Thisted

Kulturnat med gys og skattejagt

Kulturinstitutioner og foreninger gik sammen om at skabe et sjovt program for de yngste kulturbrugere

Foto: Mogens Laier
Foto: Mogens Laier

THISTED: En tryllekunstner og en fræk kanin fik fredag aften lov at indlede årets kulturnat i Thisted.

Det foregik i Thisted Musikteater, hvor forestillingen fik både børn og voksne til at skraldgrine, klappe, vinke og huje.

For det kultursultne publikum var der tilmed mere i vente. Da der var sagt farvel til kaninen, kunne turen gå ud i den lune aften, enten til fods eller med gratis busser, der fragtede børnefamilierne rundt i byen. Blandt andet op til pædagogseminariet, hvor der ventede et sørøverskib og en skattejagt.

I Thisted Museum kunne man begive sig ud på opdagelse i alle bygningens krinkelkroge, og ved Thisted Kirke kunne man komme op i kirketårnet og stege æbler over bål.

Også FDF og KFUM og KFUK var klar med sjove tilbud, og for de modige var der mulighed for at høre gyserdigte på biblioteket.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden