Stærke sange fra Scarlet Pleasure - men der manglede noget

Popbandet skulle have have kælet mere for deres bedste sange, mener Nordjyskes anmelder

Scarlet Pleasure spillede fredag aften på Lyden Af Nibe. Foto Claus Søndberg

Scarlet Pleasure spillede fredag aften på Lyden Af Nibe. Foto Claus Søndberg

Arh, den var næsten for nem.

Når "What A Life", signaturmelodien fra nyere tids største danske filmsucces, "Druk", ikke dukker op helt af sig selv, inden forsangeren Emil Goll når at sige "tak for i aften" - så optræder den naturligvis som ekstranummer.

Her får den så til gengæld noget nær dobbeltskrue, hvis ikke tredobbelt. Med tung, mørk, dyb bas- og trommelyd.

Til gengæld afslører den også, at nok er den både nydelig og fængende. Men nogen helt oplagt syng-med-sang er altså ikke tale om. I hvert fald ikke i meget andet end omkvædet, der så til gengæld bliver brølet (virkelig brølet) ud hos de fleste: "What a life, what a night. What a beautiful, beautiful ride".

Inden "Druk"-slutsangen er poporkestret Scarlet Pleasure nået igennem det meste af en snes sange fra en forholdsvis kort karriere.

Dem spillede Scarlet Pleasure

* Better

* Limbo

* SOS

* Flying (Echoes in the Sky)

* Good together

* Push-ups

* Bubble

* Deja vu

* Whiplash

* Nirvana

* Anyway

* Reflection

* Unreliable

* Somebody Else

* Lost

* Windy

* Heat

* Twentyfour-seven

* Ekstranummer: What A Life

Og det viser sig at være et par stykker for meget. Ikke fordi de er kedelige, flere af dem fyger bare forbi uden at nå at sætte større spor - hvor det havde været en klar fordel med bare lidt færre numre, der så til gengæld bliver kælet mere for.

Og Scarlet Pleasure kan godt. Det viser en knaldhård, nærmest bidsk guitarsolo til "SOS" - og lidt senere et tæt, tungt parløb mellem bas og trommer i "Somebody Else".

Nogle numre gør sig tydeligvis bedre end andre - og en fredag aften skal man nok satse mere på fest-og-gang-i-den end mere sårbare øjeblikke. Men herligt genhør med det første større hit, "Windy"- der såmænd også godt kunne have tålt at blive trukket bare en anelse mere i langdrag.

Et par steder bliver lydbilledet dog forstyrret af ret megen mørk rumlen, der kan få et hvilket som orkester at lyde, som om musikerne ikke er helt enige om mål og retning.

Men selve talentet for at dreje den ene gode popmelodi efter den anden - og aflevere dem topprofessionelt - kan man ikke tage fra Emil Goll & Co., der ikke så meget som et øjeblik lagde skjul på deres store begejstring for endelig at komme ud til publikum: - Dejligt at være tilbage. Og så i et telt! Og til duften af øl og mennesker. Og vi er frie igen. Næsten!

Scarlet Pleasure på Lyden af Nibe (Nibe Festival) fredag aften

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Mikkel Hansen er sygemeldt med symptomer på stress
Luk