Kulturpolitik

Kun ros til Musikkens Hus

Et stort aktiv og et flot vartegn for byen, lød dommen både foran og inde i huset

Merete Rosenbeck fra Aalborg glæder sig til at tage Musikkens Hus i brug.
Merete Rosenbeck fra Aalborg glæder sig til at tage Musikkens Hus i brug. Foto: Henrik Bo

Opdateret 23. maj 2022 kl. 10:48

AALBORG: Solen skinnede fra en skyfri forårshimmel, og Musikkens Plads på Aalborgs havnefront var for en gangs skyld renset for byggerod, da dronning Margrethe kort før kl. 17 lørdag eftermiddag blev kørt op foran hovedindgangen til Musikkens Hus.

Blandt de hundredvis af aalborgensere, der var mødt frem for at få et glimt af dronningen, var Merete Rosenbeck. Hun synes godt, Aalborg kan være sit nye vartegn bekendt og finder det også rimeligt, at skatteyderne er med til at betale.

- Hvis man skal trække folk til Nordjylland, skal man have noget at tilbyde dem. Musikkens Hus koster, men det gør eksempelvis sporten også. Jeg glæder mig til at se Musikkens Hus indvendigt, og jeg vil helt sikkert benytte mig af de musiktilbud, der kommer, sagde Merete Rosenbeck.

- Klogt af Aalborg

Også fra højeste politiske sted lød der ros til Aalborgs seneste kultursatsning.

- Det er klogt af Aalborg at skabe så mange kulturmuligheder, som man gør. Det gør Aalborg til en storby på lige fod med andre storbyer og er sammen med blandt andet udviklingen af universitetet et vigtigt element i at holde nordjyderne i Nordjylland og forhåbentlig tiltrække nye borgere til landsdelen, sagde kulturminister Marianne Jelved (RV).

- Midt i en drøm

I sin indvielsestale foran 1200 koncertgæster erklærede borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S), at han følte det som at stå midt i en drøm.

- En drøm om, at dette spektakulære, folkelige og fornyende bygningsværk kan komplementere den musikalske palet, vi i forvejen har i byen, så vi får et endnu mere alsidigt og bredspektret kulturtilbud.

- Enestående oplevelser

Hvorefter dronningen kunne foretage den formelle indvielse af Musikkens Hus med følgende fromme ønske:

- At huset vil få en god fremtid med enestående oplevelser for Aalborg, Danmark og gerne resten af verden med.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden