Den skæve kulturstøtte

Kendte: Disse topattraktioner bør Aalborg satse på

Kulturpersonligheder giver deres bud på, hvad Nordjylland kunne, hvis der var bedre balance i statens fordeling af kulturkroner - hvad synes du?

Sport, mad, håndværk, en kunstnerisk frihavn - eller gøre mere ud af, hvad byen allerede har. Mulighederne er mange for Aalborg, synes kulturpersonligheder, der ser udefra på byen, de kender. Fotomontage: Jette Klokkerholm

Sport, mad, håndværk, en kunstnerisk frihavn - eller gøre mere ud af, hvad byen allerede har. Mulighederne er mange for Aalborg, synes kulturpersonligheder, der ser udefra på byen, de kender. Fotomontage: Jette Klokkerholm

Denne historie kunne være begyndt sådan: Aalborg kan se frem til en helt fantastisk kulturinstitution, der for alvor flytter den gamle arbejder- og værftsby ind i en ny æra. Den nye top-attraktion er blevet en mulighed, fordi regeringen har lovet at støtte driften på samme måde, som den støtter kulturinstitutioner i hovedstadsområdet.

Det gør historien bare ikke. Statsmidlerne løber ikke til Nordjylland, sådan som de gør i hovedstadsområdet, men vi har leget med tanken om, hvad der kunne blive Aalborgs pendant til Bilbaos Guggenheim, Aarhus’ Moesgaard, Odenses kommende nye H. C. Andersen Hus eller andre øjenopspærrende arkitektoniske mesterbyggerier i byer, der også har måttet omstille sig fra industri- til videns- og måske endda kulturby.

Grafik:

Det kan Aalborg og Nordjylland

Legen indebærer, at vi har spurgt en række kulturpersonligheder, om de ser noget, der i den forbindelse giver særlig mening i Aalborg?

Vi har spurgt museumsfolk, arkitekter, politikere og kulturpersonligheder - overvejende nogen med en tilknytning til Nordjylland, som i dag ser på landsdelen udefra. Mange har pænt takket nej - de har ikke tid eller synes, det er vores egen opgave - andre har sendt os en tanke, en idé eller sågar en plan, der er forholdsvis let at gå til. Fælles er, at de mere tænker i indhold end i form.

Den tidligere direktør for Aalborg Teater, Morten Kirkskov, der i dag er skuespilchef på Det Kongelige Teater, pointerer drilsk, at Aalborg jo har Jomfru Ane Gade - “det sidste, der lukker før alt går ned”. Og rammer han dér, hvad nogen oplever som det ømme punkt i byens omdømme, så følger han op med at fremhæve, at Aalborg allerede har meget at byde på - især hvis planerne om at flytte hans gamle arbejdsplads til “Spritten” føres ud i livet.

- Der er jo ved at opstå en ret så fantastisk trekant mellem Musikkens Hus, Kunsten og Spritten, og den trekant kunne man jo pege på - både som banebrydende institutioner, og som helt fantastiske bygningsværker, siger han og konkluderer:

- Samlet gør det jo Aalborg fortjent til en afgørende markering på kunst og kulturlandkortet i Danmark.

Er de røde nåle ikke så tydelige på dét kort, så er de det til gengæld, når det gælder sport og idræt.

Byens dna

Sådan ser det i hvert fald ud for Jakob Tekla Jørgensen, der i ti år stod i spidsen for Teater Nordkraft.

- For mig er Aalborg først og fremmest en sports- og idrætsby, siger Jakob Tekla Jørgensen, der forestiller sig det som udgangspunkt for et spektakulært højteknologisk sportsmuseum - måske på havnefronten.

- Man skal gå efter noget, der er i Aalborgs dna, og hvis man samtidig vil have flere statslige kulturmidler, må man også påtage sig en national opgave, altså noget der er unikt i Danmark, siger Jakob Tekla Jørgensen, der i dag er leder for Viborg-teatret White Hole Theater, der kombinerer Virtual Reality, animation og gaming med klassisk teater.

Sådan gør de i Odense:

En anden del af Aalborgs dna er som nævnt fortiden som arbejderby. Den dykkede kunstner, ph.d. og forsker Katrine Dirckinck-Holmfeld allerede ned i videoinstallationen “Tid: Aalborg/ Sted: 2033 fra 2010”, hvor man - beskriver nyhedsmediet kunsten.nu - følger jord- og betonarbejderen Ludvig på en analog rejse ud i fremtiden for at reparere brudstykker fra en glemt modernistisk historie.

Og videre, at “værket tager udgangspunkt i verdensudstilling Nordjysk Udstilling, som en gruppe entreprenører tog initiativ til i Aalborg i 1933, for at skabe håb og optimisme i en tid præget af økonomisk krise".

En frihavn

I dag peger hun på, at hendes hjemby støtte og opbygge infrastrukturer omkring den allerede spirende, dynamiske, unge kunstscene, der er i Aalborg og Nordjylland og give dem opbakning til at skabe en international, socialt engageret og eksperimenterende hub for samspillet mellem samtidskunst, teknologi og forskning.

Og så ser hun for sig, at Aalborg forandrer Grønlandshavnen, når Grønland - i 2022 - forestiller hun sig - er blevet selvstændig:

- Aalborg skaber i stedet en frihavn, hvor kunstnere, iværksættere og studerende fra fhv. kolonier/ rigsfællesskabet: Grønland, Island, Færøerne, Ghana, Jomfruøerne, Indien mm. igennem internationale residency-programmer, stipendier, samarbejder med start-ups, og unge kunstnere skaber en international hub for samarbejder omkring afkolonisering, der baseret på gensidig respekt og anerkendelse, undersøger og skaber forestillinger om en mere divers, social ansvarlig og bæredygtig fremtid.

Ansvar for unge

Den tidligere kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen er opvokset længere mod nord end Katrine Dirckinck-Holmfeld, i Frederikshavn-området, og har bevaret tilknytningen til landsdelen. Hun har også været rektor på Designskolen Kolding og er i dag generalsekretær for Højskolerne, der arbejder for folkehøjskolens idé og udvikling.

Hun ser for sig, at Nordjylland bliver et fyrtårn for en uddannelses- og kultursatsning for de omkring “45.000 unge mellem 15 og 24, der hverken er i arbejde eller i gang med en uddannelse”.

- Opret en uddannelsesinstitution, hvor det er nemt at switche mellem værkstedet og klasselokalet, mellem en håndværksmæssig og en teoretisk tilgang, mellem STX, HTX og erhvervsuddannelserne. Hvor forskellige uddannelser er under samme tag og benytter de samme faciliteter. Hvor unge, der foretager et forkert uddannelsesvalg, nemt kan skifte til noget andet inden for den samme uddannelsesinstitution, foreslår Elsebeth Gerner.

Med snaps til

Kulturkommentator på Berlingske, Anne Sophie Hermansen, har undtagelsesvist ingen tilknytning i Nordjylland, men hun har en sikker mavefornemmelse for, hvad Aalborg kan satse på. Faktisk synes hun, det er meganemt at svare på spørgsmålet:

- Vi mangler et madens museum, siger hun og tager en tur på nationalmuseet i Washington D.C, hvor man fortæller amerikanernes historie gennem deres madvaner. Hun ser for sig, at man gør det samme på dansk … i Aalborg

- Fra middelalderen til Noma og nationalretten stegt flæsk med persillesovs. Med snaps til, siger hun og konkluderer:

- Det museum gad jeg godt at besøge.

Det er er et succeskriterium for ethvert museum, men måske behøver flere kulturkroner ikke gå til et nyt museum. Aalborg-journalist og forfatter, Britt Nørbak, der er aktuel med guidebogen “111 steder i Nordjylland som du skal se”, mener, at det burde være en selvfølgelighed, at Nordjyllands andel af statslige kulturmidler er på højde med andre regioners.

Ikke flere museer

Men hun synes ikke, at flere penge nødvendigvis skal gå til at skabe pendanter til AROS, Operaen eller H. C. Andersens Hus.

- Nordjylland har allerede Kunsten, Musikkens Hus og Utzon Center. Men vi har også noget andet. Vi har en unik natur og historie, siger Britt Nørbak og peger på, at man kan skabe flere turistmagneter som Skagen og Cold Hawaii ved at fremhæve det, vi allerede kan og har.

- Giv kulturmidler til ildsjæle, der skaber lokale bæredygtige varer og anderledes mindre attraktioner, der trækker turister til Nordjylland år efter år, opfordrer hun.

