Kunst søger til Rebild

Kunstnere fra hele verden mødes i august i Rebild Kommune for at arbejde

Netværket mødtes forleden i Kulturstationen i Skørping til endnu et planlægningsmøde, fra venstre Jette Wistoft Noyes, Signe Højmark, kulturkonsulent Arne Arildsen fra Rebild Kommune, Birgit Møller Sørensen fra Kulturkøbmanden i St. Brøndum, Maria Leer og Lise Seier Petersen. Foto: Grete Dahl

Netværket mødtes forleden i Kulturstationen i Skørping til endnu et planlægningsmøde, fra venstre Jette Wistoft Noyes, Signe Højmark, kulturkonsulent Arne Arildsen fra Rebild Kommune, Birgit Møller Sørensen fra Kulturkøbmanden i St. Brøndum, Maria Leer og Lise Seier Petersen. Foto: Grete Dahl

REBILD:Et nyt nordjysk netværk af kvindelige kunstnere inviterer kunstnerkolleger fra hele verden til at komme og bo og arbejde i Rebild Kommune i august 2012.Det kaldes også Artist-In-Residence. Netværket kalder sig Midaldrende Nordjyske Kvindelige Kunstneres Internationale Netværk for ”Skæv” Kunst (MNKK), og det har fået 240.000 kr. i støtte fra Region Nordjyllands Kulturpulje til blandt andet dette ”kunstnertræf”. Alle 11 nordjyske kommuner blev spurgt, om de var interesserede i at huse det, og fire svarede ja.

Rebilds tilbud var bedst

Af de fire valgte netværket Rebild Kommune, hvor tilbuddet blev vurderet bedst med hensyn til muligheder og faciliteter til at arbejde og udstille i.Men også med hensyn til åbenhed og holdninger i kommunen, hvor man i forvejen arbejder med at bringe folk sammen og lade ny kunst opstå - ikke mindst i de to årlige kulturuger. De deltagende kunstnere skal være professionelle, men det kan være både mænd og kvinder og i alle aldre og inden for alle kunstarter, for eksempel også litteratur eller musik. Lokalbefolkningen i Rebild vil også komme til at mærke til begivenheden gennem blandt andet en række udstillinger.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.