Kulturfond støtter fire organisationer
18.000 kroner til almennyttigt socialt arbejde
FREDERIKSHAVN: Socialdemokraterne i Frederikshavn kommunes Fond besluttede på sin generalforsamling den 10. juni efter indstilling fra formanden, Stig E. Lundbo, at uddele kr. 18.000,- kr. til foreninger og institutioner m.v. i Frederikshavn.
Fondens formål er at støtte eller selv gennemføre almennyttigt socialt og kulturelt arbejde i Frederikshavn kommune.
Pengene gives i år til: Lokalforeningen Sind, Frederikshavn, Varmestuen Læsøgade, Frederikshavn Handicap Idrætsforening, og Frederikshavn Blindeidræt.
Normalt kommer midlerne fra Socialdemokraternes Kulturelle Klub v/Erik Sørensen, som afholder spil i Bingohallen i Frederikshavn. Socialdemokraternes Kulturelle Klub blev på generalforsamlingen nedlagt efter flere år med underskud på grund af vigende spilleinteresse. Fonden har derfor i år besluttet at tage af egenkapitalen til fordeling til foreninger m.fl.