Kulturkøbmand om en hals

Ganske vist havde han som kun 20-årig kastet sig ud i det, der senere er blevet kendt som oplevelsesøkonomi, som chef for kongres- og kulturaktiviteterne i Vildsund Dyrepark og Udstillingshaller, men da han fandt at realeksamenen skulle tilføres mere teori satte han sig på handelshøjskolebænken i Aalborg - i øvrigt sammen med sønnerne af Espersens Fiskeeksport i Hirtshals.

Og det selskab bekom ham så godt, at han efter endt eksamen satte kurs direkte mod en fremtid som fiskeeksportør i det hæderkronede Hirtshalsfirma. Ikke at fisk var uvant for ham. Faderen Laurids havde trods alt været auktionsmester på Jegindø gennem mangfoldige år.

Men fisken førte ham til Bremerhaven, hvor han var i volontørlære - lige til farmand hjemme på Jegindø fortalte, at Holstebro var på jagt efter en direktør, der skulle skabe aktivitet i byens nye hal.

At han skulle kunne bringe sig i stilling til det job var han nu meget usikker på, men når nu far havde gjort sig den anstrengelse at kigge efter jobmuligheder til sønnen, ja så var det vel rimeligt nok at ansøge.

Og så blev han kaldt til samtale.

Turen gik med kølevogn hjem til Danmark - der var samtale med ansættelsesudvalget i Holstebro med borgmesteren i spidsen - og umiddelbart efter den fik Trille at vide, at stillingen var hans, hvis han ville have den.

Den ville han og dermed var flirten med fisken en afsluttet æra og en ny 20-årig æra som kulturkøbmand i Holstebro i sin vorden.

I Holstebro lykkedes det for Ernst Trillingsgaard at få forretningslivet i Holstebro til at støtte op om store kulturelle aktiviteter, og hans evne til at binde netværk sammen og navigere i et politisk rum er legendarisk.

Begge dele er afgørende faktorer - ikke kun for et succesfuldt virke i Holstebro, men afgjort også i Aalborg fra starten i efteråret 1985 og frem til i dag.

Netværk, der binder erhvervsliv og kultur sammen, betyder, at man kan lave kultursatsninger af de helt store, og netværk i forhold til kunstnere og ensembler, betyder, at man kan trække i de helt rigtige tråde, når man skal sætte sit program.

Det var set i et 60’er perspektiv en helt ny måde at arbejde på og for os i 2017 er netværks-metoden noget ganske naturligt.

Vi har også lidt lettere ved at fange hinanden via mail eller over en af de mange sociale netværkstjenester.

Da kulturkøbmanden begyndte sit virke var alt baseret på personlig kontakt.

Faxen var ikke opfundet, men man kunne trods alt ringe til hinanden. Opgaven var blot at finde ud af, hvem man skulle ringe til.

Og så er vi tilbage ved den personlige kontakt - et forhold Trille har holdt fast i gennem alle sine virkeår.

Og her skal man kende sin besøgelsestid.

Som ny mand i direktørstolen i Holstebro kiggede Ernst Trillingsgaard sig rundt i det danske kulturlandskab og fandt Blicher Hansen, direktør for koncerthus Falkonércentret.

Han ragede ganske enkelt op - og Trille kontaktede ham. De holdt et møde - og han blev en slags mentor for den unge Ernst og åbnede dørene til de store kulturhaller.

Det netværk, der blev grundlagt her, har vi kunnet nyde godt af siden med hundredevis af udenlandske gæstespil af meget høj karat og mange tusinde danske og udenlandske teater- og koncertarrangementer.

Men selv en kulturkøbmand har jo lov til at have et særligt kulturelt hjertebarn.

Og for Ernst Trillingsgaard har det afgjort været revyen.

Den spæde start skete i det tætte samarbejde mellem Trille og Preben Kaas, som udmøntede sig i, at ABC- teatret rykkede teltpælene op i en uge og rykkede til Holstebro med sin forestilling.

Siden blev det egenproduceret revyer blandt andet i samarbejde med Louis Miehe-Renard. 17 styk blev det til i Holstebro.

I Aalborg blev det Cirkusrevyen, som Trille stadig er aktiv kunstnerisk konsulent på nu for 32 år i træk - og også her lykkedes det ham at lave en udflytning, så revyen hvert år slutter af i Aalborg med forestillinger i en uge til stor glæde for det nordjyske publikum.

Og så skal vi ikke glemme den nordjyske Vinterrevy, som Ernst Trillingsgaard i disse dage er ved at planlægge den 27-ende udgave af.

Men netværket har rummet ganske meget mere end kulturen.

AKKC er som navnet lader antyde både kultur og kongresser - og netværket har afgjort haft samme betydning for at skabe den førerposition på kongresområdet uden for København, som Aalborg har haft.

Det tætte og personlige parløb med fagbevægelsen, hele det kommunale område, KL og partierne har været altafgørende i en tid, hvor man kunne sætte mere på plads på et kort møde end man i dag kan klare gennem stribevis af mails.

Måske skulle vi vende tilbage til det at mødes. Det giver nemlig resultater, lyder opfordringen fra Trille.

Og det har det gjort. Ernst Trillingsgaard har ikke sparet sig selv gennem de 32 år i direktørstolen i Aalborg.

Langt de fleste arbejdsuger har været syvdages - og langt de fleste uger har kaldt på Trille til aftenarrangementerne.

Det er ganske enkelt en livsstil for ham og det lykkedes takket været netværk, ildhu og en virkelig stærk og dygtig medarbejderstab.

Og så selvfølgelig et bagland, der altid har bakket op.

Trille er gift med oversygeplejerske Else Johanne Kruse Trillingsgaard og sammen har de sønnen Claus, der bor i København og sammen med sin hustru Antara og deres søn.

Og hvad så nu.

Trille fejer spørgsmålet lidt spøgefuldt til side, for selvfølgelig er der mange foreninger, der har kaldt på ham, mange gode venner i netværket, der gerne vil bruge hans ekspertise og en familie, der gerne vil ses Ernst lidt mere.

Men der er også mange timer, der nu skal finde et nyt mål.

Omvendt er han fuld af fortrøstning for efter sidste arbejdsdag rykker han teltpælene over til Bakken, hvor han sammen med Cirkusrevyens gode folk skal skære showet helt til inden forpremieren 13. maj.

Og så er der jo også Vinterrevyen, Jazzcentret, teater Nord, Museet på Jegindø og meget, meget mere.