Kulturelle frikadeller til alle
Mandag serverer Vendsyssel Teaters frikadeller og underholdning. Der er rundvisning på teatret, så børn og voksne får et indblik i, hvordan et teater ser ud "bag scenen".
Arrangementet foregår klokken 17-19, og er en del af kampagnen Kulturfrikadellen. Fem kulturinstitutioner i Hjørring står bag "Kulturfrikadellen", der byder på en kulturel oplevelse kombineret med aftensmad. Den er henvendt til de yngste og deres familier. Skuespiller Mia Lotus Lykke er mandag engageret til at lave "Hatteteater" for børnene. Hatteteater er en teaterform, hvor børn fra publikum er med til at bestemme, hvad der skal ske. På scenen findes en masse hatte. Mia Lotus Lykke inviterer en håndfuld børn til at vælge en hat, og derefter improviseres en historie frem, som børnene spiller rollerne i. Kulturfrikadellen henvender sig primært til børn i alderen 3 - 6 år i følge med forældre eller bedsteforældre, men både lillebror og storesøster er også velkomne. Arrangementet kræver billet - via biblioteket i Metropol - af hensyn til madlavningen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.