Sange og arier, Nickie Johansson, Ulrich Stærk

Vrå Kunsthal - Vendsyssel Festival

Tirsdag aften

Vrå Kunsthal er fast arrangør under Vendsyssel Festival, og ofte er pianisten Ulrich Stærk på plakaten som akkompagnatør - en af vores fineste og mest benyttede herhjemme - for hjemlige sangere.

I år var solisten den rutinerede sopran Nickie Johansson, som vistnok har rødder i det aalborgensiske.

Selvom programmet havde et nødtørftigt program (”Fra barnemund til kongeseng”), så bar det først og fremmest præg af stor stilistisk og genremæssig spredning, hvilket gav Johansson rig lejlighed til at brillere med sin imponerende tekniske og musikalske alsidighed.

Udgangspunktet var barnets univers, som det kommer til udtryk i tekster af H.C. Andersen og et par af Carl Nielsens sange til tekster af Harald Bergstedt. Her viste Johansson, at hun mestrer det lille format i de enkle og uprætentiøse danske sange.

Stærk legede med akkompagnementet med fin indlevelse; det var dog lidt synd for Nielsens originale akkompagnementer, som siger så meget med få virkemidler.

Barnets univers var også det centrale i Bernsteins ”Five Kid Songs” fra 1949, men her i et modernistisk tonesprog, der finurligt spillede på barnets egen udfoldelser sat over for finkulturens udtryk.

Ulrich Stærks første solistiske bidrag var Carl Nielsens ”Humoreske bagateller”, seks små karakterstykker med udgangspunkt i barnets univers som det tog sig ud for 130 år siden, før det blev invaderet af computerspil og mobiltelefoner.

Derpå skiftede fokus til den romantiske lied, repræsenteret ved Heises danske romance (”Dyvekes sange”) og Hugo Wolfs tyske senromantiske lieder (fra ”Italieniches Liederbuch”), hvor perspektivet ændredes fra barnets til kvindens.

Dyveke var frille til Christian II, og de syv romancer i cyklussen gav Johansson lejlighed til at indleve sig og formidle den unge piges komplekse følelsesregister med sit store sangliglige og musikalske overskud. Her - som overalt - fulgte Stærks akkompagnement sangens mange skiftende udtryk med en fintfølende lydhørhed overfor Heises smukke harmoniske univers.

Også i de udvalgte fem lieder fra Hugo Wolfs Italienisches Liederbuch har en kvindelig fortæller, omend med langt mere modne kvindetyper, der bragte helt andre udtryk frem i Johannesens sang. Igen var opbakningen fra Stærk perfekt afstemt til Johannesens sang.

Stærks andet solostykke var ”Notturno” af italienske Ottorino Respighi, et stemningsfuldt stykke, som blev formidlet med en udsøgt klangbeherskelse.

Koncertens sidste del var - naturligvis - helliget operaens verden. Med arier fra Bizets ”Carmen”, Donizettis ”Lucia de Lammermoor” og Händels ”Julius Cæsar” føjede Johansson en ekstra dimension til sangen, det dramatiske og sceniske nærvær, som hun naturligvis mestrede med største selvfølgelighed. Sangligt lyste især Cleopatras barokke arie fra Händel operaen op med et vidunderligt båret legato.

Med en Kai Normann Andersen vise og ”I feel pretty” fra Bernsteins ”West Side Story” kom vi hele kompasset rundt i det musikalske landskab, hvor man var blevet præsenteret for de smukkeste sange, og desuden ganske godt underholdt undervejs.