Tv-drama

Skal du se julekalendere i døgndrift? Her er listen over dem, du kan se

Søndag går det løs. Alle kanaler sender julekalendere. Lidt er nyt. Meget er genudsendelser. Men vi kommer ikke til at gå ned på jule-underholdning de næste dage og uger

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Så er Tinka tilbage efter to år. Hun er også blevet to år ældre. Og hendes problemer er blevet meget større. Hendes far - nissekongen - er forsvundet. Nu er magtkampen om kongekronen i Nisseland brudt ud. Foto: Per Arnesen

Søndag eksploderer det: Så starter en hel masse tv-julekalendere. Præcis som det sker hvert år ved denne tid. Det starter klokken lige godt 7 på DR Ramasjang og slutter med Natholdet kort før midnat på TV 2.

Vi er jo vante til, at DR og TV 2 konkurrerer om seerne, og dermed blæser på seerne, fordi man ønsker at vinde de samme seere på samme tid. Sådan er det imidlertid ikke inden for tv-julekalendere. Her har der i efterhånden mange år været våbenhvile mellem kanalerne. Det har betydet, at de to kanaler på skift har vist en nyproduceret kalender hvert år.

I år er det TV 2 der har den. Altså årets nyhed. ”Tinka og kongespillet” hedder deres gave til tv-seerne, og den vises i morgen aften klokken 20.

Falke (Viilbjørk Malling Agger) i TV 2s familiejulekalender "Tinka og Kongespillet". Foto: Per Arnesen

Falke (Viilbjørk Malling Agger) i TV 2s familiejulekalender "Tinka og Kongespillet". Foto: Per Arnesen

For to år siden mødte vi Tinka (Josephine Højbjerg) første gang i ”Tinkas juleeventyr”. Dengang handlede det om en amulet, der var forsvundet. Det gjorde, at nisser og mennesker ikke kunne se hinanden, og det problem havde stået på i 100 år. Sammen med menneskedrengen Lasse fik Tinka løst problemet.

Kommer kongen hjem til jul?

Hun er med andre ord en god og handlekraftig pige, og nu er hun blevet to år ældre. Med den nye kalender opstår der naturligvis også nye problemer. Tinkas far - nissekongen - er forsvundet på en rejse rundt i nisselandet, så derfor skal der vælges en nye konge. Far-kongen havde nemlig liiiige glemt at udnævne Tinka til nisse-kron-prinsesse.

Fra venstre der det Skir (Hadi Ka-koush), Aamund (Peter Gantzler), Nille (Neel Rønholt), Lasse (Albert Rosin Harson) og Bjergi (Paw Henriksen) i "Tinka og Kongespillet". Foto: Per Arnesen

Fra venstre der det Skir (Hadi Ka-koush), Aamund (Peter Gantzler), Nille (Neel Rønholt), Lasse (Albert Rosin Harson) og Bjergi (Paw Henriksen) i "Tinka og Kongespillet". Foto: Per Arnesen

For at finde en nye konge, skal der spilles kongespil. Her er Tinka én af fire deltagere.

De næste 24 dage må vi så bæve i spænding og håbe, at den gamle konge kommer hjem til jul.

De fleste af de medvirkende er gamle kendinge fra for to år siden. Men der bliver også helt nye figurer og skuespillere i den nye historie.

Ellen Hilingsøe. Foto: Per Arnesen

Ellen Hilingsøe. Foto: Per Arnesen

Trænger man til at få opdateret ”Tinkas juleeventyr” inden man går i gang med den nye sæson, så kan den ses på TV 2 Play.

DR genudsender Julestjerner

Makkerparret Wikke og Rasmussen stod i 2012 bag julekalenderen ”Julestjerner”. Det er nogle herrer, der ikke altid gør tingene som alle andre, så deres julekalender er på 25 afsnit. Jo: Den er god nok. Historien slutter først juledag.

Søstrene Mormor i "Julestjerner" spilles af Daimi og Vigga Bro. Foto: Mike Kollöfel

Søstrene Mormor i "Julestjerner" spilles af Daimi og Vigga Bro. Foto: Mike Kollöfel

Her møder vi pigen Sus, som deporteres til landsbyen Brorfelde, hvor hun skal bo i et gartneri. Far er lige blevet fyret og mor er højgravid. Persongalleriet byder på Grevinde Grus og Bjarne Betjent på skyggesiden (de onde), mens de søde blandt andet består af Søstrene Mormor, og på børnesiden amatørastronomen Bob og Tom, der kan noget med maskiner.

I "Julestjerner" bliver cykelpigen Sus sendt ud for at bo i Brorfelde i et nedlagt gartneri. Det er hun ikke glad for. Men også her er der venner.

I "Julestjerner" bliver cykelpigen Sus sendt ud for at bo i Brorfelde i et nedlagt gartneri. Det er hun ikke glad for. Men også her er der venner.

”Julestjerner” sendes på DR 1 klokken 19:30

DRs andre kanaler

DR viser yderligere fire julekalendere. Men det er på nichekanalerne. DR Ramasjang har været på indkøb i Sverige, og de har bragt to tv-kalendere med hjem. For de små børn vises ”Storm på Lugnagatan”, (klokken 17) mens de lidt større kan se ”Storm på Stillevænget” klokken 7:10.

"Storm på Stillevænget" sendes hver dag indtil jul på DR Ramasjang.

"Storm på Stillevænget" sendes hver dag indtil jul på DR Ramasjang.

Flere gange dagligt sender Ramasjang også ”Ramajetternes jul”

DR Ultra har også været i Sverige for at finde deres julekalender: ”Jagten på tidskrystallen”, som sendes hver dag 17:15. Det er en science fiction-julekalender, hvor tre børn tager på rumeventyr for at finde en tidskrystal.

DR Ultra sender i december også ni afsnit af ”Klassen”, som er en tv-serie om klasseliv i skolen. Her er temaet dog jul, og denne serie sendes hver tirsdag og torsdag.

Pyrus spøger igen

I 90’erne stiftede vi bekendtskab med den unge nisse Pyrus, der er lærling hos Gyldengrød i Risarkivet. Han er tilbage med den fjerde sæson af fire. Den hedder ”Pyrus i alletiders juleeventyr”, og den er fra år 2000. Her møder vi naturligvis også Kandis, Bertramsen og andre kendte og kære figurer.

Kandis og Pyrus. Og mon ikke de giver en masse sange undervejs. Foto: Søren Hartvig

Kandis og Pyrus. Og mon ikke de giver en masse sange undervejs. Foto: Søren Hartvig

I denne udgave af Pyrus får ung-nissen rodet alle de gode, gamle eventyr sammen. Så må man rejse tilbage og få styr på historierne inden jul.

Det’ bå’r dajli

Og så er der jo ”The julekalender”, som TV 2 har spillet stort set hvert år siden fjernsynet blev opfundet. Njah.. Måske kun næsten. I hvert fald mødte vi de tre nisser Fritz, Hansi og Günther første gang i 1991. Og siden dengang har vi danskere sagt ”Det’ bå’r daj’li”, når vi vil have andre - især konen - til at holde kæft. ”The julekalender” kender de fleste så godt, at vi kan nøjes med at se et enkelt afsnit i ny og i næ.

Viaplay

På Viaplay kan man se tredje sæson af deres serie ”Det store eksperiment”. Det bliver den tidligere DR-vært Jakob Riising, der skal føre seerne frem til juleaften i selskab med Kurt Ravn og børnene Freja og Sebastian. Kurt Ravn spiller den onde julehadende professor Primus, der er tæt på at få afskaffet julen.

Men så....

Tilbage er kun at skrive: Følg med på samtlige tv-kanaler i dit fjernsyn, din telefon eller tablet eller hvor du nu ser tv.

Og der er mere derude

Og der er garanteret meget mere julekalender-agtigt tv på kanalerne, end det vi har fundet frem. Natholdet for eksempel sender hele vejen op til jul, og her er det Anders Breinholt der vil sniksnakke sig i mål sammen med Søren Rasted. De skal blandt andet drikke juleøl sammen. Men det er jo ikke en rigtig julekalender, vel?

Men derfor kan det vel også være fin juleunderholdning.

De næste uger vil der blive pyntet juletræer på alle tv-kanaler.  Foto: Mike Kollöffel

De næste uger vil der blive pyntet juletræer på alle tv-kanaler. Foto: Mike Kollöffel

Hvor dagligdagen for tv-kiggeri i dag er, at man streamer, mens de gamle ser flow-tv - altså ser fjernsyn mens de sendes, så er tv-julekalendere altså primært en flow-tv-fornøjelse. Men kan altså også streames. Man kan dog ikke springe ind og se fire-fem dage frem. Men må pænt vente. Der må kun åbnes én låge hver dag.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst