Kunst

Kunst, fest og messe

Søndag 23. februar er der fest- og bryllupsmesse på Hotel Klitrosen

Til fest- og bryllupsmessen er der også fernisering på Klitrosens nye vægmaleri. - I festsalen havde vi en røvsyg væg, som vi har fået Kiss Jönsson til at udsmykke, siger hoteldirektør Rikke Eisenhardt.
Til fest- og bryllupsmessen er der også fernisering på Klitrosens nye vægmaleri. - I festsalen havde vi en røvsyg væg, som vi har fået Kiss Jönsson til at udsmykke, siger hoteldirektør Rikke Eisenhardt.

SLETTESTRAND: En lang række udstillere fra både Han Herred og resten af Nordjylland. Brudekjoler, gallakjoler, tøj til gommen, fyrværkeri, dj’s og en kanonsalut fra Himmerlands Saluteringslaug er blot noget af det, man kan opleve.

- Vi har sat et bredt program sammen. Desuden har vi nogle vilde præmier på højkant foruden, at man kan prøvesmage vores bryllupsmenu, siger hoteldirektør Rikke Eisenhardt.

I øjeblikket er hotellet ved at få lavet en kærlighedsskulptur af drivtømmer og - måske - rester fra en gammel havbåd. Hensigten er, at alle der bliver gift på Klitrosen kan forsegle deres kærlighed på denne skulptur, for eksempel ved at sætte en hængelås med initialer på skulpturen.

- Man låser hængelåsen og nøglen smides væk og dermed forsegler man kærligheden, fortæller Rikke Eisenhardt om skulpturen, der indvies i forbindelse med messen. Samme dag er der fernisering på ny vægkunst på hotellet.

- Vi ønsker at gøre Klitrosen til et unikt bryllupssted. Derfor har vi valgt at få udsmykket en særdeles kedelig væg i vores festsal. Det er en stor branddør, så det er begrænset, hvad vi må. Derfor hyrede vi Kiss Jönsson fra KissArt ved Hobro til at udsmykke den 13 meter lange væg, siger Rikke Eisenhardt. Motivet forestiller udsigten over Jammerbugt set fra havbådene ved Slettestrand.

- På den måde har vi hentet den smukke natur ind i vores festlokale, siger Rikke Eisenhardt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden