Kunst

Kunst pibler frem overalt

Få inspiration til en kunstnerisk oplevelse i pinsen i Vendsyssel

Fra Løkken Billedsamlings pinseudstilling.Foto: Peter Broen
Fra Løkken Billedsamlings pinseudstilling.Foto: Peter Broen Peter Broen

VENDSYSSEL: Lige nu er der rig mulighed for at komme på kunstudstilling.

Over alt i Vendsyssel er der traditionen tro pinseudstillinger, hvor man både kan nyde og købe kunst.

For eksempel på Den Gamle Station i Hirtshals, hvor pinseudstillingen med titlen Bøger, fotos og en toplærke foran Netto i Hirtshals afslører, at der vil være lidt af hvert. Der er åbent mellem klokken 11 og 17.

I Galleri Vita i Tolne er der fra klokken 13-17 er udstilling af malerier, glas keramik, filt, smykker og meget mere.

I Løkken viser Løkken Billedsamling i Nørregade blandt andet værker fra Elisabeth Asli, Jørgen Ussing og Bodil Dam. Udstillingen kan ses fra klokken 11-16.

ZOTI i Hundelev viser kunsthåndværk i form af glaskunst og smykker og så vil der være fotos, malerier og collager. Der er åbent mellem klokken 11 og 17.

Giv gerne et praj om en god udstilling anden pinsedag i kommentarfeltet under artiklen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden