Kunde stak bankansat en knytnæve
Var utilfreds og valgte at vise det ved at slå
Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:08
FREDERIKSHAVN: Mandag formiddag blev Nordjyllands Politi alarmeret, da en bankkunde i Arbejdernes Landsbank i Danmarksgade i Frederikshavn ikke var helt tilfreds med personalet.
Derfor havde han kvitteret med en knytnæve i ansigtet på en af de ansatte.
- Han slog, og det viste sig, at han var beruset, fortæller vagtchef Poul Badsberg fra Nordjyllands Politi.
Manden, der er 63 år og bor i Frederikshavn, blev taget med på stationen.
- Han skal afhøres nu, og så sender vi ham hjem, siger vagtchefen.
Poul Badsberg oplyser, at den bankansatte ikke kom alvorligt til skade som følge af knytnæveslaget.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.