aktuelle konspirationsteorier.

Amanda bryder sig ikke om at sige, hvorfor løjtnanten kom forbi med et stykke rav. Derfor benytter hun sig af det, vi nutidigt betegner som “strategisk kommunikation”, og fortæller en … hmm … skal vi kalde det “en ikke nødvendigvis fuldt ud dækkende version af sandheden”. Og som så ofte, når Magten i panik over et uforudset spørgsmål forsøger sig med en ikke-fyldestgørende (bort)forklaring, tænker tilhørerne “nej, det kan vist ikke passe”. Og så er porten åbnet for, at konspirationsteoretikere fra nær og fjern kan opfinde deres egne forklaringer.

I denne udgave er det Edith, der opfinder konspirationen ud af den blå luft. “Løjtnanten kom for at kræve, at de tyske menige fremover skal komme og få chokolade hver dag.” Og den forklaring er meget mere spændende og chokerende, end den officielle. Den får i hvert fald fru Fjeldsø til at gnave sig fast i den. Havde den bridge-spillende gnavpot levet i dag, ville hun have haft en fest med QAnon og flat earthers.

Madsen (Lars Ranthe, tv.) er oprørt. Og Madsen bliver ganske givet mere oprørt, når det går op for ham, at den tyske oberst har ført ham bag lyset. Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Madsen (Lars Ranthe, tv.) er oprørt. Og Madsen bliver ganske givet mere oprørt, når det går op for ham, at den tyske oberst har ført ham bag lyset. Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Men den unge Stefan Berger blev nappet.

Man kan undres lidt over, at den tyske desertør tilsyneladende er blevet pågrebet i Dortmund og så fragtet hele vejen tilbage til sin enhed i det nordligste Vendsyssel. Men måske er det helt normalt i værnemagtens strafferetlige system. I hvert fald er det særdeles praktisk for handlingen, fordi Madsen så kan blive oprørt over udsigten til, at ungersvenden risikerer at blive skudt for sin brøde.

Og det leder byggematadoren i armene på den tyske oberst, som lokker Madsen til at hjælpe til med byggeriet af kanonstillingen i Hanstholm. Så der er lagt skinner ud til, at Madsen kan blive endnu mere kolerisk og tysker-uvenlig, når det går op for ham, at han igen er blevet snydt.

Hele den misere tegner Madsen som en smule naiv - men ikke mere end at det er troværdigt inden for seriens rammer.

Grev Ditmar (Mads Wille) opfører sig himmelråbende naivt, når han smider sin nazi-sympatiserende svigerfar på porten. Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Grev Ditmar (Mads Wille) opfører sig himmelråbende naivt, når han smider sin nazi-sympatiserende svigerfar på porten. Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Himmelråbende naivt er til gengæld grev Ditmars stunt med at smide svigerfar på porten. Det er helt i tråd med grevens tradition for at lade sig styre af følelserne frem for fornuften. Men hvad hulen forestiller han sig, at den beslutning kan få af positive konsekvenser?

Endelig dukkede den undslupne kommunistiske teatermaler op på hotellet i selskab med fru Weyse. Lars Mikkelsen er altså sjov i den rolle. Men hans korte scener får næsten karakter af koncept - som menuerne og Weyses obligatoriske klavernummer. Forhåbentlig får vi mere af ham i næste afsnit, som samtidig er sæsonens sidste.

  • “Badehotellet” - 8. sæson, 4. afsnit
  • anuskript: Hanna Lundblad og Stig Thorsboe
  • Instruktør: Fabian Wullenweber
  • TV 2, mandag aften og TV 2 Play

Brugeranmeldelser


Anmeld anmeldelsen

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld anmeldelsen

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.