Kultur

Video: Aalborg har fået et unikt jazzmiljø - tag med på bar

Du behøver ikke tage til Berlin for at få klubstemning - tag med Marcus Kendellen på ElMundo i Gaden

Marcus Kendellen er oprindelig fra Jelling.  Han studerer i dag trommer på Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg.
Marcus Kendellen er oprindelig fra Jelling.  Han studerer i dag trommer på Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg. Foto: Martél Andersen

Marcus Kendellens skjorte er lidt for stor. Bag øret sidder den cigaret, han skal ryge om lidt, når hans venner giver slip på ham ved bordet, hvor han tager en slurk øl i pausen mellem to set, han er lidt oppe at køre. 

- I skal lige vide, at jeg stammer og har tics, sagde han, da vi aftalte et interview om jazzscenen i Aalborg, som den udvikler sig netop nu, men det er ikke noget, han selv dvæler meget ved.

Han vil bare lige huske at sige det - nu da vi optager video.

Det har ikke indflydelse på det, han vil med sit liv - han vil være musiker, og så handler det bare om at spille godt, og det gør han. 

Så godt, at han kun to år henne i sit studie på konservatoriet turnerer med bandet Elastic Ensemble i Europa - et orkester med musikere fra 14 lande, og for nylig var han i Tyskland på turné med musikere fra Berlin.

Det er dem, han spiller med på ElMundo i Gaden denne onsdag, hvor gennemsnitsalderen blandt publikum må være omkring de 25 år.

Det er lige præcis det her, han er flyttet til Aalborg efter.

Udenfor i Gaden snakker folk over fadøl ved bænkene i den lune sommeraften - herinde sidder en fyr i hvid t-shirt og jeans tilbagelænet mod væggen med lukkede øjne og lytter intenst, og en ung kvinde i plateausko og sort eyeliner smiler for sig selv, hver gang trompeten kammer over.

- Jeg kunne også have studeret i Odense, men alle taler om Aalborg lige nu, siger han.

Læs mere om det stærkt voksende jazzmiljø i Aalborg her.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden