Dronninglund

Kulturpris til Johnny Sort

Johnny Sort Jensen modtager kulturprisen. Arkivfoto

Johnny Sort Jensen modtager kulturprisen. Arkivfoto

DRONNINGLUND:Dronninglund Sparekasses kulturpris uddeles for 23. gang, og kulturpriskomiteen har i år valgt at give prisen til Johnny Sort Jensen fra Asaa.

Kulturpriskomiteen giver som begrundelsen at Johnny Sort Jensen har været formand for Asaa Billardklub i en årrække.

- I den periode har Asaa Billardklub vokset sig til at være Danmarks største billardklub – endvidere spiller klubbens bedste hold i den bedste række, og klubben har her i sit første år klaret sig meget fint.

- Det er ikke på grund af de meget fine sportslige resultater, at Johnny Sort Jensen fortjener at modtage Sparekassens Kulturpris, understreger priskomiteen.

Johnny Sort Jensen er udvalgt til prisen, da han gennem sit virke som formand, har været den helt afgørende faktor for, at der i Asaa er skabt et helt unikt miljø og kulturliv, hvor Asaa Billard har været et omdrejningspunkt.

- Gennem årene har Johnny Sort Jensen været primus motor i denne proces/udvikling. I øjeblikket er der 140 medlemmer i klubben, heraf er 40 kvinder, og der findes ca. 15 ungdomsspillere. Johnny Sort Jensen har skabt et miljø, hvor man fortsætter med at komme, selv om man er blevet ældre.

Prisen består af 10.000,00 skattefrie kroner, en erindringsgave og naturligvis æren.

Prisen uddeles til Johnny Sort Jensen på det ene af sparekassens garantmøder på onsdag af komitéens formand sognepræst Rune Thomassen, Dronninglund.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.