En stol inspireret af en kajakpadle og en lampe formet som en åndemaner-tromme: Prisvindende designer udstiller i Aalborg

AALBORG:Er du interesseret i Grønland, kunsthåndværk eller samtidskunst - og gyser du af fryd ved tanken om kombinationen af alle tre dele, så skal du lægge vejen forbi Kunsthal NORD.

Fredag åbner kunsthallen i samarbejde med Det Grønlandske Hus i Aalborg en udstilling med fem kvindelige samtidskunstnere og designere, som hver især arbejder i forlængelse af - og i opbrud med den grønlandske kunsthåndværkstradition.

Og det er ikke kunsthåndværk, som du kender det fra julemarkederne, men kunstnere og håndværkere, der i den grad peger frem både kunstnerisk og politisk. 

Her er tre af dem, du kan opleve.

Aviaaja Ezekiassen blev i 2019 betegnet som årets designtalent ved Design Awards af BoBedre, Bolig Magasinet & Costume Living. Hun bor til daglig i København. Foto: Monica Steffensen

På jagt efter et nyt grønlandsk dna

En af dem, mange lige nu holder øje med, er Aviaaja Ezekiassen (f. 1989), der er uddannet arkitekt og designer og i år blev tildelt Finn Juhl prisen. Hun er rodfæstet i dansk design, men er i løbet af sin uddannelse ofte blevet opfordret til at inkorporere noget grønlandsk i sit design. Dem, der har stået bag opfordringerne, har gjort det med reference til materialer som sælskind og ben -  interessant eftersom dansk design sjældent bliver beskrevet gennem materialer, men altid gennem adjektiver som enkel, stilren mv. 

Derfor tog Aviaaja Ezekiassen det på sig at udvikle en grønlandsk stil, man kan sætte adjektiver på, med kollektionen "Seven Subjects - Myths and Legends from the Arctic", som hun altså i år modtog Finn Juhl prisen for. 

Aviaaja Ezekiassens 'Paddle chair' i røget eg og lyst egetræ. På udstillingen kan du også se hendes lampe, der er inspireret af åndemanerens tromme, der blev brugt i forbindelse med spirituelle seancer. Foto: Aviaaja Ezekiassen

Det er denne kollektion, hun udstiller i Kunsthal Nord. Her kan du blandet andet se stolen Paddle Chair, der fortæller historien om den grønlandske mand (Inuk) og kontrasten i livet mellem nu og da. Før i tiden skulle inuitter rejse ud i deres kajak for at jage hver dag, og her var kajak og pagaj de vigtigste redskaber. Da der ikke voksede træer i Grønland, blev pagajerne lavet af drivtømmer, der blev forstærket med dyreben langs siden og i spidsen.

Dén detalje og pagajens formsprog var inspirationen til Paddle Chair, der desuden er en kommentar til de forestillinger, der stadig hersker i udlandet om Grønland. For eksempel tror mange, at inuitter stadig lever af jagt. I dag er det ikke kajakken, Inuk sidder i, men en stol.

Lisbeth Karline i den hvide nationaldragt. Hun er repræsenteret på Nuuk Kunstmuseum og bor til daglig i Nuuk. Foto: Angu Motzfeldt.

Bagom de velkendte symboler

En stor del af kunstner Lisbeth Karlines (f. 1981) værker tager afsæt i traditionel grønlandsk kunsthåndværk, og hun har brugt år på at lære sig alle teknikkerne, før hun gik i gang med en replika af den vestgrønlandske nationaldragt, man fra fredag kan se i kunsthallen. Værket er en hyldest til den viden, der på et tidspunkt var ved at gå tabt (i dag er der oprettet en skole, hvor man kan lære at lave nationaldragter), og så har hun lavet den hvid som et hvidt lærred, der rejser spørgsmål til, hvad det vil sige at være grønlandsk i dag, når man fjerner al den genkendelighed, afkodning og symbolik, der ligger i brug af farver.

Udover nationaldragten kan du se et videoværk samt værket 'Bikini' - en underfundig kommentar til klimaforandringerne og den manglende evne hos mange til at forestille sig Grønland som et moderne samfund.

Jessie Kleemann har optrådt som performancekunstner verden over og er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2022. Hun bor til daglig i København. Foto: Ildiko Grant

Kvinden med de stærke reaktioner

En af mine bedste performanceoplevelser gennem tiden er uden tvivl en af multikunstneren Jessie Kleemann (f. 1959) i Aarhus Kunstbygning (i dag Kunsthal Aarhus) i 2012. Her tog hun os - først klædt i en brudekjole, senere kun i tang - med ind i det grønlandske sagn om havets moder til lyden af et stigende beat og fornemmelsen af et stigende påvirket publikum.

Jessie Kleemanns materiale er grønlandsk folkekultur, og hun lader den aldrig stå uberørt - den må ikke blive til en museumsgenstand - til død kultur, mener hun, så hun bearbejder den, akkurat ligesom den grønlandske kultur hele tiden forandrer sig. Hun arbejder også i maleri, installation og som forfatter, og flere af hendes værker har vakt stærke reaktioner blandt mange grønlændere, når hun stiller kritisk fokus på grønlandsk identitet og selvforståelse. 

Jessie Kleemanns perlekravekjole. Foto: Henrik Bo

Fx da hun i 2012 lod en traditionel grønlandsk perlekrave vokse sig til en gulvlang kjole - eller puppe eller burka - uden huller til armene, så den bliver umulig at bevæge sig i. Idéen opstod ifølge hende til dels på baggrund af protester imod en kollektion, som den danske modedesigner Peter Jensen lavede i 2009, hvori han brugte elementer fra den grønlandske festdragt. Det undrede hende at se dragten som et kulturelt objekt, der skulle beskyttes, har hun fortalt i et interview i Information. 

Kjolen er på en gang imponerende for sit håndværk og den gennemslagskraft, der følger med, hvis man betragter den som et statement, og du må ikke snyde dig selv for at se den på den aktuelle udstilling i Kunsthal Nord - alt hvad Jessie Kleemann laver kan mærkes i kroppen.

Kusanartuliat - mellem grønlandsk kunst og kunsthåndværk

• 5. aug. til 1. okt. i Kunsthal Nord.
• Udstillende kunstnere: Aviaaja Ezekiassen, Lisbeth Karline, Kristine Spore Kreutzmann, Jessie Kleemann og Coco Apunnguaq Lynge.
• Fernisering fredag 5. aug. kl. 16-18, hvor Kunsthal Nord byder på en drink, og Nina Sikkersoq er DJ.
• 3. sept. kl. 11-14: Workshop med Julie Bach: Sæltarme og syteknikker
• 28. sept. kl. 16.30 - 18: Artisttalk med Aviaaja Ezekiassen og Kristine Spore Kreutzmann.

VIS MERE