Kulturmøde i børnehuse med asylansøgere gennem madoplevelser

Privatfoto
Privatfoto

Den 3. november fik Børnehusene i Vrå og afdelingen i Østergade besøg af en flok asylansøgere fra Asylcenter Foldbjerg. Formålet var her at give gensidigt indblik i hinandens kulturer, gennem madoplevelser for børn og forældre, samt give asylansøgerne indblik i en dansk børneinstitution. Dette er tredje gang projektet afholdes i Jammerbugt asylafdeling, men første gang at institutionen er en børnehave. Projektet er tilrettelagt og afholdt af Jammerbugt asylafdelings frivillighedskoordinator, Per Svanholm, vidensmedarbejder Lajla Gregersen, og studentermedhjælper Anne Pedersen i samarbejde med Børnehusene i Vrå og Børnehaven i Østergade.

Forinden besøget i Børnehusene i Vrå og Børnehaven i Østergade har asylansøgerne modtaget undervisning omkring det danske samfund. Her blev der blandt andet undervist og drøftet det danske systems opbyggelse og funktion, herunder hvordan institutioner er en stor del af danskernes levevis, f.eks. børnehave. Herefter fik de yderligere indblik i dette, ved besøget, samt rundvisning i børnehavens lokaler og fortælling om børnehavens dagligdag og metoder.

Asylansøgerne glædede sig meget til besøget og var engageret i at kokkerere udsøgte madretter fra deres egen kultur. Allerede dagen forinden startede madforberedelserne, og torsdag eftermiddag var alle asylansøgere klar til servering af forskellige madretter. Fra afrikansk Sambosa, til afghanske risretter. Både børn, forældre og personale var begejstret for maden. Det var en eftermiddag med smil, godt humør og opskriftudveksling.

Både børn, forældre og personale havde en positiv oplevelse, såvel som asylansøgerne. Asylansøgerne erfarede ligeledes hvordan en dansk børnehave fungerer, hvilket var ukendt for nogle og anderledes end de havde forestillet sig. Det udviklede sig derfor til et positivt kulturmøde, hvor der blev skabt relationer på tværs af kulturer. En af asylansøgerne beskrev efterfølgende besøget og projektet som "we broke a wall", da dette gensidige kulturmøde gav anledning til positive relationer og erfaringer omkring det danske samfund.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden