Tv‑serier

Sommerdahl: Ny serie på TV 2 Charlie kommer rigtigt fint fra start

Vi møder hovedpersonerne og føler vi kender dem. Men plottet kommer også hurtigt og flot på plads

Serien åbner næsten med den allermest klassiske kliche fra tv-krimiernes verden: Betjenten er i gang med noget yderst vigtigt og privat, da en kollega/chef kommer hen til ham og siger: "Den er helt galt - og du er den eneste, der kan løse opgaven". Foto: Mike Kolöffel
Serien åbner næsten med den allermest klassiske kliche fra tv-krimiernes verden: Betjenten er i gang med noget yderst vigtigt og privat, da en kollega/chef kommer hen til ham og siger: "Den er helt galt - og du er den eneste, der kan løse opgaven". Foto: Mike Kolöffel

Opdateret 02. marts 2020 kl. 09:22

TV-DRAMA: ”Sommerdahl” 1:8

TV 2 Charlie har tidligere begavet os med tv-serier som ”Sygeplejeskolen” og ”Merkur”. Det har været glimrende, lette serier komponeret med masser af gentalgelser, masser af stille billeder og alt muligt andet, der kan trække tiden, så man kommer op på de 40 minutter, der skal til, for at sådan et drama fylder en hel time i program-oversigten. Der er jo også reklamer på hver side af udsendelsen.

Så hvis man tror, at ”Sommerdahl” er mere af det samme, en lille smule handling trukket i langdrag, så tager man fejl. For dette første afsnit er pænt spækket med spænding.

Peter Mygind spiller hovedrollen. Foto: Mike Kolöffel Mike Kollöffel

Virkelig flot start

Tillige må man sige, at det til overflod lykkes at præsentere alle de medvirkende i serien på en god måde. Der er mange personer, der skal præsenteres på de 42 minutter, tillige med at der skal være et plot, så vi gider se mere. Det lykkes.

En strandvasker. Druknet. Har netop født. Er det en forbrydelse? Det tror vi. Foto: Mike Kolöffel Mike Kollöffel

Måske er personerne ganske let optegnede. Måske kender vi mange af skuespillerne i forvejen. Men i hvert fald må man sige, at vi hurtigt når at kende alle de medvirkende, og har et kendskab til dem, som var dette afsnit 4, 7 eller 10.

Det er altså fornemt manuskriptarbejde.

Sølvbryllup med forhindringer

Serien starter med en sølvbryllupsmorgen hos politi-ægteparret Marianne og Dan Sommerdahl.

Marianne Sommerdahl med et af seriens kvindelige ofre. Foto: Mike Kolöffel Mike Kollöffel

I løbet af kort tid har vi et lig i vandkanten. Vi har en psykopat i en gul Ford Mustang. Vi har nogle skrækslagne kvinder. Og vi har et rigtigt grimt sidespring: På sølvbryllupsdagen er Marianne utro og ender i kanen med en gammel klassekammerat.

Se det havde vi ikke lige set ske, efter den kærlige åbningsscene i ægtesengen hos Sommerdahl-parret. Men at det alligevel endte med at ske, får vi faktisk en plausibel forklaring på: Dan svigter sin middagsaftale - sølvbryllups-middagsaftale - med konen. Ved hjælp af rigelige mængder af champagne mister hun jordforbindelsen. Og vågner op på et hotel med en fremmed mand ved sin side.

Langt ude? Måske. Men jeg tror på den.

Hver krimi-gåde varer to afsnit

”Sommerdahl” er en krimi, hvor hver sag er delt op i to afsnit. I første del ser vi forbrydelsen og i anden del opklares den. Altså præcis som i tv-serien om journalisten Dicte, som TV 2 sendte på hovedkanalen. Serien består af fire gange to afsnit.

Serien starter med en brudevals. Herfra går det (vistnok) ned ad bakke for det parforhold. Foto: Mike Kolöffel Mike Kollöffel

”Sommerdahl” baserer sig på Anne Grues kriminalromaner, men er blevet noget bearbejdet i tv-versionen. Ikke blot har den pilskalede roman-figur Sommerdahl fået masser af hår i tv-serien. Hans kone er også gået fra at være læge til at være kriminaltekniker i tv-udgaven. Og Sommerdahls bedste-ven, Flemming Torp, er ikke en træt mand med hold i ryggen. Her er han en særdeles attraktiv ungkarl med et veludviklet jagt-instinkt, når det gælder kvinder.

Og så er der én ting, der altid undrer mig, når vi ser danske krimier på tv: Danske politifolk må helt klart tjene kassen. For med stor konsekvens bor de fuldstændigt overdådigt. Vores politi-ægtepar bor på Strandvejen - helt nede i vandkanten. Altså i et hus der er ubetaleligt for almindelige mennesker.

Her har vi en helt masse kvinder fra hjælpeorganisationen Kvinder hjælper Kvinder. Og de har da vistnok en helt masse at skjule. Foto: Mike Kolöffel Mike Kollöffel

Vi har endnu til gode at se indretningen af deres hjem. Men hvis det er i den danske krimi-tradition, så er det med danske arkitekttegnede møbler i overdådige mængder.

Der er ikke tradition for at danske tv-strømere kører rundt i diskrete biler. Således heller ikke her. Foto: Mike Kolöffel Mike Kollöffel

Hvad med en diskret bil for en gangs skyld?

Og en anden detalje: Hvorfor kører politifolk altid rundt i særdeles synlige biler? Vores Dan Sommerdahl kører rundt i en åben firehjulstrækker. Den kan næppe køre ret hurtigt, men den kan sikkert gøre god fyldest i grusgrave og andre svært tilgængelige steder. Det er godt, det er evig sommer i ”Sommerdahl”. Ellers havde det været en kold fornøjelse med den bil.

Kollega Toft. Inkarneret ungkarl, men med et veludviklet jagtinstinkt, når det handler om at jagte kvinder. Foto: Mike Kolöffel Mike Kollöffel

Peter Mygind er ganske okay som vores detektiv. Laura Drasbæk er noget mere interessant som hans kone Marianne. Nu er hun jo også faldet i gryden med utroskab, så på det område er der noget mere at arbejde med. Og så har vi André Babikian som kollegaen Torp. Jeg tror, han rummer nogle dybder, vi ikke har kendskab til endnu.

De allerbedste venner og kolleger: Dan Sommerdahl og Flemming Torp. Foto: Mike Kolöffel Mike Kollöffel

Så selv om ”Sommerdahl” er henvist til en niche-kanal som TV 2 Charlie, så er den faktisk at ganske høj kvalitet. Derfor er det også lidt synd, at den er henvist til Charlie, som jo traditionelt er et reservat for ældre mennesker. Det her kunne sagtens være vist på hovedkanalen.

”Sommerdahl”

Episodetitel: ”Til døden os skiller - del 1”

Manuskript: Lolita Bellstar efter Anna Grues romaner

Konceptuerende instruktør: Kenneth Kainz

Producent: Janni Helleskov

TV 2 Charlie søndag aften og på TV 2 Play

Genudsendelser: Mandag 22:15 og torsdag 21:30

”Sommerdahl” vil ikke blive anmeldt afsnit for afsnit hver uge.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden