Mors

Skal lokke flere turister til Mors: Stor donation til Ophav

Et nyt oplevelsescenter åbner på Mors, hvor du kan lære mere om den verden, som gemmer sig under vandet

Der er masser af liv både under, ved og på vandet, og det vil turister og lokale inden længe komme tættere på.
Der er masser af liv både under, ved og på vandet, og det vil turister og lokale inden længe komme tættere på. Pressefoto

Opdateret kl. 17:52

Et nyt projekt skal gøre os klogere på, hvad der sker under, på og ved vandet. Der sker nemlig mere, end vi måske går og tror. 

Ophav oplevelses- og søsportscenter er nu et skridt nærmere at blive en realitet, fortæller Morsø Kommune i en pressemeddelelse.

- Vi er så glade for, at Realdania bakker op og kan se et stort potentiale i vores visioner med Ophav. Det er en drøm at få Realdania med på holdet, for det er en medspiller med muskler og erfaringer, der kan løfte og kvalificere projektet. Samtidig er det også en blåstempling af projektets høje ambitioner, fortæller Ellen Philipsen Dahl, formand for projektets politiske styregruppe.

En drøm kan tage form

Den filantropiske forening Realdania har meldt ud, at de støtter analysearbejdet med i alt 1.733.000 kr.

Et analysearbejde, som har til formål at undersøge både klima-og miljømæssige, sociale, kulturelle og økonomiske aspekter. Derudover skal der kigges på projektets markedsanalyse, forretnings- og driftsmodel for at finde den rette størrelse på projektet, og en bygherrerådgiver skal udarbejde et byggeprogram for den færdige bygning.

Analysearbejdet skal give et solidt fundament for at udskrive en arkitektkonkurrence i 2024 for det kommende oplevelsescenter ved Nordhavnen i Nykøbing.

Også hos borgmesteren i Morsø Kommune, Hans Ejner Bertelsen, er der stor begejstring.

- At Realdania vil samarbejde om realiseringen af Ophav er en rigtig stor nyhed for Mors. Siden kommunen modtog Finanslovsbevillingen i 2018 til et center for østersturisme er der arbejdet intenst med at realisere drømmen om en platform til både at formidle og aktivere Limfjordens mange muligheder for oplevelser med skaldyr og søsport. Det er et stort skridt på vejen, og det kan alle morsingboer og vores turister glæde sig over.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden