Svenske Bo Kasper er opskriften på fest
Koncertanmeldelse af det svenske Bo Kaspers Orkester

Der er topkarakter fra anmelderen til to aldeles hæsblæsende timer med svenske Bo Kaspers Orkester. Foto: Nicholas Cho Meier/Musikkens Hus
MUSIK
Bo Kaspers Orkester
★ ★ ★ ★ ★ ★
- Godaften, vi hedder Bo Kaspers Orkester, og vi kommer fra Sverige - og det må I meget undskylde...!
Så er stilen lagt for næsten to aldeles hæsblæsende timer i selskab med det 10 mand store band, der i løbet af få sekunder viser sig at være intet mindre end opskriften på fest med fuld fart frem og styr på alle effekter ned i hver en detalje.
Hvor andre måske ville have gået og puttet mere med virkemidlerne, holdt igen og sparet på kræfterne, lægger sangeren Bo Sundström & Co. umådeligt hårdt ud med det suverænt mest interessante numre (blandt 11 mulige) på den næstnyeste cd, "23:55", den helt usædvanligt fængende "Gud ger ingen allt" - og så er den svenske soulfest ellers godt i gang.
For Bo Kaspers Orkester spiller svensk soul. Det er i hvert fald, hvad de selv kalder det - men som den forvandlingskugle bandet er (og altid har været), skal det ikke forhindre de helt forrygende dygtige musikere og korsangere i at tage alle mulige svinkeærinder. Forbi et par mere stille ballader, en slat folkevise, en bevidst næsten Simon & Garfunkel'sk inderlighed og en vis bund af jazz frem til helt anderledes hektisk og hårdtpumpet disco og funk.
Med Bo Kaspers Orkester ved man nemlig aldrig helt, hvad man bliver stillet over for i næste nummer - kun at den bundsolide melodiøsitet er helt oppe at ringe. Hver gang.
Blandt mange højdepunkter er "Diskotek", hvor forsangeren når både at komme en anelse op i falsetten ligesom hos Bee Gees og moonwalke ligesom Michael Jackson, inden han - sammen med en særdeles feststemt korduo - kaster sig ud i samtlige omhyggeligt indøvede discodansetrin fra 70'erne, inden det særdeles heftige nummer klinger ud.
I den mere følsomme ende af repertoiret er der stadig noget dybt rørende over den mere tilbageholdte "Det smaraste jag gjort" om at føre en tilværelse, som "känns inte särskilt rock'n roll", men som man alligevel godt kan finde sig tilpas med.
Aftenen igennem er der godt med plads til soloer fra så godt som alle i orkesteret - og det trækker bestemt ikke ned på helhedsindtrykket, da trommeslageren Frederik Dahl med stort begær kaster sig over et lille trommesæt for at rode sig ud i en herligt lang solo til "Sov", kun spillet med fingerspidser på trommeskindet, her og der dæmpet med albuen.
Hvis sang- og spilleglæde - og ikke mindst livsglæde - har et fysisk udtryk, hedder det Bo Kaspers Orkester og er 31 år - og alderen trykker på ingen måde det uhyre velspillende orkester, som ved lige nøjagtigt, hvad de har med at gøre. Og som formår at sprælle fra først til sidst inden for de rammer, som de selv har sat sig.
Og så er der vist ingen andre end Bo Kaspers Orkester, hvor selv forsangeren har en ret usædvanlig solo - som består i at kaste sig ud i en lang stribe knivskarpe dansetrin som en hilsen til sin egen sang om helt åbenlyst at nyde hvert et sekund af at have alles opmærksomhed med "alt lys på mig". Hvor er det fremragende!
Ove Nørhave
on@dnmh.dk
Bo Kaspers Orkester i Intimsalen i Musikkens Hus i Aalborg onsdag aften.
DEM SPILLEDE BO KASPERS ORKESTER
- Gud ger ingen allt. Det rullar på. Semester. Vill du danse. I baren. Nu blev det dumt. Brev. Sov. Mindre smakar mer. Köpenhamn. Finaste. Det smartaste jag gjort. Där vill jag vara. När du rör mig. Allt ljus på mig. Diskotek. Min kärlek. Den sista resan.
- Ekstra: En sländas andetag. Vi kommer aldrig att dö. Nu ska jeg gå. Världens bästa band.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.