Kulturmødet affejer blæst
Alle har sagt ja til at være med i vores advisory board, siger Niels Otto Degn, der på Kulturmødets vegne tager skarpt afstand fra påstand om, at mødet smykker sig med lånte fjer
MORS: - Det er en fuldstændig urimelig kritik af vores håndtering af Kulturmødets advisory board. Ingen sidder i det panel, uden at de per mail eller på anden vis har tilkendegivet, at de ønsker at deltage i det. Vores eneste fejl er, at vi har glemt at stryge Ole Bornedal, som er den eneste af de 47 kulturfolk, som aktivt har meddelt os, at han ønsker at trække sig fra board’et.
Sådan siger Niels Otto Degn, chefkonsulent i Morsø Kommune og medlem af Kulturmødets styregruppe. Få dage før den fjerde udgave af landsbegivenheden på Mors på torsdag skydes i gang, blev mødet ramt af et mediemissil, da Morgenavisen Jyllands-Posten lørdag over to sider søgte at dokumentere, at Kulturmødet smykker sig med lånte fjer.
Mange af de 47 kulturpersonligheder, som præsenteres som medlemmer af advisory board’et i Kulturmødets program og på dets hjemmeside, har ifølge artiklen intet aktivt foretaget sig. Flere aner ikke, at de er med i det rådgivende organ, skriver avisen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.