Lektor på Aalborg Universitets Institut for Arkitektur og Medieteknologi, Lea Holst Laursen, stiller samme spørgsmål til, om flere kulturkroner skal gå til “at bygge store kulturinstitutioner af kendte arkitekter og dermed booste byens kulturelle og fysiske kapital, sådan som det er sket i andre byer, der har lagt sig ind under Bilbao-effekten”. Hun anfører, at Aalborg med eksempelvis Nordkraft og Musikkens Hus er gået ad den vej, men hun betegner det også som en tilgang, der var meget fremherskende i 00’erne.

- Og måske tiden er inde til noget nyt for at skabe momentum, når det handler om kultur, siger hun og overlader banen til sin kollega på Institut for Arkitektur og Medieteknologi Signe Meisner at uddybe en nyere tendens, der handler om at bringe kunsten ud til borgerne, og ikke i så høj grad satse på at invitere borgerne ind i bestemte bygninger. Først fremhæver hun dog selv, at Aalborg er med på en anden bølge, som går på at trække mere natur ind i byerne. Hun nævner genetableringen af åen i Karolinelund og siger:

- Det at skabe gode uderum har stor værdi i dagens byudvikling. Dette både som rekreative elementer, men også i klimatilpasningens tegn. Men også friluftsbadet er et godt eksempel på en bred kultur med aktivitet og sport som en naturlig del af byudviklingen.

Kunst og kultur for hvem?

Signe Meisner peger på, at en kulturinstitution ikke i sig selv skaber mere kultur, hvis man betragter kunst og kultur som andet end underholdning - men eksempelvis som det, der lærer os at forstå, hvem vi er, og hvordan vi skaber fællesskaber.

I det perspektiv er det vigtigt, at man som by, kommune eller region gør sig klart, hvad man vil med kunst og kultur - og dermed med en kulturinstitution.

Hun advarer i øvrigt om, at det har konsekvenser, hvis man ensidigt satser på at skabe noget, der skal tiltrække turister.

- Hvis man vil gøre Aalborg mere attraktiv, må man spørge: for hvem?, siger Signe Meisner, der mener, at der en tendens til at skabe pænhed for den såkaldt gentrificerede borger.

- Hvis du ikke gør noget for at ændre dit publikum, så kommer dem, der plejer at komme, og det er typisk et hvidt middelklassepublikum, som eksempelvis AROS i Aarhus er blevet virkelig dygtige til at finde og dyrke, siger hun og fortsætter:

- Men det er jo ikke den slags institutioner, der stiller spørgsmål ved, om det er deres opgave at producere kultur til dem, der allerede er kulturelt dannede, siger hun.

Aalborg Kommune har på sin vis allerede taget stilling til det spørgsmål. I hvert fald er det kommunens erklærede mål at “understøtte kulturinstitutioner, der i særlig grad er med til at sætte Aalborg på landkortet regionalt, nationalt og internationalt.

Her kan du læse seks bud på, hvad der kan hjælpe Aalborg til at tage næste skridt fra værfts- til vidensby. Fra industriby til kulturby:

1. Anna Sophia Hermansen, kulturkommentator på Berlingske

Anne Sophia Hermansen synes det er oplagt, at Aalborg satser på Madens Museum - med snaps til.

Anne Sophia Hermansen synes det er oplagt, at Aalborg satser på Madens Museum - med snaps til.

Det er megetnemt: vi mangler et madens museum. I Washington er det en del af det gigantiske nationalmuseum at fortælle historien om amerikanerne gennem deres madvaner. Det burde vi også gøre, da mad er en identitetsmarkør og fortælling om det at være dansk. Fra middelalderen til Noma og nationalretten stegt flæsk med persillesovs. Med snaps til.

Madens historie kan fortælles regionalt, kronologisk eller med udgangspunkt i en fødevare eller industri. Der er masser af muligheder.

Fortællingen om 80’erne, som jeg er rundet af, vil være med tryk på lørdagskylling, kinakål, citronfromage, rejecocktail, thousand islands og menuchips.

Det museum gad jeg godt besøge.

2. Elsebeth Gerner Nielsen, forhenværende kulturminister

Nordjylland kunne blive fyrtårn for en uddannelses- og kultursatsning for unge, der hverken er i arbejde eller i gang med en uddannelse, mener Elsebeth Gerner Nielsen.

Nordjylland kunne blive fyrtårn for en uddannelses- og kultursatsning for unge, der hverken er i arbejde eller i gang med en uddannelse, mener Elsebeth Gerner Nielsen.

Nordjylland som fyrtårn for det gode håndværk.

Ca. 45.000 unge mellem 15 og 24 er hverken i arbejde eller i gang med en uddannelse, blandt andet fordi der ikke er uddannelser og måske heller ikke jobs, de oplever som tilgængelige eller relevante.

Nordjylland kunne blive fyrtårn for en uddannelses- og kultursatsning, hvor man får fat i disse unge og samtidig bidrager til, at vi har den relevante arbejdskraft på den lange bane. Såvel de kloge hænder som de kloge hoveder skal have bedre muligheder.

Opret en uddannelsesinstitution, hvor det er nemt at switche mellem værkstedet og klasselokalet, mellem en håndværksmæssig og en teoretisk tilgang, mellem STX, HTX og erhvervsuddannelserne. Hvor forskellige uddannelser er under samme tag og benytter de samme faciliteter. Hvor unge, der foretager et forkert uddannelsesvalg nemt kan skifte til noget andet inden for den samme uddannelsesinstitution.

Læg ikke mindst vægt på ”de kloge hænder” og vær med til at formidle, hvor fantastisk håndværket er. Opret en kombination af laboratorium og et udstillingssted, hvor der løbende udvikles og formidles eksempler på godt håndværk. Dette sted skulle være en integreret del af ovennævnte uddannelsessatsning. Det skulle understøtte stoltheden omkring håndværket og samtidig være med til at vise, hvad det er for kompetencer, vi har behov for – for at skabe en bæredygtig fremtid. Nemlig at ting holder. Er lavet med omhu og med så stor kærlighed, at ingen vil nænne at smide dem ud. Håndværket som redskab i udviklingen af et bæredygtigt erhvervsliv og samfund.

Højskolerne har i mere end 175 år været med til at danne og uddanne unge på en måde, hvor hånd og ånd har været hinandens forudsætning. Sådan er det fortsat. Man kan f.eks. både lære om klimakrisens teoretiske fundament og om, hvordan man helt konkret dyrker sin have, så mest mulig kulstof ophobes i jorden.

Måske kunne højskolen som skoleform og idé inspirere ovennævnte uddannelsesinstitution til fordel for undervisning, hvor det er muligt både at bruge hænderne og hovedet. Klogt.

Danmark er kendetegnet ved en stærk sammenhængskraft, blandt andet fordi der ikke er nær så langt mellem top og bund i samfundet – som man ser i andre lande. Udgangspunktet for det danske velfærdssamfund har nemlig været, at vi ville et samfund, hvor få har for meget og færre for lidt. Men sammenhængskraften trues, når for mange mennesker oplever, at de ikke kan bruges. Ikke mindst derfor er der behov for et kultur- og uddannelses- eksperiment, hvor de kloge hoveder og kloge hænder får mulighed for at folde sig ud – sammen.

Elsebeth Gerner Nielsen er i dag generalsekretær for højskolerne og var tidligere rektor for Designskolen Kolding.

3. Jakob Tekla Jørgensen, tidligere leder af Teater Nordkraft

Jakob Tekla Jørgensen ser Aalborg som en sports- og idrætsby.

Jakob Tekla Jørgensen ser Aalborg som en sports- og idrætsby.

Man skal gå efter noget der er i Aalborgs dna, og hvis man samtidig vil have flere statslige kulturmidler, må man også påtage sig en national opgave, dvs noget der er unikt i DK.

For mig er Aalborg først og fremmest en sports-og idrætsby. Ligesom andre arbejderbyer (Liverpool, Dortmund osv) har AA haft en stærk og stolt historie på det punkt.

Danmark mangler et sportsmuseum, og hvilket sted er bedre til at fortælle om Danmarks sportshistorie.

Så mit bud er en vision om et spektakulært højteknologisk sportsmuseum (bygget på havnefronten ud over vandet?).

Der er masser af muligheder for spændende interaktion for både børn og voksne, fx i virtual reality, hvor man både kan opleve, hvordan det er at stå på banen i Parken med 45.000 fans omkring sig. Eller kan du returnere en serv fra Wocniacki eller redde et straffekast fra Mikkel Hansen?

Der er masser af muligheder, det vil kunne blive en stor attraktion, og så er det Aalborg-kerneidentitet.

Jakob Tekla Jørgensen er i dag leder af White Hole Theater i Viborg.

4. Britt Nørbak, aktuel med guidebogen "111 steder i Nordjylland som du skal se"

Britt Nørbak mener, nordjyderne skal være bedre til stole på det, de kan.

Britt Nørbak mener, nordjyderne skal være bedre til stole på det, de kan.

Selvfølgelig skal Nordjyllands andel af statslige kulturmidler være på højde med de andre regioners. Efter min mening er det ikke nødvendigt at bruge penge på at skabe pendanter til AROS, Operaen eller H. C. Andersens Hus. Nordjylland har allerede Kunsten, Musikkens Hus og Utzon Center. Men vi har også noget andet. Vi har en unik natur og historie. Ildsjæle og Nordjyllands Historiske Museum er snart klar til at åbne Regan Vest. Ildsjæle har sat Klitmøller og Cold Hawaii på verdenskortet. Skagen er for længst blevet en turistmagnet. Det samme kan ske andre steder i Nordjylland, hvis vi fremhæver vores evne til at skabe lokale ismejerier, bryggerier og destillerier, økologiske landbrug, familieejede frugt- og grøntsagsproducenter, smukke fiskesøer og spændende gårdbutikker. Giv kulturmidler til ildsjæle, der skaber lokale bæredygtige varer og anderledes mindre attraktioner, der trækker turister til Nordjylland år efter år.

Britt Nørbak er journalist og forfatter.

5. Morten Kirkskov, tidligere direktør for Aalborg Teater

Morten Kirkskov, skuespilchef på Det Kongelige Teater og tidligere teaterdirektør i Aalborg mener, at nye allerede har banebrydende institutioner og helt fantastiske bygningsværker. Foto: Diana Holm

Morten Kirkskov, skuespilchef på Det Kongelige Teater og tidligere teaterdirektør i Aalborg mener, at nye allerede har banebrydende institutioner og helt fantastiske bygningsværker. Foto: Diana Holm

Jeg har måske ikke det sådan helt præcise svar, altså som i at pege på én ting, MEN der er jo ved at opstå en ret så fantastisk trekant mellem Musikkens Hus, Kunsten og Spritten (Teatret, hvis det stadig skal flytte derud?- det håber jeg) – og den trekant kunne man jo pege på, både som banebrydende institutioner og som helt fantastiske bygningsværker. Samlet gør det jo Aalborg fortjent til en afgørende markering på kunst og kulturlandkortet i Danmark.

Morten Kirkskov er skuespilchef på Det Kongelige Teater.

6. Katrine Dirckinck-Holmfeld, billedkunstner og forsker

Katrine Dirckinck-Holmfeld ser for sig, at Aalborg satser på det kulturelle vækstlag - og gør Grønlandshavnen til en frihavn for kunstnere fra Danmarks tidligere kolonier. og besiddelser.

Katrine Dirckinck-Holmfeld ser for sig, at Aalborg satser på det kulturelle vækstlag - og gør Grønlandshavnen til en frihavn for kunstnere fra Danmarks tidligere kolonier. og besiddelser.

Aalborg har udviklet sig med eksplosiv kraft siden jeg som 18-årig, i 1999, stak til København, og senere Beirut, London og tilbage til København. Midt i denne transformation fra industriby til videns- og kulturby er mit bud at Aalborg skal satse på vækstlaget, de unge dynamiske kunstnerdrevne initiativer. Aalborg har allerede mange “landmarks” for den etablerede kunst og kulturscene i form af Kunsten (i min optik et af landets smukkeste museer), Utzon Center, Nordkraft, Spritten, og Musikkens Hus. Derfor bør Aalborg satse på at opbygge en bæredygtig infrastruktur for vækstlaget, satse på uddannelse og forskning i krydsfeltet mellem kunst, teknologi og samfund; huske hvor vi kommer fra, men bruge den arbejdende energi fra cementen, eternitten, værftet og havnen til at skabe et laboratorie, en legeplads - en frihavn, hvor der er plads til mangfoldighed og hvor kunstnere fra hele verden kan mødes og skabe eksperimenterende projekter.

Vækstlaget

Aalborg skal satse på vækstlaget: de unge, de nyuddannede, tidlig- / midt-karriere kunstnere. Aalborg tiltrækker i disse dage yngre kunstnere, kuratorer og kulturarbejder, der flygter fra de urimelige bolig- og atelierpriser i Aarhus, København og London. Aalborg skal sørge for at de unge talenter ikke flytter fra byen, samt lokke nye til. Derfor bør Aalborg lytte til vækstlaget og skabe gode infrastrukturer for at unge kunstnere kan bosætte sig og få billige atelierer, samt styrke produktionsvilkårerne og satse på de mange spændende initiativer som allerede er i Aalborg: F.eks., SKAL contemporary, AAAA Aalborg’s Artist’s Association, 1000fryd, Huset’s nye udstillings platform og Kunsthal Nord. Den kunstnerdrevne udstillingsplatform F.eks. laver et virkelig spændende residency program, som kan være med til at tiltrække internationale kunstnere til Aalborg og AAAA mfl. har et fantastisk forslag til revitaliseringen af Kunsthal Nord, der foreslår en udstillingsplatform på tværs af institutioner og miljøer, samt at højne produktionsvilkårerne for kunstnere gennem Nordjyllands Kunstnerværksted. Det er lokale initiativer med global klangbund, der kan være med til at opbygge en sprudlende og dynamisk kunst- og kulturscene i Aalborg og Nordjylland.

Kunstnerisk Forskning, Teknologi og Samfund

Danmark oplever i disse dage et “backlash” mod kunstnerisk forskning, migrantionsforskning, kønsforskning, racisme- og postkolonial forskning. Aalborg Universitet har allerede en BA i Kunst og Teknologi og en international Erasmus Mundus MA i Media Arts Cultures, men uddannelser inden for kunstnerisk forskning kan styrkes. Med AAUs lange tradition for problem- og praksis-baseret forskning, ofte i samspil med mange forskellige aktører, virksomheder mm. Kan Aalborg og AAU skabe et levende by-laboratorium i skæringsfeltet mellem kunst, forskning, teknologi og samfund. Kunstnere kan bidrage til at skabe ny viden med deres ofte utraditionelle tilgange, evne til at se sammenhænge, samt transformere forskningsresultater til nye æstetiske udtryk. Her er det særligt interessant at sætte skarpt på den postindustrielle transformation af Aalborg fra industriby til videns- og kulturby. Den kulturhistorie må ikke udviskes fra bybilledet, men kan re-artikuleres på nye eksperimenterende måder i krydsfeltet mellem kunst, teknologi og samfund.

Venligbo-hus

Nordjylland er venligboernes hjemstavn, og det Nordjylland jeg kender er venligsindet, nysgerrigt og åbent over for andre kulturer og nye ideer. Et andet landmark kunne være et Venligbohus for kunst og kultur fra andre verdens lande. Et refugium og mødested, hvor mennesker med migrant- og flygtninge baggrund kan mødes med lokale, studerende og pensionister og andre interesserede og gennem kunstneriske og kulinariske oplevelser, komme hinanden ved, skabe nye samarbejder og hvorfra nye projekter kan udspringe. Desværre lukkede Trampolinhuset med tilhørende udstillingssted CAMP i København for nyligt, og netop sådan et sted kunne genopstå i fornyet form i Nordjylland.

Grønlandshavnen

I 2022 forestiller jeg mig at Grønland er blevet selvstændigt og Grønlandshavnen i Aalborg er omdirigeret. Aalborg skaber i stedet en frihavn, hvor kunstnere, iværksættere og studerende fra fhv. kolonier/ rigsfællesskabet: Grønland, Island, Færøerne, Ghana, Jomfruøerne, Indien mm. igennem internationale residency-programmer, stipendier, samarbejder med start-ups, og unge kunstnere skaber en international hub for samarbejder omkring afkolonisering, der baseret på gensidig respekt og anerkendelse, undersøger og skaber forestillinger om en mere divers, social ansvarlig og bæredygtig fremtid.

Mit bud er derfor at støtte og opbygge infrastrukturer omkring den allerede spirende, dynamiske, unge kunstscene, der er i Aalborg og Nordjylland og give dem opbakning til at skabe en international, socialt engageret og eksperimenterende hub for samspillet mellem samtidskunst, teknologi og forskning.

****

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.