Solen brager atter ned over “Badehotellet”

Alt er som det plejer i ottende sæson af TV 2s seermagnet. Og sådan skal det være

Vanen tro møder vi en ny gæst (Andreas Jebro), en spion-type, der poserer som arkæolog. Foto: Mike Kollöffel/TV 2 <i>Mike Kollöffel/TV 2</i>

Vanen tro møder vi en ny gæst (Andreas Jebro), en spion-type, der poserer som arkæolog. Foto: Mike Kollöffel/TV 2 Mike Kollöffel/TV 2

TV-DRAMA - “Badehotellet” - 8. sæson, 1. afsnit

Vi er mange, der på grund af verdens tilstand og alverdens restriktioner måtte justere eller helt droppe traditionerne omkring jul og nytår for en god måneds tid siden. Men så er det da dejligt, at serieskaberne bag “Badehotellet” kan sørge for, at i hvert fald vores tv-serie-traditioner bliver holdt i hævd.

For på Andersens Badehotel i den yderste klitrække - et ikke nærmere præciseret sted oppe nordpå, i nærheden af Skagen - er alt atter, som det plejer. Og som det skal være.

Amanda er bekymret. Madsen er kolerisk. Weyse er selvoptaget. Otilia er vrissen. Edith er nyfigen. Fru Fjelsø er tvær, og hendes søster er sværmerisk.

Alt er vitterligt, som det plejer. Selv det obligatoriske nærbillede af menuen og Weyse, der synger og spiller på klaveret i kaffestuen. Og introduktionen af en ny gæst.

Weyse (Jens Jacob Tychsen) synger og spiller en tidstypisk sang. Som han plejer. Foto: Mike Kollöffel/TV 2 <i>Mike Kollöffel/TV 2</i>

Weyse (Jens Jacob Tychsen) synger og spiller en tidstypisk sang. Som han plejer. Foto: Mike Kollöffel/TV 2 Mike Kollöffel/TV 2

Personligt har jeg det sådan, at det første par håndfulde minutter af en ny sæson altid er en smule anstrengende og tåkrummende. Den automatiske stil, hvor vi lige skal have genopfrisket, “Ja, han er der også, og hun er der også, og de er der også” - og så lige en forklarende replik her og der om, at dit og dat er sket siden sidst.

Jeg skal altid lige gen-vænne mig til formen, men heldigvis går det over, og vi kan give os hen til sommergæsternes trakasserier i vandkanten, hvor der er fuld knald på farverne, og hvor solen altid skinner - undtagen når historien en enkelt gang eller to kræver, at der er overskyet for en kort bemærkning.

Historien er nået til 1941, men de verdensfjerne hotelgæster har formået i store træk at ignorere den tyske besættelsesmagt, der har indtaget nabohotellet.

Vi har endnu til gode at kende den fulde sandhed om sæsonens nye gæst. Men han er i hvert fald en eller anden efterretningstype, der poserer som arkæolog, men som ikke har gjort sig store anstrengelser for at forberede sin dækidentitet. Samtidig dedikerer han som en anden proto-James Bond en del energi på at lægge an på Bertha Frigh, der dog foretrækker sine studier frem for en mystisk fremmed.

Edward Weyses melodramatiske konflikt i denne sæson er indtil videre de memoirer, han i et af sine mange svage øjeblikke har skrevet kontrakt med forlaget Gyldendal om. Og for at komplicere den sag dukker ingen ringere end Lars Mikkelsen op i en indtil videre lillebitte rolle som kommunistisk teatermaler.

Tyskerne er begyndt at internere danske kommunister, så maleren må gå under jorden i Weyses lejlighed … så fru Weyse ikke kan komme over på hotellet og hjælpe sin hjælpeløse mand med at skrive. Sikke noget.

Lars Mikkelsen rammer fint seriens tone, og jeg håber inderligt, vi får lejlighed til at se meget mere af ham i de kommende afsnit.

Fru Weyse (Cecilie Stenspil) kæmper for at redde sin mands kastanjer ud af ilden. Som hun plejer. Foto: Mike Kollöffel/TV 2 <i>Mike Kollöffel/TV 2</i>

Fru Weyse (Cecilie Stenspil) kæmper for at redde sin mands kastanjer ud af ilden. Som hun plejer. Foto: Mike Kollöffel/TV 2 Mike Kollöffel/TV 2

Derudover er der gensyn med Rasmus Botoft i rollen som den falske ingeniør Ramsing, der i sidste sæson franarrede fru Frich et større beløb. Nu sidder han i kachotten i Skagen, og proklamerer sin kærlighed til hende samtidig med en plan til at skaffe pengene tilbage.

Hvor meget i den historie, der er sandt, og hvor meget der er fusk, er svært at afgøre, men som det stod klart fra hans første sekund på skærmen i sæson 7, passer Rasmus Botofts facon altså umanerligt godt ind i serien.

Endelig er der lagt skinner ud til en konflikt med Amanda og den tyske løjtnant, der fortsat har et godt øje til hotelfruen.

For ingen sæson af “Badehotellet” uden romancer - potentielle eller forløste.

Tyskerne er flyttet ind på nabohotellet. Men gæsterne gør, hvad de kan, for at ignorere det. Foto: Mike Kollöffel/TV 2 <i>Mike Kollöffel/TV 2</i>

Tyskerne er flyttet ind på nabohotellet. Men gæsterne gør, hvad de kan, for at ignorere det. Foto: Mike Kollöffel/TV 2 Mike Kollöffel/TV 2

Som resten af verden har også produktionen af “Badehotellet” lidt under coronaens rasen, så det er kun blevet til fem afsnit i denne omgang. Det er ærgerligt, for det betyder, at det snart er ovre igen. Og med de imponerende seertal, serien har kunnet præstere - godt og vel halvanden million per afsnit - og med underholdsningshungrende danskere hjemsendt til sofaen, kunne vi godt have brugt nogle flere.

Men vi kan da håbe på, dels at serien kommer igen næste år, dels at det så har været muligt at producere lidt flere afsnit.

For i en mørk og kold dansk vinter er der ikke noget som at blive mindet om, hvor vidunderlig vores landsdel kan være, når sommersolen brager ned over os fra en skyfri himmel over klitterne.

  • “Badehotellet” - 8. sæson, 1. afsnit
  • Manuskript: Stig Thorsboe og Hanna Lundblad
  • Instruktør: Fabian Wullenweber
  • TV 2, mandag aften og TV 2 Play

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.