Hjørring

Kulturcafeen i Hjørring Vestby lukker

Der er ikke længere penge til at finansiere den boligsociale helhedsplan i Hjørring Vestby

Torben Kristensen

HJØRRING: Efter nytår kommer Kulturcafeen i Hjørring Vestby formentlig til at stå tom.

De cirka 10 lønnede ansatte i det boligsociale projekt ,samt de mange brugere har fået besked på, at den nuværende drift stopper 31.12.

Tilskud forsvinder

Hjørring Kommune har besluttet at indstille et tilskud på knap én million kroner til den boligsociale helhedsplan i området. og det rammer blandt cafeen.

De tre boligforeninger i området ser lige nu ingen muligheder for, at driften kan fortsætte uden økonomisk hjælp fra kommunen.

- Det er selvfølgelig ærgeligt. Vi synes jo selv det har været en succes med masser af gode tilbud til beboerne, men der bliver sparet alle steder, siger direktør i Bolig Hjørring, Jens Ole Jørgensen.

Intern uro

Kulturcafeen har dog også fået mange hårde ord med på vejen af en gruppe beboere, der mener, at der er tale om konkurrenceforvridning, når kulturcafeen henvender sig til hele Hjørring med tilbud om musikarrangementer og billig mad.

- Det er muligt, at det har påvirket politikerne. at der har været intern uro, men det primære er, at der spares på de sociale projekter, siger Jens Ole Jørgensen.

Skændes så det fløjter

Borgmester Arne Boelt (S) medgiver, at den interne uro i Hjørring Vestby og i boligforeningerne om projektet har spillet en rolle.

- De skændes jo så det fløjter om det her. Men først og fremmest ønsker vi at udbrede den boligsociale indsats til en større del af kommunen. Så det er egentlig ikke udtryk for besparelse, men nærmere en omfordeling, siger Arne Boelt til Nordjyske Stiftstidende

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden