X Factor: Bookmakere i tvivl om alt - bortset fra nordjysk succes

Danske Spils eksperter er i vildrede inden fredagens program, men sikre på én ting

Mads Moldt er Danske Spils klare favorit i årets X Factor.

Mads Moldt er Danske Spils klare favorit i årets X Factor.

- Vi er i total vildrede i forhold til aftenens show, siger Mathias Reimer Larsen, som er oddssætter hos Danske Spil, inden fredagens udgave af X Factor på TV2.

Der er blot fire deltagere tilbage i årets show, og konkurrencen skærper til. Og spilfirmaet har altså svært ved at pege på en klar favorit til at ryge ud.

Således kan man få pengene 1,95 gange igen, hvis Karí synger sit sidste vers i aften, mens Tina giver odds 3,25 og Mille 3,75.

Set med nordjyske øjne tror bookmakeren dog ikke, at der en nogen grund til at være nervøs. Mads Moldt fra Aasted ved Frederikshavn er nemlig deres klare favorit til at gå hele vejen og vinde finalen.

- Mads Moldt har bare mere X Factor. Han havde måske sin dårligste præstation sidste fredag, men hans underholdningsværdi over for de andres er exceptionel. Han kan danse og har en overbevisende mere anderledes vokal, end vi tidligere har oplevet i konkurrencen, siger Mathias Reimer Larsen.

- Han skiller sig ud på flere punkter, og også hans stil og styling gør ham enestående. Han er længder bedre end de resterende deltager, som næsten fremstår som stereotype X Factor-deltagere ved siden af ham.

Skulle det utænkelige ske, at nordjyden bliver stemt hjem, giver det odds 22.

Mens han bliver spået til at blive den sidste, der kommer til at stå på scenen i årets show, var Mads Moldt også første deltager til at stå foran dommerne i denne udgave af X Factor.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.