Kunst i børnehøjde
Billedkunstner Gerda Bruhn har arbejdet med både vuggestue- og børnehavebørn i Kathøj i Tilsted
Opdateret kl. 15:46
TILSTED: Torsdag eftermiddag var forældrene inviteret til fernisering i børnehuset Kathøj i Tilsted:
- Det har været et meget spændende forløb for både vuggestue- og børnehavebørn samt børnehusets personale at samarbejde med billedkunstner Gerda Bruhn om et forløb med kunstneriske virkemidler, fortæller leder Sette Damsgaard.
Vuggestuebørnene har malet trædesten i forskellige former, mens børnehavebørnene har arbejdet i tre grupper med tre forskellige projekter. De yngste i brumbassegruppen har dekoreret et snurrehjul til ophængning, mens de mellemste i myregruppen har fået deres forældre til at købe gamle malerier i guldrammer på loppemarkeder og i genbrugsbutikker, hvorefter disse er malet over. Og endelig har de ældste i uglegruppen malet et stort udendørs maleri, der viser en række forskellige aktiviteter på børnehusets område samt de forskellige dyr, børnehuset holder.
Gerda Bruhn har vist de forskellige maleteknikker og har arbejdet to gange i hver gruppe. Hele projekter har varet fra starten af april og indtil torsdag.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.