Kunst og vin i lange baner
Kunst- og Vinmesse i Sjørring trak igen rekordmange udstillere til
Opdateret 28. oktober 2018 kl. 17:13
SJØRRING: Udstillere fra hele Jylland foruden en lang række af lokale kunstnere havde taget turen til Sjørring for at deltage i den 10. kunst- og vinmesse i Sjørring Idræts- og kulturcenter søndag. Messen varede seks timer, og den bød på knap 70 udstillere.
- Vi kommer her fordi, der er så god en stemning, og så er der virkelig styr på tingene, sagde Ruth Fisker, som sammen med sin ægtefælle, Hans, viste deres smykker frem.
Det er anden gang, at de tog turen fra Tønder i syd til Sjørring i nord.
- Der er ingen steder, som har så mange frivillige, der hjælper os, det er simpelthen så rart, sagde Ruth Fisker.
Ægteparret tager turen til smykkemessen i Alsace hver sommer for at hente råsten og krystaller med hjem. Sten, som man nu i en forarbejdet udgave kunne se på messen. Og det var ikke det eneste, man kunne se; Tøj, brugskunst, malerier, vin, gin, lædervarer og julepynt i forskellige afskygninger, kunne man også kigge nærmere på.
Der var ting i begge ender af prisskalaen - blandt andet et smykke med en blåmuslinge-perle, der løb op i 40.000 kroner.
I løbet af årene har messen budt på flere og flere udstillere, og venteliste er der også.
- Måske det skyldes, at vi er de eneste i Nordvestjylland, og så er det billigt at deltage. Det er jo for at skabe interesse for kunsthåndværk, sagde Arne Clausen, som er en drivkræfterne bag messen
Som noget nyt var der portrætmalerkonkurrence, og modellen blev først afsløret ganske kort tid inden, det gik løs. Det var Niels ’Blyant’ Pedersen, der måtte sidde til skue et par timer.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.