Kulturcafe på gymnasiet
Nyt tiltag på gymnasiet i Hjørring starter lørdag
HJØRRING: Hjørring Gymnasium er klar med et nyt tiltag med kulturcaféer på gymnasiet - en i efteråret og en til foråret.
Den første bliver lørdag 15. november klokken 14 -16 i gymnasiets festsal, hvor man kan høre lektor Palle Knudsen fortælle om de mange kunstværker, som pryder skolen. Der vil især blive fortalt om Poul Anker Bech, som har flere værker hængene på skolen, og Johannes Hofmeister, som i år ville kunne fejre 100 års fødselsdag.
Desuden vil elever fra både gymnasiet og den musiske skole optræde med klassisk musik - hvad både musikskolen og eleverne glæder sig meget til, fordi musikskolens elever knap så ofte får mulighed for at optræde for et ’rigtigt publikum’.
Der vil også være en café med kaffe og kage, og tilmelding til arrangementet er ikke nødvendigt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.