Sommeren fyldes med gratis koncerter i hele Nordjylland: Se programmet her
Resten af sommeren vil du kunne opleve over 50 gratiskoncerter rundtomkring i landsdelen. Få overblikket her
NORDJYLLAND: Det nordjyske sommerland bliver spækket med livemusik.
Frem til midten af september vil man - rundtomkring i hele Nordjylland - kunne opleve koncerter med vidt forskellige navne fra regionens vækstlag. Blandt andre den nykårede Band Battle-vinder, Vingard, og singer-songwriteren Thomas Blum.
Musikken foregår i alle dele af Nordjylland - fra Skagen til Mariager til Thisted - og alle arrangementerne er gratis.
Koncertrækken har navnet Sommertid i Nordjylland, og der er flere formål bag, forklarer Søren Kristensen, der står i spidsen for KORMA (Kompetencecenter for Rytmisk Musik Aalborg), som leder projektet.
- Det handler om at få noget musik ud i sommerlandet - ud til borgerne og turisterne. Derudover er det vigtigt at støtte vækstlaget og promovere de unge talenter, som har haft hårde kår i lang tid på grund af coronarestriktionerne. Og så handler det også om at eksperimentere med nye platforme til musikken, siger Søren Kristensen med henvisning til blandt andet koncertlokationerne, som har vidt forskellig karakter.
Båd- og ladvognskoncerter
Nogle af arrangementerne foregår på gader og torve, hvor det er musikerne, der kommer ud til publikum - og ikke omvendt. Derudover er der ladvognskoncerter, hvor scenen hurtigt kan pakkes sammen, hvilket gør det nemt for musikerne at komme rundt - og for de lokale byer at arrangere.
Og endelig er der en række koncerter, som vil foregå på en båd, der lægger til kaj i Aalborg.
- Vi vil gerne arbejde med nye formater. De traditionelle formater har været udfordret under coronapandemien, så man bliver nødt til at tænke i nye baner, siger Søren Kristensen og fortsætter:
- Derudover er det bare givtigt for musikerne at komme ud at møde et nyt publikum - i byer, som måske ikke er vant til at have koncerter. Og så kan man jo håbe, at nogle blandt publikum hænger ved. Forhåbentlig er der nogle af dem, der køber billet om et halvt år, når de her artister tager på turné.
Sommertid i Nordjylland begyndte allerede i uge 28, men der er stadig en lang række koncerter i vente. Det resterende program kan du se her:
25. juli: Hou, Salvador Olmos
27. juli: Hals Havn, Souvenirs
28. juli: Thy Cable Park, Quarantine Beats
28. juli: Nykøbing Mors, Erik Michaelsen
28. juli: Skagen, Thomas Blum
28. juli: Sæby, Thomas Blum
29. juli: Hanstholm, Vingard
29. juli: Thisted By, Vingard
29. juli: Aabybro, Vingard
29. juli: Nibe, Thomas Blum m.fl.
30. juli: Hjørring, Amalie Thørholm
30. juli: Tversted, Amalie Thørholm
30. juli: Aalborg, Thomas Blum m.fl.
30. juli: Aalborg, Thomas Blum m.fl.
31. juli: Hals, Thomas Blum m.fl.
31. juli: Hou, Thomas Blum m.fl.
3. august: Brønderslev, Vilma
3. august: Brønderslev, Daniel Jul
3. august: Asaa Havn, Rikke Thomsen
3. august: Hals Havn, Katrine Schmidt
3. august: Gjøl, Thomas Blum, Christine Bruun, Enilora
3. august: Attrup, Thomas Blum, Christine Bruun, Enilora
4. august: Nykøbing Mors, Vingard
4. august: Løgstør, Thomas Blum, Christine Bruun, Enilora
5. august: Mariager, The Courettes
5. august: Mariager, Vingard
5. august: Frederikshavn, Rikke Thomsen
5. august: Hjørring, Én Mand Stærk
5. august: Tversted, Én Mand Stærk
5. august: Hvalpsund, Thomas Blum, Christine Bruun, Enilora
6. august: Ørebro, Daniel Jul
6. august: Arentsminde, Daniel Jul
6. august: Ejerslev Havn, Thomas Blum, Christine Bruun, Enilora
6. august: Morsø Sejlklub og Marina, Thomas Blum, Christine Bruun, Enilora
7. august: Brovst, Rikke Thomsen
7. august: Skagen, Vilma
7. august: Sæby, Vilma
7. august: Doverodde Købmandsgaard, Thomas Blum, Christine Bruun, Enilora
7. august: Vilsund, Thomas Blum, Christine Bruun, Enilora
9. august: Vegger, Vingard
9. august: Gedsted, Vingard
9. august: Valsted, Sigurvin Sigurdsson
9. august: Hammer Bakker, Sigurvin Sigurdsson
14. august: Aalborg SØ, Thomas Blum
15. august: Kongerslev, Daniel Jul
19. august: Kvarterets Hus, Pachamama
19. august: Skagen, Salvador Olmos
21. august: Rebildporten, Én Mand Stærk
21. august: Hou, Katrine Schmidt
27. august: Støvring, Souvenirs
29. august: Rebildporten, Vingard
11. september: Hammer Bakker, Vingard
På www.korma.dk kan du se spilletidspunkter for de enkelte dage.
Koncerterne er støttet med midler fra KulturKANten. De koncerter, der finder sted i Aalborg, er desuden støttet af Aalborg Kommune.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.