Tinka: Den bedste julekalender i mange år

Her er ingen flagrende løse ender. Her har været spænding, charme, sjov og familieunderholdning konstant i 24 dage

Enhver god fantasy-serie skal have en scene, hvor vi ser det store opgør mellem det gode og det onde. Den scene fik vi i afsnit 23. Og det blev naturligvis Tinka, der løb af med sejren. Og nu vil hun til at eksperimentere med demokrati i Nissernes Rige. Foto: Per Arnesen

Enhver god fantasy-serie skal have en scene, hvor vi ser det store opgør mellem det gode og det onde. Den scene fik vi i afsnit 23. Og det blev naturligvis Tinka, der løb af med sejren. Og nu vil hun til at eksperimentere med demokrati i Nissernes Rige. Foto: Per Arnesen

Galleri - Tryk og se alle billederne.

TV-JULEKALENDER: ”Tinka og kongespillet” afsnit 1-23

Lige for god ordens skyld. Dette er en anmeldelse af de første 23 afsnit. Så den er skrevet uden at vide, hvad der sker i juleaftens afsnit.

Indtil for nylig var jeg ret overbevist om, at Kong Storm ikke var død, og at han ville vende hjem i det sidste afsnit, For nok kom Bjergi hjem med hans krone, men hvor blev legemet af?

De sidste dage har dog overbevist mig om, at lige præcis den happy ending må jeg leve foruden. Men så får vi jo det næstbedste: Tinka bliver dronning. Og hun bliver en god en af slagsen.

Nissesamfund fra syttenhundrede-og-hvidkål

Vi har jo længde undret os over, at nisserne lever så gammeldags et liv. De ligner et samfund, der er gået i stå i syttenhundrede og hvidkål.

Falke og Tinka umiddelbart efter det store opgør mellem det gode og det onde. Foto: Per Arnesen

Falke og Tinka umiddelbart efter det store opgør mellem det gode og det onde. Foto: Per Arnesen

Tinka har været på efterskole. Ganske vist kun én dag, men det var nok til at hun fik færten af det der demokrati, som vi jo alle lovpriser. Og nu skal Nissernes Rige være et demokrati.

Måske kunne man have ønsket, at Tinka havde hørt lidt bedre efter på efterskolen, for det, der skal ske nu, er at hun udpeger de fem parlamentsmedlemmer. Hmmm - det er jo en demokratiopfattelse, som mere hører hjemme i Tyrkiet, Nordkorea, Rusland eller andre anløbne steder.

Men det er da en start.

Demokratisk diskussion

At lave en julekalender, der rent faktisk er en diskussion af demokrati og andre styreformer er tæt på at være genialt. Det er også noget, der faktisk kan give nogle gode snakke med de allermindste hjemme i de julepyntede stuer: Hvordan leder man på en fair og god måde. Det er jo en diskussion, som man aldrig bliver træt af. For det er jo sådan med demokrati, at det er ikke nødvendigvis den allerbedste styreform. Men indtil videre er der altså ikke nogen, der har fundet på noget bedre... Så lad os i stedet glæde os over, at der nu også er spirende demokrati i Nissernes Rige.

Christian Tafdrup som prins Phieas. Foto: Per Arnesen

Christian Tafdrup som prins Phieas. Foto: Per Arnesen

”Tinka og kongespillet” har været en fornøjelse at følge fra start til slut. Det har været et virkeligt velproduceret dramatik. Og det bedste af det hele: Der er ikke lagt en hel masse spor ud, som bare skal enten forvirre eller få tiden til at gå. Næsten alle de hints, vi har fået de seneste uger, har givet mening. Enten her og nu eller senere i forløbet. På den måde har dette været en særdeles velkomponeret julekalender.

Dejligt skuespil

Der er i øvrigt absolut intet at udsætte på skuespillet. Det har været ganske få steder, hvor der har været slinger i valsen. Alle roller er udført fornemt og overbevisende. Og langt de fleste med den lille snert af forløsende humor. Maja (Birthe Neumann) har været dejlig som den selvpensionerede dyrlæge med de mange projekter. Astrid (Rosita Gjurup) har være aldeles charmerende som den lille selvoptagne og overkloge lillesøster. Det er en rolle, der meget nemt kan blive for meget og give kvalme. Men her er det doseret ganske præcist som på en hash-vægt. Her har vi hverken fået for meget eller for lidt.

Rosita Gjurup i rollen som Astrid. Et yderst charmerende bekendtskab. Foto: Per Arnesen

Rosita Gjurup i rollen som Astrid. Et yderst charmerende bekendtskab. Foto: Per Arnesen

Men også Tinka (Josephine Chavarria Højbjerg) og Lasse (Albert Rosin Harson) har fået doseret deres figurer, så de sidder lige i skabet.

For ikke at tale om kongsemnerne. Og fatter Aamund...

Sikke nogle skurke

På skurkesiden har ”Tinka og kongespillet” også været en fornøjelse. Eller Hillingsøe som hærchef og halv trold har været både farlig og spændende uden at være skræmmende. Og Christian Tafdrup som prins Phileas har været en ubetinget fornøjelse.

Ingi har været en fornøjelse som en skurk. Hun har været farlig og lumsk. Og til tider skræmmende. Men aldrig livsfarlig set i børnehøjde. I hvert fald ikke hvis der har været en voksen i nærheden. Foto: Per Arnesen

Ingi har været en fornøjelse som en skurk. Hun har været farlig og lumsk. Og til tider skræmmende. Men aldrig livsfarlig set i børnehøjde. I hvert fald ikke hvis der har været en voksen i nærheden. Foto: Per Arnesen

”Tinka og kongespillet” er den bedste tv-julekalender i mange år. Den har været spændende at følge. Også så spændende, at jeg næsten hver dag har smugkigget og taget en følgende dags afsnit på TV 2 Play.

Nille og Tinka. Mor og datter. Skrædder og dronning. Foto: Per Arnesen

Nille og Tinka. Mor og datter. Skrædder og dronning. Foto: Per Arnesen

Selv om det har handlet om nisser og anden fantasi. Om hemmelige porte mellem to verdener. Om kærlighed op tværs af race og etnicitet (hvis man kan kalde det det?). Ja alle disse logiske benspænd har jeg spist råt og købt præmisserne uden at sende dem til faktatjek.

Så tak for grød, siger jeg bare.

Og tilføjer et: Glædelig jul.

”Tinka og kongespillet” - afsnit 1-23

Manuskript: Ina Bruhn, Stefan Jaworski og Flemming Klem

Instruktion: Christian Grønvall

TV 2 - hver dag indtil nu i december

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.