Kulturarv ædes
Massive og langvarige skadedyrsangreb får lov at fortsætter en tid endnu
VALSGAARD: Borebiller og skimmelsvampe deltager i et kedeligt kapløb om at få lov sætte kulturarven i Mariagerfjord Kommune til livs.
Det drejer sig om de pladskrævende arkivalier, som ikke kan rummes i Sydhimmerlands Museums bygninger i Hobro, Hadsund og Mariager.
Ud over i enkelte lader og udhuse hos private befinder sagerne sig hovedsageligt i en tidligere maskinhal med tilhørende værksteder og personalerum i Vestparken i Valsgaard.
Her har sagerne i alt for mange år stået uopvarmet og under fugtige forhold.
Og det har skabt ”massive og langvarige skadedyrsangreb på samlingen”.
Enten skal bygningen nu sættes i stand og udbygges for 4,5 mio. kroner.
Ellers også skal hele molevitten flyttes til en nybygning i Vestbjerg, hvor en række museer har fællesarkiv.
Udvalget for kultur og fritid tygger på sagen, men lover handling i perioden 2014 til 2017.